Foto: Peter Voss-Knude i Grimmuseum i Fichtestrasse foran sine kæmpebilleder. Berlin-guide, maj 2018.

Interview. Ord, breve, billeder, lyde, sange og skulpturer udtrykker Peter Voss-Knudes oplevelser i den danske hær. Det hele har været udstillet i Berlin på Grimmuseum i Kreuzberg. Peter Voss-Knude er kunstner og ikke soldat. Men han har brugt fire år på at undersøge det danske militær gennem samtaler med tidligere udsendte soldater samt utallige besøg på Slagelse kaserne. Det er udgangspunktet for to musik albums, der er udgivet under band navnet Peter & the Danish Defence.

Peter Voss-Knude lader sig ikke lige putte i en velkendt kunstnerkategori som maler eller sanger. Peter spiller på hele klaveret af kunstneriske udtryk – for det er fortællingen, der er i centrum. Peter er fortæller med kunstneriske virkemidler.

I efteråret 2017 pakkede Peter sine nelliker og drog til Berlin. Han var inviteret til at bo i Grimmuseum i Fichte strasse i Kreuzberg for at lave en udstilling. Udstillingen ”Think of me as a Carol” tog udgangspunkt i en sang, som Peter skrev sammen med kaptajn Simon Ekelund om den moderne soldat, som er splittet mellem både at kunne krig og ville skabe fred. Hvis soldaten kun er til når der er krig – hvad er så min identitet når der er fred? Hvis soldaten vil fred – hvad skal vi så med soldater? Er man kun en ting af gangen? First take af sangen er optaget på video og kredit til Kaptajn Simon Ekelund for at give den gas – og kredit til Peter for at arbejde med en syngende soldat, som i den grad har x-factor.

Videoen blev afspillet på udstillingen med en mindst 3 meter høj kultegning af en af de medvirkende soldater i fuldt soldaterantræk på Al-Asad Airbase i Irak. En skarp kontrast til den følsomme mand i blød sweater på videoen. Begge, soldaten og den bløde fyr, er soldaterne Peter har arbejdet sammen med. Peter trækker kontrasterne frem.

Måske derfor kultegning fremfor et foto. Peter står som komponist bag melodien og Simon bag ordene. Ordene er blevet til udstillingen med de gigantiske kul tegninger fra luft til gulv og miniature blyants tegninger af soldater der skriver.

Kaptajn Ekelund mødte i øvrigt op til ferniseringen i fuldt Rambo-udstyr. Det fik det til at gibbe i det fine ferniseringspublikum af velfriserede kunstnere i Berlin – for her kom virkeligheden spadserende lige ind af døren. Endnu en kontrast i udstillingen, selvom det ifølge Peter ikke var planlagt af ham, men at ankomme fuldt uniformeret var Simon Ekelunds eget initiativ.

Udstillingen lukkede i maj 2018. Peter viste berlin-guide rundt i udstillingen, og jeg sendte mine spørgsmål til ham:

Hvad synes berlinerne om din udstilling – forstod de dobbeltheden? Har de fortolket udstillingen anderledes end dig – hvordan? Har du fået reaktioner fra soldater – hvilke?

- Der har været ret overvældende interesse for mit arbejde hernede, et meget imponerende fremmøde, ‘ugens must see’ udstilling i den Berlinske dagblad Taz og så har der været nogle spændende kuratorer forbi. Det er som om der er en anden nysgerrighed og interesse overfor kunst med et politisk afsæt end derhjemme.

- Jeg har naturligvis fået en masse feedback og fortolkninger. Der er flere tyskere hernede der har lagt mærke til den høje grad af diplomati der ligger som premis for mit arbejde. De tror ikke at det ville kunne lade sig gøre at skrive popsange med den tyske - eller nogen anden hær - for den sags skyld. Men måske det er fordi der ikke er nogen der har prøvet :-)

- Ja, jeg blev meget rørt over den respons jeg fik af Mads Silberg [måske den mest prominente danske krigs debatør og tidligere soldat] efter han så videoen, der rørte ham så meget at han sagde han lige måtte bruge lidt tid til at samle sig. Og gud ja, så har ejeren af mit træningscenter givet mig gratis træning hos ham på grund af udstillingen, han er tidligere soldat. Det er altid svært at få soldater til at se kunst da det i sagens natur er to dybt forskellige miljøer og kunst har for mange en ekskluderende klang, men mine erfaringer er som sagt, enormt gode når det sker.

Hvad synes du var den mest interessante reaktion på din udstilling?

- Helt klart folks reaktion på kaptajnens tilstedeværelse til ferniseringen. Jeg føler den samfunds udviklende ambition i mit arbejde står klart, når det lykkedes mig at fylde et rum med mennesker der bliver nød til at genoverveje deres syn på krig, fred, soldater og maskulinitet når de står side om side med et menneske og et samarbejde der udfordrer de konventionelle fortællinger. For mig er mange af de overvældende udfordringer vi står overfor i verden, båret af en generel dårlig egenskab til at lytte til dem der er fremmed for os selv. Derfor bliver jeg glad når jeg kan se at mit arbejde skaber nye samtaler, mindre fordomme og fornyet indsigt.

Hvorfor var udstillingen i Berlin – når det nu var det danske forsvar?

- Landes militære er enormt forskellige, både historisk, kulturelt. Og civilsamfunds forhold til deres lands militær er mildest talt også meget forskelligt - i Danmark er det jo for rigtig mange slet ikke en del af vores bevidsthed at vi har været et af de mest aggressivt krigeriske lande i over ti år. De 21 små historier som mine sange på de to albums er, er naturligvis specifikke for en dansk militær kontekst, men jeg mener at der er mere universelle tematikker på spil der også gælder for andre landes militære. Fx. hvordan deler man en indre erfaring om en krig man har oplevet, når det i sig selv ikke er en sproglig hændelse. Eller hvordan bygger militæret på nærheden mellem mænd når det ellers er et af de største tabuer vi kender eller hvordan er det muligt at forme en kritik af noget man selv er en del af?

- Jeg har brugt en stor del af mit krudt på at engagere mig med danske soldater i Danmark og føler nu at der i udlandet er større muligheder for at mit arbejde bliver taget seriøst.

Har det tyske forsvar vist interesse?

-  Nej

Berlin har startet to verdenskrige og tabt lige så mange. Berlin har været fyldt med soldater fra fremmede lande indtil 1994 – da rejste russerne hjem igen. Kan du se et mønster i ”Think of me as a Carol” og så Berlins historie? Hvis ja – har berlinerne også set det mønster?

- Minderne fra krigene fylder meget hernede, der er jo referencer over det hele, fra metal brosten med indgraverede navne fra deporterede jøder, til skudhuller i bygningernes facader. Der er en enorm skyld og skam forbundet med at være tysker, på en måde at være repræsentant for en så grumsom historie. På den måde deler jeg den skam der er forbundet ved at være fra et land der har kæmpet imperialistiske krige - og nu så småt begynder at se konsekvenserne af det. Det er et af mine motiverne i mit arbejde, hvordan kan jeg elske dem der er mig fremmed, istedet for at bekrige dem?

Hvordan er det at lave kunst i Berlin – i sammenligning med København? 

- Det er nemmere, billigere at bo og leve. Og som sagt, synes jeg kunst er en mere integreret del af samfundet hernede. Du bliver ikke betragtet som elitær eller underlig ved at være kunstner, som man gør derhjemme hvis ikke man lever et normativt liv med hus, børn og den årlige tur til Thailand.

Er tyskerne generelt mere interesseret i at gå på kunstmuseum end danskere? Hvad tænder dig mest ved den berlinske kunstscene? – Og hvad slukker dig?

- Ja, helt klart. Altså hvis du går en tur, ser du jo folk over det hele sidde og læse eller skive dagbog. Jeg tror der er et højere forbrug af og respekt for ikke mainstream kultur. Det er fantastisk at være i en kæmpe by hvor der bliver lagt mærke til store ambitioner. Det negative er at der i en by som denne, er sindsyg konkurrence om opmærksomhed og muligheder. Dette kan skabe et ret overfladisk miljø hvor folk er skod overfor hinanden istedet for at fokusere på at være et godt menneske.

Hvad er det fedeste ved at bo i Berlin for dig? Er der særlig kunstnerisk grund?

- Jeg har aldrig før haft råd til at bo alene før, det er fantastisk. Det er muligt for mig at leve på en sten og stadig føle at mit liv er rigt. Derudover er det første gang jeg har levet i en by hvor jeg ikke bliver overfaldet eller råbt af hvis jeg holder hånd med en jeg godt kan lide, det er ret dejligt…

Et lille kunsttip til danske berlin rejsende?

- Mit tip, som jeg selv altid har gjort når jeg har rejst rundt omkring i verden, er at bruge gallerierne som en slags platform til at tale med nye mennesker, opdage nye ting. Spørge ind til noget man ikke forstår, åbne for nysgerrigheden og sit sind. Det er det der giver en god rejse, hvis man føler sin nysgerrighed er blevet stimuleret. Gå ind på indexberlin.de , der er en oversigt over gallerier, og brug så en eftermiddag på bare at gå rundt og se 6-7 udstillinger. Hvis der er noget der rør sig i dig, så spørg ind til dem. Hvis de ser sure ud i galleriet, så er det dem der er noget galt med, ikke dig.

– eller bare et forslag til et godt sted at spise?

- Støt lokale, små initiativer med dit besøg. Det er på grund af kulturen - det vil sige, de mennesker der biddrager til den - at alle elsker Berlin. Undgå derfor mad, hotel, barer, der lugter af at være en kæde eller har en corporate identitet. Der er rigeligt med dejlige steder at spise, så det er bare om at vælge - og husk at betale rigeligt med drikkepenge, lønnen hernede er simpelthen så lav.

Peter Voss-Knude (f 1987) bor og arbejder i København, Berlin og snart også Bergen. Han har studeret Fine Arts på Goldsmiths University i London. Han har udstillet i Zürich, London, København og Berlin. Peters band, ”Peter and the Danish Defence”, har udgivet to plader – så prøv lige lyt til dem på Spotify.

Lær mere om Peter Voss-Knude her: http://voss-knude.com/

For dem med Spotify: