Flandern. Det gigantiske maleri på 2x2,5 meter malede Otto Dix i 1934-1936. På det tidspunkt havde nazisterne fyret ham fra hans professorstilling ved kunstakademiet i Dresden. Maleriet viser en slagmark i Flandern, som lagde mark til tre hæslige slag i 1. Verdenskrig.

Otto Dix’s maleri viser slagmarken med lig og lort og råddenskab. Det makabre sceneri var tænkt som anti-krigsmaleri. Dix håbede, at malerier der genkaldte første verdenskrigs mareridt kunne forhindre den næste krig. Det kunne det ikke. Du finder maleriet "Flandern" på det tyske nationalgalleri i Berlin. Har du læst Erich Maria Remarques bog om "Intet nyt fra Vestfronten" fornemmer man samme strømning i litteraturen.

Maleren Otto Dix (1891-1969) blev født i Gera 250 km syd for Berlin som søn af en jernstøberiarbejder og en syerske, og han havde dermed sine rødder solidt i arbejderklassen. Men han blev set af sin tegnelærer, og han kom i lære som dekorationsmaler. Et stipendium fra Fyrst åbnede dørene for Otto Dix til kunsthåndværkerskolen i Dresden, hvor han var fra 1910 ti 1914.

Dix var blot 23 gammel, da han meldte sig til krigstjeneste ved begyndelsen af 1. Verdenskrig. Otto var i feltartilleriet og senere var han maskingeværskytte. Han var med, hvor det brændte fx i 1915 i Champange og 1916 kæmpede han ved Somme. Slaget ved Somme regnes for en af de mest modbydelig slag i krigshistorien. Der var 3 millioner mand i krig, og hver tredje blev dræbt eller såret i de 140 dage fra 1. juli 1916 til 18. november 1916.

Foto: Q9372 fra Imperial War Museum i London: “Attack on the Hindenburg Line. Mark V Tanks with ‘cribs’ and troops going forward, near Bellicourt, 29 September 1918”.

Året efter blev han sendt til østfronten. Krigen prægede ham, og der er næsten ingen kunstnere, der har beskæftiget sig så intensivt med krigens grusomhed og krigens følger i det moderne samfund. Han vendte ofte tilbage til forkrøblede veteraner, prostituerede, ofre for seksuelt misbrug, fattigdom og kriminalitet. Hans malerier er næsten overvældende i deres udtryk.

I 1923 fik han gennembruddet med et voldsomt antikrigsmaleri – skyttegraven . Det vakte stor opsigt, men er desværre gået tabt omkring 1940.

Maleri: "Der Krieg" af Otto Dix. Hænger i Galerie Neue Meister i Dresden

Til gengæld man stadig se opfølgeren ”Der Krieg” fra 1932, som er et stort trefløjet maleri (Triptychon). Det hænger i dag i Galerie Neue Meister i Dresden.

Det central panel forestiller skyttegraven, hvor en soldat med gasmaske er den eneste overlevende i en sammenfalden skyttegrav. Omkring ham er lig i opløsning og et skelet hænger fra et træ. I side panelet flygter to mænd fra fronten. I højre side holder en mand om en såret kammerat. Hans ansigt er Otto Dix’s selvportræt. I bunden (det hedder ”Predella”) ses sovende eller døde mænd. Der var masser af referencer til klassiske malerier indlejret. De sovende / døde mænd giver fx mindelser om Holbeins billede af Kristi lig i graven. 

Sammen malerkollegaerne George Grosz og Max Beckmann betragtes Otto Dix som en af de førende skikkelser i den tyske bevægelse ”Neue Sachlichkeit”. ”Neue Sachlichkeit” var et opgør med ekspressionismen og impressionismen. Ingen fortolkning var ønsket, men lige på med virkeligheden, med tydelige streger. Maleriet og tegningerne var ofte karikerede og med politisk engagement. Nazisterne brød sig ikke om dem og stemplede dem som entartet. Deres kunst blev taget ned. Otto Dix fik 132 værker beslaglagt.

Otto Dix blev anklaget for komplot mod Hitler i 1939, men slap med livet i behold. I stedet blev han som en del af Volkssturm, et skrabsammen af mindre årige og pensionister, sendt til Frankrig, hvor han blev taget til fange. Han blev løsladt i februar 1945 og kunne rejse hjem og fortsætte med at male. I Hemmshofen boede hans kone og tre børn. I Dresden hans elskerinde og ene barn.

Hans malerier hænger alle steder i Tyskland. Men måske værd at besøge hans føde hjem i Gera, som i dag rummer museet Otto-Dix-House. Mohrenplatz 4 i Gera.(250 km syd for Berlin)