1989 7. oktober: DDR fylder 40 år

 

Det er værd at se den lille dokumentarfilm ovenfor. I begyndelsen vises alle gæsterne på det mest ærefulde podie, hvor lederne er samlet. Ca 2:51 inde i filmen panorerer kameraet forbi Kammerat Ole Sohn, som dengang var generalsekretær for Danmarks Kommunistiske parti.

 

Ole Sohn står yderst til venstre - og i højre side af billedet står Egon Krenz, som blev den næste generalsekretær for det kommunistiske parti. Der var nære forbindelser mellem DKP i Danmark og DDR. Mange med engagerede kommunistiske forældre har erindringer om at have deltaget i fx sommerlejre i DDR. En god og sund opdragelse for sagen.

 

Læg også mærke til Østberlin i baggrunden i filmen. Meget er ændret siden.

 

De mest kritiske borgere var allerede indespæret af STASI i så stort tal, at man måtte bruge garageanlæg for at holde folk samlet - og politiet havde vanskeligt ved at holde de mange fanger med mad og drikke. Alle de negative skulle nu være håndteret i følge STASI. Så det kom bag på styret, at der stadig var protester.

 

Den mest prominente gæst, den russiske ministerpræsident Mikhail Gorbatjov havde lugtet lunten og var selv langt fremme i USSR med perestrojka og glasnost. Åbenhed. At han var en af de protesterende var nok den største overraskelse for DDR styret.

 

Da Gorbatjov og den tyske leder Eric Honecker omfavnede og kyssede hinanden sagde Gorbatjov ildevarslende: "Den, der kommer for sent, bliver straffet af livet.". Alt imens demonstranterne råbte "Gorbi, Gorbi - kom og hjælp os". Det var lidt kryptisk, orakelagtigt sagt af Gorbatjov. Alle hørte det. Hvad betød det? Det spolerede ihvertfald den ubekymrede feststemning i Berlin.

 

Sovjetunionen havde før grebet voldeligt ind når befolkningerne i østeuropa protesterede: Østtyskland i 1953, Polen i 1956, Ungarn i 1956, Tjekkoslovakiet i 1968. De indgreb betød, at de fleste ikke turde gøre noget, for så kom russerne jo rullende i deres Tanks. Men Gorbatjovs ord betød måske, at russerne denne gang ikke ville gøre noget? I såfald smuldrede magtgrundlaget for kommunisterne i DDR. Det så stærkt ud til paraden...men det føltes hult. Ved banketten i regeringsbygningen nåede demonstranternes råb helt op til bygningen.

 

Alle de ledende kommunister, der stod på DDRs jubelpodie den dag, de kendte til USSRs skånelsesløshed, til Stalins myrderier, til Gulagøhavet, til løgnen - og alligevel blev de til festen. Måske med en lille knude af frygt i maven for folket ... og for hinanden?

 

Mindre end en måned efter var muren løbet over ende, og kommunistpartierne tabte deres politiske betydning hurtigere end man kunne sige deutche demokratiche republik. Nogle ledere stak af, det kan man forstå, for andre blev hevet ud i baggård og nedskudt for rullende kameraer. Det skete i med den rumænske diktator.

 

Mindre et et år efter, den 3. oktober 1990, blev Tyskland genforenet. I 1991 blev Sovjetunionen opløst, kommunistpartiet forbudt, og de østeuropæiske lande blev befriet fra det kommunistiske diktatur. Gorbatjov turde hive tæppet væk under hele lortet. Han står som en helt sammen med de, der kæmpede mod overgrebene i DDR, for rettigheder i Polens Solidarnosc, de fængslede tjekkiske kunstnere med Vaclac Havel i spidsen. 1989 var et stærkt år.

Den tidligere kommunistboss Ole Sohn kom videre og endte som Erhvervsminister i Danmark, men ikke alle opgav ideen om det socialistiske samfund. I Tyskland har de samlet sig og fortsætter i partiet "Die Linke". Drømmen lever videre i bedste velgående.

 

Ved valget i 2017 stemte 26,1 procent af østberlinerne på Die Linke - og 13,5 procent af Vestberlinerne. En forklaring er måske, at mange at de gamle østberlinere er flyttet fra Berlin siden 1989 - og nye generationer af berlinere er flyttet ind. Der er ingen der husker - og i de politikker der indføres fra bystyret indgår gensidig overvågning blandt borgerne som et aktivt element i fx boligpolitikken. Se mere berlinervalgstatistik her.

 

I Danmark lever den yderste venstrefløj i partiet Enhedslisten.

 

Pernille Skipper, som leder partiet, var indtil 2016 medlem af det trotskistiske Socialistisk Arbejderpolitik (SAP), men har efter eget udsagn skiftet til et mere demokratisk sindelag - men socialister har altid haft en særegen opfattelse af demokrati - det var jo Den tyske Demokratiske Republik, som gik under i 1989. 

 

Ved kommunevalget i 2017 løb Enhedslisten med 18,7% af stemmerne i Københavns Kommune. Det er svært at tro, at næsten hver femte Københavner ønsker sig Danmarks Demokratiske Republik. Men sådan er stemmerne faldet. I 2021 var andelen 24,6% af stemmerne. Hver fjerde københavner.

 

Den røde fane repræsenterer socialismen og alle de, der blev slået ihjel for sagen. Socialister synger om "Når jeg ser et rødt flag smælde". Men kan man se noget "smælde"? - det vel egentlig noget man hører? Og hører du lyden af et rødt flag, der smælder - så vær på vagt. De siger de vil dig det godt, men det går faktisk altid galt for nogen.

 

Læs mere her om fakta om socialismen.