1559: Nederlandse Spreekwoorden af Pieter Bruegel

I 1559 malede Pieter Bruegel den ældre det fantastiske maleri: Nederlandse Spreekwoorden – eller Nederlandske ordsprog. Og selvom vi synes vi har vores egne ordsprog i Danmark, så er det nu langt henadvejen ordsprog, vi deler med andre og også med Nederlænderne.

Maleriet kaldte Pieter Breugel også for Den blå frakke eller verdens dumhed. Det hænger som en af de store mesterværker på Gemäldegalerie i Berlin.

På maleriet med ordsprogene er der mindst 112 ordsprog: fx at svømme mod strømmen, at slå hovedet mod muren, at være bevæbnet til tænderne, at kaste perler for svin, terningerne er kastet, at slå to fluer med et smæk, hajen der æder de små fisk, den blinde der leder den døve. Brug lidt tid ved maleriet.

Der hænger en oversigt over ordsprogene på væggen ved siden af maleriet på Gemälde. Brug lidt tid på maleriet. Det er et fremragende maleri.

breugelproverbmini

Pieter Breugels ærinde var således ikke kun at male ordsprog, men også at gengive verdens absurditet – eller måske ordsprogenes absurditet, hvis de tages for pålydende. Ligesom små børn, der tager faste vendinger eller ordsprog så bogstaveligt, at de helt ophører med at give mening. ”han plantede sig i stolen” – hvad betyder det egentlig: kan man plante sig? Kan man plante i en stol?

Måske er der begge betydninger i billedet, for når Breugel malede dumme mennesker gav han dem et ret anonymt udtryk. Det er menneskene også på billedet.

Kunstnere er også forretningsmænd, ellers overlever de ikke. Da maleriet med ordsprogene blev populært malede hans søn, Pieter Brueghel den yngre, 15 ekstra kopier. De afviger alle lidt, men du kan have set billedet med ordsprogene andre steder også.

Alle de Brueg(h)el'er - ældre og yngre

Pieter Bruegel den ældre 1527-1569 droppede ”h”´et i sit navn og havde tilnavnet Bonde-Breugel. Han havde en naivistisk malerstil, hvor landskaberne ofte er set skråt oppefra og med et mylder af mennesker på billederne. Pieter Bruegel malede masser af malerier med nederlandske landsbyer og deres beboer. Malerierne var populære hos deres kunder, som så kunne more sig over, hvor dumme bønderne var.

Hans ene søn hed det samme som ham selv. For at kende forskel omtales han som den yngre. Pieter Brueghel (1565 – 1636) beholdte sit ”h” i navnet. 'Helvedes-Brueghel' for sin fantastiske behandling af ild og sit groteske billedsprog. Han kunne nu også maler bønder som faderen når det kneb. Fremragende malere begge to.

Den anden søn hed Jan. Jan Brueghel den ældre (1568 - 1625) Jan malede blomster, landskaber og Edens have i emaljelignede malerier. Det gav ham tilnavnet "Fløjls-Brueghel". Som du måske har gættet fik Jan en søn han kaldte Jan, som også blev en berømt maler. Dem adskiller man ved at kalde den unge Jan for Jan den yngre. Jan Brueghel den ændre var ven med ven med malergeniet Peter Paul Rubens og Jan den ældre hjalp Rubens med baggrunden i Rubens mesterværk ”De tre gratier”.

Tag ind og se maleriet på Gemäldegalerie næste gang i Berlin. Maleriet blev købt af en engelsk ejer af Kaiser-Friedrich Museum før 1. Verdenskrig. Siden har det været i Berlin.

Under den kolde krig var samlingen delt i en øst og en vest samlung, men nu er alt det tiloversblevne samlet i Gemäldegalerie. Læs mere om Gemäldegalerie.