Brandenburgs og Berlins historie er tæt sammenvævet. Og en gang i mellem er der enddag et glimt af dansk historie. Her er et kort overblik over de markgrever, kurfyrster, konger og kejsere, som har regeret Berlin fra 1150 til 1918.
Fra Danmark er det værd at bemærke pigerne Sophie og Elisabeth, som var danske prinsesser, der blev "dronninger" i Berlin og mødre til i alt 3 regenter i Berlin. Og de tre prinsesser fra Berlin: Agnes, Anna og Anne Cathrine, der blev dronninger i Danmark og mødre til i alt 4 danske konger (Erik Menved, Christoffer 2, Christian 3 og Frederik 3). Maleriet ovenfor er af Solomon Konick (ca. 1642) (Public Domain) og forestiller dobbelt bryllupet den 10. april 1502 i Stendal.
Askanierne
Askanierne er et Europas ældste fyrstehuse, som har regeret rundt om i Europa. De grundlagde Berlin og havde magten indtil slægten uddøde i 1308 i Berlin med den barnløse Otto med pilen.
- Albrecht I., „der Bär“, 1150–1170
- Otto I., 1170–1184
- Otto II., 1184–1205
- Albrecht II., 1205–1220
- Johann I., 1220–1266
Johann 1 grundlagde sammen med sin bror Berlin. Johann 1. var gift med den danske prinsesse Sophie, som var datter af Valdemar Sejr. Det var altså sandsynligvis en pige fra Nyborg, som var med til at grundlægge Berlin. Sophie døde tidligt og Johann giftede sig med Jutta, og sammen fik de blandt andet prinsesse Agnes, som blev gift med Erik Klippinge i Danmark.
Erik blev myrdet i Finderup Lade og dronning Agnes regerede derefter i Danmark til sønnen, Erik Menved, blev gammel nok til at tage over. Agnes er den eneste berlinerinde, som har regeret i Danmark.
- Otto III., „der Fromme“, 1220–1267
- Otto IV., „mit dem Pfeil“, 1267–1308
- Heinrich "das kind" 1308-1319/20
Otto IV var gift to gange, men forblev barnløs. Das Kind blev kun 11 år. Dermed uddøde Askanierne i Berlin.
Wittelsbacherne
De næsten 100 år fra Otto med Pilen i 1308 til Hohenzollerne tog over i 1415 var urolige år.
- 1320. Da de Askaniske markgrever var væk fik Ludwig af Brandenburg overdraget magten i Brandenburg og Berlin. Ludwig var af slægten Wittelsbacher. Men Berlin var et uroligt sted og borgerne gjorde oprør og brændte provst Nikolaus von Bernau i 1325, hvor efter pave Johanns XXll sendte et interdikt mod Berlin. Interdiktet forbød kirkelige handlinger i Berlin. Dernæst dukkede der pludselig en mand op, som påstod, at han var askanier og den rette til at overtage Berlin. Han viste sig at være en svindler, og omtales som ”den falske valdemar”.
- 1351. I 1351 gik markgrevskabet til Ludwigs halvbroder, Ludwig der Römer. Han blev udnævnt til kurfürste i 1356, og var således den første kurfürste i Berlin.
- 1356. Han blev efterfulgt af sin broder, Otto den V. (den dovne). Otto var kurfürste her til 1373, hvor han mistede herredømmet over Brandenburg i et klammeri med kejser Karl IV.
- 1373. Kejser Karl IV gav Brandenburg til Sigismund von Luxemburg (1373-1415). Sigismund var også konge af Ungarn, Kroatien og Bøhmen og sluttede i øvrigt sin karriere som tysk-romersk kejser. I 1415 gav han Brandenborg og Berlin til Hohenzollern Friedrich 1. Måske som tak for at Friedrich havde kæmpet for Sigismund da de tyrkiske styrker angreb Europa i 1395.
Hohenzollerne
Hohenzollerne overtog hovedrollen i Berlin fra 1415 til 1918.
Kurfÿrsterne
- Kurfyrst Friedrich I af Brandenburg (1371-1440), kurfyrst fra 1415 til 1440
- Friedrich II., "Der Eiserne" (1413-1471), kurfyrst fra 1440 fra 1470
- Albrecht Achilles (1414-1486), kurfyrst fra 1470 til 1486
- Johann Cicero (1455-1499), kurfyrst fra 1486 til 1499.
Johans datter, Anna af Brandenburg, blev gift med kronprins Frederik, senere Kong Frederik den 1. af Danmark, i 1502. Hun blev mor til den danske kong Christian III, men døde som 26 årig.
- Joachim I. Nestor (1484-1535), kurfyrst fra 1499 til 1535
Som 16-årig blev Joachim I. Nestor den 5. februar 1500 forlovet i Kiel med den 15-årige Elisabeth af Danmark, datter af Kong Hans af Danmark og Christine af Sachsen. Elisabeth gjorde sit til at få reformationen indført i Berlin og Brandenbrug - meget til hendes mands fortrydelse.
Dobbeltbryllupet med Danmark. På grund af deres unge alder blev brylluppet mellem Joachim og Elisabeth først afholdt den 10. april 1502 i Stendal i Brandenburg. Da brylluppet fandt sted midt under kong Hans' krig med Sverige, og mens Dronning Christine var under belejring i Stockholm, blev bruden ført af sin farbror, hertug Frederik af Gottorp (den senere Frederik 1. af Danmark), der samme dag blev gift med kurfyrst Joachims søster Anna.
- Joachim II. Hector (1505-1571), kurfyrst fra 1535 til 1571 (Elisabeths søn)
- Johann Georg (1525-1598), kurfyrst fra 1571 til 1598
- Joachim Friedrich (1546-1608), kurfyrst fra 1598 til 1608
Joachim Friedrichs datter, Anne Catherine (1575 – 1612) blev gift med Christian IV I Danmark. Hun blev mor til danske Kong Frederik 3. Hun nåede at få 6 børn før hun døde som 36 årig. Hun er begravet i domkirken i Roskilde.
- Johann Sigismund (1572-1619), kurfyrst fra 1608 til 1619
- Georg Wilhelm (1595-1640), kurfyrst fra 1619 til 1640
- Friedrich Wilhelm (1620-1688), "den store kurfyrst", kurfyrst fra 1640 til 1688
Kongerne
- Friedrich III. (1657-1713), kurfyrst 1688-1701, derefter konge indtil 1713 som Friedrich I.
- Friedrich Wilhelm I, "soldaterkongen" (1688-1740), konge fra 1713 til 1740
- Frederik II, "den store" (1712-1786), konge fra 1740 til 1786
- Friedrich Wilhelm II., "Den fede Wilhelm" (1744-1797), konge fra 1786 til 1797
- Friedrich Wilhelm III. (1770-1840), konge fra 1797 til 1840
- Friedrich Wilhelm IV. (1795-1861), konge fra 1840 til 1858
Kejserne
- Wilhelm I (1797-1888), regent 1858-1881, konge 1861-1888, kejser 1871-1888
- Friedrich III. (1831-1888), konge og kejser 1888
- Wilhelm II. (1859-1941), konge og kejser fra 1888 til 1918