Berlinerne - hvem er de egentlig?

Berlin har en befolkning på knapt 3,4 millioner indbyggere. Byen passerede 100.000 indbyggere i 1740 og milliongrænsen blev nået i 1875. I år 1900 var Berlin verdens hurtigst voksende by. Der bor naturligvis tyskere i Berlin - men også så mange andre kulturer og religioner at Berlin må betragtes som en af Europas mest kosmpolitiske byer. Selv er jeg tryg ved at sige: "Ick bin ein berliner".

De oprindelige berlinere er naturligvis fra de omkring liggende landsbyer, som Berlin med tiden er vokset indover. Der til kommer konger, kejser, adelige, præster og lærde, som er strømmet til byen. Men hvad er en "Berliner" (ud over en friturestegt bolle med cremefyld)?

Den kosmopolitiske flække

Frem til midten af 1600 tallet var Berlin stadig en flække på 6.000 indbyggere langt ude i Brandenburg. Kurfurst Frederik Vilhelm gjorde sit til at Berlin - og Potsdam - blev kosmopolitiske byer med internationale netværk. Efter krigene mangler der arbejdskraft, viden og kompentencer og kurfursten sørgede for nyt blod til byen ved at invitere de franske Huguenotter til Berlin. Han inviterede også hollændere og russere og bøhmere og jøder, som alle fik et fristed i Berlin. I 1709 var der pludselig 57.000 indbyggere i byen. En ti-dobling på bare 50 år. I 1750 var der 100.000 indbyggere. Omkring år 1800 var op imod 20 % af befolkningen fransktalene og mange Berlinere har franske aner.

Den kosmopolitiske magnet

I 1875 var der 1 million indbyggere, Ved århundredeskiftet 1900 var Berlin verdens fjerdestørste by og den hurtigst voksende : 

1600: 6.000
1709: 57.000
1750: 100.000
1810: 162.971
1830: 247.500
1850: 418.733
1870: 744.498
1890: 1.578.516
1900: 1.888.313
1905: 2.040.148
1910: 2.071.257
1913: 2.073.053

I 1925 var der 4 millioner mennesker i Berlin - blandt andet på grund af en administrativ ændring af Berlins byområde, hvor mange af de efterhånden sammenvoksede forstæder nu også blev talt med. Det kosmopolitiske fortsatte efter Huguenotterne i 1600-tallet fulgte i 1800-tallet mange østeuropæere og efter 1. verdenskrig var der så mange eksilrussere i byen at Charlottenborg blev til "Charlottengrad". Det jødiske mindretal var også stort før krigen - 5%. Under anden verdenskrig faldt befolkningen på grund af civile og militære tab og flugt. Sidenhen har befolkningstallet ligget forholdsvis konstant på mellem 3,1 og 3,5 millioner.

Efter anden verdenskrig kom mange gæstearbejdere fra især Syd-Europa, særligt Italien, og Tyrkiet til Vest-Berlin, og fra Vietnam til Øst-Berlin. I dag bor der 140.000 - 200.000 tyrkere i Berlin. Ovenikøbet kommer mange tyskere fra andre dele af Tyskland til Berlin på grund af byens kulturelle og politiske betydning. Under den kolde krig var indbyggerne i Vest-Berlin fritaget for værnepligt, og mange medlemmer av 68-bevægelsen søgte til byen på grund af dens liberale samfundsklima.

Og siden murens fald er antallet af turister bare steget og steget. I de centrale bydele er mere end hver fjerde med en ikke tysk baggrund. Over 40.000 polakker og mere end 20.000 serbere. 14 - 15.000 russere, amerikanere, franskmænd og italienere. 

I følge OECD vokser Berlins befolkning med 48.000 berlinere, hvert år. Der bor 180 nationaliteter og en lille tredjedel kommer fra et andet land. Der vil være dem, som mener at alle de nye fortrænger de oprindelige berlinere - men med den høje indflytning - og udflytning er det svært at sige, hvem der er "oprindelige". Der skal arbejdes på at få plads til alle. Set udefra ville man nok tænke, at min underbo er tyrker. Men nej, "ick bin berliner - kann nicht anderswo leben".

Berliner Morgenpost beregnede i 2020, at der siden murens fald - det vil sige ca. 1 generation - var flyttet 2,9 millioner til Berlin - og heraf er 43 procent fra udlandet. Og i samme tidsrum er 2,7 millioner flyttet fra Berlin - heraf 36 procent til udlandet. Det er altså langt mere almindeligt at være "wahl-berlinere" - altså tilvalgsberliner end indfødt berliner. 

Kort: Berliner Morgenpost står bag kortet, der viser, hvor berlinerne bor og hvor tilflytterne bor. Berlin inden for rammerne af "der grosse hund", som ringbanen kaldes, tiltrækker nytilflytterne, og efter nogle år i storbyen trækker man ud i omegnen. Så den oprindelige berliner møder man måske slet ikke i Berlin? Kilde: Berliner Morgenpost. I de gule områder er 50 - 100 procent tilfyttere, i de blå områder er der 50 - 100 procent indfødte berlinere. Inden for "der grosse hund" er der altså ingen steder, hvor berlinere er i overtal. Der er meget tale om, at oprindelige beboere blive fortrængt for deres boliger, men man må oprigtigt spørge sig selvom, hvem disse "oprindelige" beboere skulle være. 

Klikker man ind på Berlins statistiske kontor kan man læse, at der i Berlin i 2019 var 3.765.495 indbyggere. Heraf havde de 542.975 en immigrationsbaggrund og 777.345 var udlændinge. Svarende til 35 procent, som ikke engang er indfødte tyskere. Mener man. For Berlinerne har ikke et CPR-nummer, og man kan ikke som i Danmark bare tælle sammen. I stedet interviewes 18.000 berlinere hvert år, og så laver man en statistisk beregning af, hvem berlinerne. Siden Brexit er britterne nu den næste største gruppe - efter tyrkerne - som søger om statsborgerskab i Berlin.

En ægte Berliner?

Så en ægte Berliner er naturligvis tysker, jøde, franskmand, russer, hollænder, tjekke, italiener, amerikaner, polak, serber og tyrker. Mange danske har efterhånden købt lejlighed i Berlin, så måske skal dansker snart føjes til listen over, hvem Berlinerne er. Prøv at studere navnene på postkasserne i Mitte og Kreuzberg. Det er ikke kun Herr. Braun og Herr. Schmidt, der bor i Berlin. 

Den indfødte dialekt i Berlin kaldes Berlinerisch.

Meyers Konversationsleksikon fra slutningen af 18-tallet vover et øje og beskriver Berlineren (anno ca 1880):

Berlinerens karakter er vanskelig at bestemme, fordi der et tidens løb er trukket de forskelligste elementer igennem byen fra fremmede steder. Den statistiske beregning siger at 37 procent af borgerne er germanere, 39 procent er romanisk afstamning og 24 procent af slavisk afstamning. Af denne blanding og de givne omstændigheder er Berlineren opstået, som forener alle de gode og slemme egenskaber de forskellige nationaliteter, racer og stammer: dvs tyskerne udholdenhed og sejhed, pflegma, kejtethed og selvretfærdighed som præger tyskerne, mod, forfængelighed og den franske ånd, samt gallisk varmblodethed, forfængelighed, praleri og slavernes skødesløshed, lunefuldhed og selvforkælselse. Af natur er berlineren godmodig, forsigtig og muligvis opofrene - mens også kort til hovedet, brydsom, påstålig. 

Så fik Meyers leksikon da vist også det hele med.

Originalerne

Berlin har gennem tiden haft en del originaler, som stadig er en del af folkloren omkring Berlin. Fx Kaptajnen fra Köpernick, som stjal kommunekassen i Köpernick. Tegneren Heinrich Zille, pensel-henrik - er der referencer til overalt i Berlin. Zille tegnede byens befolkning i begyndelsen af forrige århundrede. Han har sit eget museum.

Der var den "hjørnestående nante" (Eckensteher Nante), som altid hang på et gadehjørne i Friederichstrasse og kommenterede alt og alle og Mutter Lustig, som var bekendte originaler i slutningen af 1800-tallet. Mutter Lustig var vaskekone og har sit eget mindesmærke "vaskekonen" stående i Köpernick. Grundmoderen til en hel vaskeribranche. 

• Mutter Gräbert havde et theater og var altid opmærksom på om folk spiste og drak nok i pauserne.
• Ernst Ludwig Heim var læge for de fattige. 
• Marie Anne du Titre var en af Berlins fornemme damer, som altid havde en bemærkning parat.
• Desuden er der „Harfenjule“, Onkel-Pelle „Strohhut-Emil“, „Krücke“, „Big Helga“ og Jern-Gustav, der red sin hestedrosche til Paris og zurük.  
• Og den nok så bekendte skortensfejerlirekassemøllerinde Orgel-Trude. Der står ihverfald "Schornsteinfegerleierkastenmüllerin" på hendes gravsten på kirkegården i Mahlsdorf.
• Endelig er der "Bimmel-Bolle", som var Carl Bolle, der solgte mejerivarer fra sin vogn - lidt a la hjem-is, og han bimlede med sin klokke. Derfor Bimmel-Bolle og han mindes med egen mindeplade på Alt-Moabit 98, in Berlin-Moabit.

 Kilde: Statistisches Landesamt Berlin (Stand: 31.Dezember 2008)

 Se artiklen Berlin: urban, social and ethnic integration – an urban policy challege af Ingeborg Beer, Alev Deniz, Hanns-Uve Schwedler

En krølle

En sidste krølle på halen er, at vi jo er hvad vi spiser. I grafikken nedenfor er den tyske gennemsnitsforbruger vist over et livsløb: En tysker er lavet af 4 køer, 4 får, 12 gæs, 37 ænder, 46 svin, 46 kalkuner og 945 høns. Dertil en del kartofler og knödel, panering, asparges, roer, gulerødder, syltede agurker og salat kun ved ærgerlige fejltagelser.  

Det hele godt skyllet igennem af øl, hvor af mænd i gennemsnit drikker 92 liter om året og kvinder 14 liter. Mælkeprodukter som smør, ost, yougurt og mælk knap et kilo om dagen. Hver år spiser en tysker 85 kilo brød - for 100 år siden var det 130 kilo brød om året.

Infografik fra Wikipedia