Kortet ovenfor er tegnet af Adam Carr (Fundet på en.wikipedia), Public Domain, Link. Det viser forskydningen af landområderne mellem Sovjetunionen, Polen og Tyskland i perioden 1939 til 1945. Millioner af mennesker i Polen, Tyskland og Sovjetunionen måtte fra den ene dag til den anden forlade deres hjem og hjemegn gennem generationer. De er aldrig vendt tilbage. Det er ofte en ofte overset forbrydelse, som stadig har store konsekvenser for de fordrevne og deres efterslægt. De glemmer aldrig.
Det blå omrids viser Polens udstrækning indtil 1939, da Tyskland og Sovjetunionen angreb og delte Polen i mellem sig.
Det lyserøde område forblev efter krigen hos Sovjetunionen, og fra Sovjetunionens opløsning blev det en del af Lithauen, Hvide Rusland og Ukraine. Det er aldrig blevet Polen igen. Det var fra dette område, at hele den polske befolkning blev fordrevet efter 1945.
Grænsedragningen mellem Sovjetunionen og Polen følger Curzon-linjen, som i variationer er markeret med grønt. Den blev oprindeligt foreslået af den britiske udenrigsminister George Curzon i 1919 i forbindelse med afslutningen af 1. verdenskrig. Det fik politisk betydning i 1945.
Den røde linje viser Polsens nuværende udstrækning. Polens geografi blev med andre ord parallel forskudt fra det blå til det røde område i perioden 1939-1945. Grænserne blev aftalt endeligt i Potsdam i sommeren 1945 mellem de allierede sejrherrer. Sovjetunionen stod militært i hele området og kunne på den måde diktere betingelserne. "Boots on the ground" var afgørende.
De gule områder viser de tyske områder i Schlesien, Pommeren og det østlige Preussen, som tyskerne blev tvunget ud af i 1945. Indtil 1945 havde de været en del af Tyskland med regionerne Schlesien, Pommeren og Preussen. Områderne var tyske i 800 - 1000 år, men i dag bor her meget få tyskere. Prisen for Tysklands enhed, da DDR og Bundesrepublikken blev slået fra, var en endelig afståelse af de tyske krav på blandt andet de gule områder.
Sovjetunionen og kommunisterne dominerede hele det viste område fra 1945 indtil 1993, da de sovjetiske styrker forlod det nuværende polen (Det røde område).
Det kerne polske område er det hvide område, og det blev således domineret af tyskerne fra 1939 og af Sovjetunionen fra 1944 til 1993.
Polakkerne selv havde ingen andel i, at krigen startede. De har bare mistet. Omkring 20 procent af polakkerne eller knap 6 millioner mennesker mistede livet i krigen fra 1939 til 1945. De fleste var civile og heraf var 2.7 - 2.9 millioner jøder. I betragtning af, at 2. verdenskrig begyndte med det tysk / sovjetiske overfald på Polen i 1939, må ddet konkluderes, at Polen var en af krigens helt store tabere.
Fordrivelsernes omfang
Folkefordrivelserne er de største i historien og omfattede altså de 10-12 millioner tyskere, 20 millioner polakker samt de sovjetborgere - hvide russere og ukrainere, som flyttede ind i det polske område. Altsammen på Stalins ordre og nåde. De mere end 30, måske 40, millioner mennesker blev revet væk fra byer og lande, hvor de havde boet i generation efter generation i over 1.000 år.
Det er vanskeligt at få overblik over antallet mennesker, som blev forflyttet. Men Stalin var i træning: I 1930-37 forflyttede han 15 millioner mennesker ("kulakker") fra Ukraine til Sibirien og langtvækliggende "-staner".
Folkemord og fordrivelser har virkninger for generation efter generation af mennesker herefter, som er omplantet til steder, hvor de ikke har nogen tilknytning, hvor mindesmærker, kirker, byer og slotte er bygget af helt andre mennesker 1.000 kilometer væk. Der er millioner, der aldrig har set, hvor deres bedsteforældre voksede op. De fordrevne måtte opbygge et nyt liv i ruinerne af krigen og på andre menneskers værk. Det er uforståeligt.
I Berlin er der et stort museum for fordrevne folk på vej, som forventes at åbne i 2025. Indtil da kan du besøge dokumentationscentrum i Berlin.
Museet er tiltrængt, for i vores del af Europa er forbrydelserne stort set glemt eller overset. Ved "genforeningen" af Tyskland i 1990 manglede således næsten en tredjedel af de tyske landområder fra før 1939. Men hos de fordrevne familier er intet glemt. Læs fx artiklen om Breslau/Wroclaw på berlin-guide.dk
Befaling med en times varsel
Fordrivelserne var massive, brutale, uigenkaldelige og pludselige. I eksemplet her 5 uger efter krigens afslutning med en times varsel en tidlig morgenstund:
Billedet nedenfor er fra den polske regering (Public Domain, Link) og viser ordren til den tyske befolkning om at forlade Bad Salzbrunn i Schlesien, der i dag hedder Szczawno-Zdrój. Ordren blev givet kl. 5:00 om morgenen den 14. juli 1945.
Særlig befaling for den tyske befolkning i Stadt Bad Salzbrunn i bydelen Sandberg. I følge befaling fra den polske regering skal der
(1) ske en omflytning af den tyske befolkning den 14. juli kl. 6:00-9:00.
(2) Den tyske befolkning skal flytte vest for floden Neisse.
(3) Hver person må maksimalt medbring 20 kilo.
(4) Der må ikke medbringes bagage eller husdyr derudover.
(5) Alt inventar inklusive husdyr bliver polsk ejendom
(6) Sidste frist for flytning er kl. 10. den 14. juli.
(7) Bliver ordren ikke fulgt bliver straffen hård.
(8) Der bliver brugt våben mod forsøg på plyndring eller sabotage.
(9) Mødested ved banegården, hvorefter byen forlades i marchkolonne med 4 personner pr række.
(10) enkelte undtagelser
(11) Alle boliger skal forlades ulåste med nøglen i døren.
I dag bor der 5.600 polakker i Szczawno-Zdrój. Alle med rødder langt mod øst, hvorfra de blev fordrevne.
Please wait...