Foto: Jose Sa / (CC BY 2.0) / Flickr: Unge fejrer friheden fra toppen af muren. Få dage før var de blevet skudt for at gøre det samme. Nu var det bare en mur.

Pludselig var den væk. Muren. Politikere, journalister og freds- og konfliktforskere havde forudset det ville ske: ”En gang i løbet af de næste 25 år”. En sikker indikation af, at de ikke vidste en skid.

Og det gjorde de heller ikke. Lige pludselig var det slut. Mauer ist weg – og østberlinerne strømmede i en lang bølge henover muren.

 Et af de døgn, som vender vores historie på hovedet. Lige så pludseligt som den var kommet var den væk. Klik. Klik. Faktisk helt skørt at tænke tilbage på. DDR imploderede under presset fra parolerne: ”Wir sind das volk” – vi er folket, som råbene lød fra gaderne.


mauerfallmini

Der fulgte nogle måneders rådvildhed. Hva nu? Frie valg, skulle DDR fortsætte som et alternativt Tyskland. Rådvildheden var mulighed for dem der ikke var rådvilde, og kansler Helmut Kohl fik samlet fatningen helt utroligt hurtigt – og han fik samlet hele Tyskland. Alt andet havde været skørt. Og alligevel en kraftpræstation.

De to tysklande var et igen før året var omme. Klik. Klik. Det gik stærkt det år. Året 1990 sluttede med at kommunistpartiet i Sovjetunionen var forbudt og i 1994 rejste de russiske ”gæster” hjem igen. Fulgt til døren med taler – men ingen har vist savnet dem. Den 9. november 1989 er en stærk dato i tysk historie og i vores egen historie.