1945 30 April Hitler dør...eller hvor blev han af?

schweinebrücke

Foto: Schweinebrücke ved Biederitz øst for Magdeburg. Måske det var herfra den sovjetiske efterretningstjeneste strøede asken fra Hitler, Eva Braun og familien Goebbels i Biederitzer See / Ehle ikke langt fra Magdeburg i 1970. Muggmag, 2006, Public Domain.

Adolf Hitler og Eva Hitler (tidl. Braun), gjorde selvmord i førerbunkeren den 30. april 1945. Russerne stod bogstavligt for døren og krigen var udsigtsløs. Adolf og Eva Hitler blev båret op, hældt over med benzin og brændt. Men hvad der her efter skete har været et mysterium indtil for få år siden. Bliv lidt klogere på begivenheden og på myterne - og de alternative fakta.

Hitlers død

Den 30. april om morgenen var russerne kun 500 meter fra førerbunkeren.

Der var hårde kampe i gaderne. Dybt under jorden sad Adolf Hitler med sin kone og sin stab og sin hund. Adolf Hitler og Eva Braun (nu Hitler) havde kun været gift i få døgn. Kl. 01:00 den 30 april 1945 fortalte stadskommandanten General Weidling, at der kun var ammunition i bunkeren til få timers ekstra kamp. Om formiddagen spiste Adolf Hitler frokost med sine sekretærer og ved 14:30 gik Adolf Hitler og Eva Hitler for sig selv i deres stue.

Klokken 15:30 lød pistolskud fra værelset og Hitlers Tjener Linge og Martin Bormann åbnede døren og Hitlers adjudant SS-Sturmbannführer Otto Günsche gik ind i rummet og konstatede, at både Adolf og Eva var døde: Eva Braun af cyanid og Hitler med et skud i hovedet fra sin Walther PPK 7.65.

De to lig blev båret op fra bunkeren og brændt ved indgangen til bunkeren ved at blive overhældt med benzin. Bormann, Günsche, Linge, Goebbels, Erich Kempka, Peter Högl, Ewald Lindloff, og Hans Reisser stod med højre ham i vejret mens ligene brændte. Der blev hældt ekstra benzin på, så ligene brændte fra kl. 16:00 til ca. 18:30. Herefter dækkede Linge resterne lidt til med jord. Det hele er gengivet i filmen "Der Untergang".

Det var ikke ufarligt at være ude for russernes granater kunne falde når som helst.

Myterne om Hitlers lig – hvor blev han af?

Hvad der herefter skete har været et mysterium i vesten.

Stalin hørte om selvmordet allerede den 1. maj fordi General Krebs fortalte det til sovjetiske general Choikov, da de forhandlede om overgivelsen. Læs mere her. Stalin viste alt om, hvad der var sket, men han holdt af at sprede mis-information og hævdede i på Potsdam konferencen, at man ikke havde fundet Adolf Hitlers lig. De brittiske efterretningsofficerer Dick White og Hugh Trever-Roper efterforskede begivenhederne og i 1947 skrev de en bog, The Last Days of Hitler, hvor de fortalte om Adolf Hitlers selvmord. Fordi de ikke havde samme viden som russerne bygger The Last Days of Hitler på interview og indicier. Det åbnede for flere årtier med konspirationsteorier om Hitlers overlevelse. Det gav indtryk af, at vesten måske holdt hånden over nazisterne, og det indtryk var Stalin ikke utilfreds med.

Det mest sandsynlige forløb er:

Den 2. maj blev ligene fundet af russiske soldater som forkullede lig inklusive Hitlers hund Blondi. De blev identificeret af den sovjetiske efterretningstjeneste SMERSH på tandsættet. Ligresterne blev i dybeste hemmelighed begravet sammen med familien Goebbels i Magdeburg og generalerne Krebs og Burgdorf (Der også gjorde selvmord). Først ved Rathenov og senere ved en sovjetisk kaserne. Det sted kendte kun efterretningstjenesten til.

Her lå ligresterne begravet indtil 1970, da DDR skulle overtage kasernen. Den 4/5 april 1970 blev resterne gravet op på ordre fra Andropov og destrueret en gang for alle.

Hitlers død har været om gæret af mystik. Mystikken og myterne findes ikke mindst fordi ligene blev håndteret af SMERSH, og historien er dybt begravet i den sovjetiske efterretningstjenestes arkiver. Dem kommer man ikke bare i. Shukov fortalte på en pressekonference 9 maj 1945 at liget ikke var blevet fundet. Muligvis havde SMERSH ikke fortalt ham det - han hævder selv, at han første hørte om det midt i 1960'erne.

Efter at være identificeret ved hjælp af tandsættet blev Hitler med følge (Eva samt Goebbels familien) begravet i en skov ved Rathenau i Brandenburg. Den russiske løjtnant, Jelena Rsjevskaja, var med til at finde liget, og har fortalt om det i et interview i Information. I februar 1946 gravede SMERSH dem op igen og begravede dem ved den sovjetiske garnison i Magdeburg i Klausener Str. 23 (dengang Westendstr. 36).

24 år senere, den 4. april 1970 blev ligene igen gravet op på ordre fra KGB chefen Jurij Andropov (Som senere blev leder af USSR). Operationen blev kaldt "arkivet". De russiske agenter Oberst Kowalenko, Major Schirokow og Oberleutnant Wladimir Gumenjuk kørte resterne 10 kilometer langs Elben fra Magdeburg til byen Schönebeck og kremerede dem der. Der var mere køretur, for ifølge udsagnene i Welt N24 blev asken blev hældt i ”floden Biederitz”. Der tales om „Fluss Biederitz bei Magdeburg“ - men en sådan flod findes ikke. 

Der tales sandsynligvis om den meget aflange sø, Biederitzer See, ved Biederitz øst for Magdeburg, som også hedder floden Ehle.Studerer man et luftfoto over Biederitz er der et par steder med vej ned til Biederitzer See/floden Ehle, hvor det kunne være - forfatteren Mark Benecke nævner en bro, så det kunne konkret være Schweinebrücke (syd for Biederitz, hvor K1010 / Breitscheidstrasse krydser Ehle) eller man kunne tænke sig, at det skulle være relativt ugenert fx ved enden af "am strandbad", hvor man kan komme tæt på søen. Her er det berlin-guide, som gætter på det præcise sted.

Der er ikke definitiv viden om hvor asken præcist er hældt ud. Men det skulle være i nærheden af Schweinebrücke. Det kan undre, at det har været nødvendigt at samle asken og køre den 35 kilometer mod nord til Biederitz fra Schönebeck for at strø asken i en flod eller sø. Hvorfor er asken ikke bare hældt direkte i Elben, som også passerer Schönebeck?

Arkivchefen for den russiske efterretningstjeneste, FSB, Wassili Christoforow har i interview fortalt, at man i Moskva opbevarer to kraniefragmenter fra Hitler, men den fremstilling afvises af den stedfortrædende leder af den russiske stats arkiv, Wladimir Koslow.

Ifølge Koslow har man et kraniefragment med et skudhul i arkivet, som måske er Hitlers – men det blev først fundet et helt år efter Hitlers død. En DNA test gennemført af amerikanske forskere på University of Conneticut har vist, at kraniet tilhørte en 40 årig kvinde. 

I følge Jelena Rsjevskaja er der en kæbe og nogle tænder fra Hitler, der fortsat findes i Rusland? I følge CNN befinder kæben sig i FSBs arkiver i Rusland. Kæbe-benet er ikke DNA testet. 

Den mest omfattende gennemgang af forløbet, henover fulde 12 sider, er givet den tyske historiker Harald Sandner i bogen "Hitlers Letzte jahr".

Alternative fakta om Hitlers død

Det manglende lig, og sovjets misinformation, har givet anledning til mange spekulationer og alternative teorier:

Den grå ulv: flygtede Hitler til Tønder?

Argentina? Man skal ikke meget rundt på internettet før man finder historier om, at Adolf Hitler slap væk og gemte sig i Argentina. Der er også skrevet bøger om det. Fx hævede bogen "Grey Wolf: The Escape Of Adolf" at Hitler og Eva slap til Argentina, hvor de fik to børn. Hitler døde fredeligt den 13. februar 1962.

Selvom flere vidner så ligene hævder forfatterne, at det var stand-in. I virkeligheden flygtede de fra Berlin og rejste til Tønder (!) i Danmark, før de drog videre til Travemünde i Tyskland. Her hjalp den amerikanske efterretningstjeneste dem med at flyve til en spansk militærbase i Reus, syd for Barcelona, hvor General Franco stillede et fly til rådighed, så paret kunne komme til Fuerteventura på de Kanariske Øer.

Herfra blev de angiveligt fløjet til Mar Del Plata i Argentina, hvor efter de bode i et hus af træ i en fjern landsby. Her overlevede de på penge, som de skaffede via stjålen guld og smykker. Det er ganske vist. Historien blev desuden fortalt i en dokumentarfilm "Grey Wolf" fra 2014. 

Hitler i Brasillien, på Antarktis eller månen?

Argentina? En anden forfatter, Abel Basti, har også skrevet om Hitler i Argentina. Ifølge ham flygtede parret til Argentina i en ubåd og de boede i mange år ikke langt fra San Carlos de Bariloche i Argentina. De boede midt i en skov, som kun kunne nås med båd. De boede i et hus, som tilhørte den argentiske forretningsmand Jorge Antonio, som var ven med præsidenten Juan Domingo Peron.

Brasilien? En tredje, Simoni Renee Guerreiro Dias, en brasiliansk jøde, er overbevist om, at Hitler levede i Brasillien med en brasiliansk kæreste til han blev 95 år. Her boede han i Nossa Senhora do Livramento nær den bolivianske grænse under navnet Adolf Leipzig og af de 12.000 lokale indbyggere var han kendt som "den gamle tysker".

På månen? Berlingske Tidende har fortalt om skøre konspirationsteorier, hvor Hitler med ubåd slap til Antarktis, men basen blev opdaget i 1950'erne og udryddet med Atombomber fra amerikanske og brittiske tropper. Atter andre mener at Nazisterne havde en månebase, hvortil Hitler flygtede. Man kan sagtens bo på månen. Det er bare NASA, der sludrer. Teorien inspirerede filmen "Iron Sky" fra 2012.

Konspirationsteori er alternative fakta - og farligt

Konspirationsteorier er underholdende, fordi de er så vilde. Eksempelvis historien om, at J.F. Kennedy skulle være Hitlers svigersøn, at Elvis konstant ses med falsk skæg, at Beatles aldrig har eksisteret, at præsident Obama manipulerede med vejret, eller at jorden er hul og befolket af et langt overlegent folk, månelandingerne fandt aldrig sted og i Nevada blev rumfolk holdt fanget og skjult for folket.

Men konspirationsteori er samtidigt sprængfarlige, for de slår tvivl, og skaber myter om, fx at en ukendt statsmagt styrer os alle. De er særdeles farlige, når politiske ledere tror på dem - og styrer udfra dem.

Adolf Hitler selv et godt eksempel på, hvordan hans tro på konspirationsteorier om dolkestødet mod tyskerne i 1918 og jødedommens verdensherredømme førte til en verdenskrig. I USA og Rusland afviser ledere den fri presse og henviser til alternative fakta. Hekseforfølgelser og kætterafbrædninger i middelalderen var andre udslag af konspirationsteorier. Det er ikke for fun.

Konspirationer kan blive dødsens farlige.

Kildekritik og snus fornuft er nødvendig, og det kan være svært at skille skæg fra snot som lægmand. Historikere har afvist Argentina og Brasillien historierne som konspiratorisk nonsens. Det samme må gælde historien om Antarktis og om månen.

Men de kulørte konspirationer har bare mere fortællekraft end den nøgne sandhed - og fortælles også af mere kulørte personer end vidensskabsfolk.