Eventyr i Berlin

grimm1

Berlin er barsk virkelighed, rå historie, brændpunkter. Men der er også store mængder af poesi og eventyr, der kommer fra Berlin. Har du lyst til eventyr af den eventyrelige slags med prinsesser og drager og mørke skove og hekse, så er du gået rigtigt. Og du kan også ...næsten... møde H.C. Andersen.

Brødrene Grimm

På tysk hedder eventyr Märchen, og fyrtårnene i Berlins eventyr verden er naturligvis brødrene Grimm, som har samlet Grimm's eventyr.

Brødrene var Jakob og Wilhelm Grimm, som boede i Berlin fra 1840 indtil de døde i 1859 (Wilhelm) og 1863 (Jakob). Selvom det kun var de sidste 20 år af deres liv, de boede i Berlin, så er det her de er begravet. På kirkegården Alter St-Matthäus-Kirchhof i Schöneberg. Ved siden af hinanden: "Hier liegt Wilhelm Grimm" og "Hier liegt Jakob Grimm". Lidt derfra ligger iøvrigt Graf von Stauffenberg, som forsøgte at springe Hitler i luften.

Brødrene var født med knap 14 måneders mellemrum i 1785 og 1786. Brødrene Grimm interesserede sig for sprog og fortællinger og lyttede til de eventyr, som almindelige mennesker gik og fortalte hinanden. Dem skrev brødrene Grimm ned i en lille samling i 1812, der gjorde dem verdensberømte.

Mange af deres eventyr har lange rødder som folkefortællinger, men brødrene fik dem samlet - og idag kender alle børn historierne om Askepot, Snehvide, Hans og Grethe, og Rapunzel.

I 1840 blev de to brødre inviteret til at bo i Berlin på den preussiske konges regning. De første fem år boede de i Lennéstrasse 8, en kort overgang i Dorotheenstrasse 47, hvorefter de flyttede til Linkstrasse 7. Husene forsvandt i bomberegnen i 2. verdenskrig, men i Alte Potsdamer Strasse 5 - overfor deres gamle hus er der en mindeplade.

På Humboldt Universitetet åbnede Jacob-und-Wilhelm-Grimm-Zentrum i 2009. Det er det centrale bibliotek for Humboldt Universitetet og du finder det i Geschwister-Scholl-Strasse og kan se det fra S-bahnen, når du kører mellem Friederichstrasse og Hackescher Markt. Meget passende med et bibliotek, for brdr. Grimm har grundlagt læse og fortælle lysten hos millioner af børn. Brødrene arbejdet ovenikøbet på en ordbog over det tyske sprog, da de døde. Og så huser biblioteket også brødrenes private bogsamling med 5.500 bind.

Brødrene Grimm bliver husket i Berlin. Og siden 1961 har byen Berlin haft en "brødrene Grimms pris" på 10.000 euro, som går til fremme at tysktalene børne- og unge teatre.

Eventyrhytten

Märschenhütte i Monbijoustraße 3B er et eventyrteater i Berlin Mitte, som har specialiseret sig i eventyr, fx Lykkehans, den bestøvlede kat, Hans og Grethe, Snehvide mv. Det går på tysk og henvender sig til børn.https://www.maerchenhuette.de/ - efter en dag rundt i eventyrland kunne det være godt at slutte her.

Eventyrspringvandet

Märchenbrunnen, eventyrspringvandet, ligger i Volkspark FriedrichsHain. Det er pænt stort: 90 x 172 meter og blev indviet 1913. Rundt om står mange figurer fra Grimms eventyr. Set GPS'en på 52°31′41″N 13°25′37″E

Berliner Märchentage

Hvert år i november afholder berlinerne eventyrdage. Ideen om eventyrdage blev grundlagt den 2. april 1990 på H.C Andersens fødselsdag. Det er da en ære. Det holdes ofte i samarbejde med ambassader, så hold øje med kalenderen.

Den gyldne ært

I forbindelse med eventyrdagene uddeles også en pris: Den Gyldne ært - efter H.C Andersens "Prinsessen på ærten". Prisen blev indstiftet på H.C. Andersens 200 års fødselsdag og er uddelt i Berlin lige siden til mennesker, som gennem deres gerning fornyer håb og tro på tilværelsen. Den tidligere borgmester Klaus Wovereit har blandt andet modtaget prisen. Ingen dansker har indtil videre modtaget prisen, men den svenske forfatter Henning Mankell har (ham med Kurt Wallander).

Hotel Grimms

Vil du på Grimms tur i Berlin, så er der to Grimms hoteller i Berlin. Dem kan du læse mere om her: http://www.grimms-hotel.de/

Lykkehans

Hans im Glück er en populær Grimm figur. Han er den mærkelige soldat, som hele tiden bytter sig til noget bedre. Han begynder med en stor klump guld og slutter med en sten - og med at være lykkelig. Hans im Glück er også en burgerbar på Hauptbahnhof og andre steder.

H.C Andersen møder brdr. Grimm

I Danmark har vi vores egen eventyrforfatter, H.C. Andersen. H.C Andersen holdt af at rejse og kom ofte til Berlin. Første gang forsøgte han at kontakte Brdr. Grimm i deres hjem, for rygtet om Grimm brødrerne var også nået til Danmark og til H.C Andersens ører.

Selvom de er samtidige er de også forskellige. Brdr. Grimm samlede historier og Andersen skrev dem selv. Brdr. Grimms historier foregår i eventyrlige lande langt væk. Andersens historier er her og nu. Grimm brødrerne var videnskabsmænd og det var deres karriere. Andersen var kunster.

I julen 1845 var H.C Andersen i Berlin og besøgte brødrene - det kunne meget vel være i Lennésstrasse 8 - om det skrev han:

Alt forrige Gang jeg var her, havde jeg søgt Brødrene Grimm, men var dengang ikke kommet vidt med Bekjendtskab; jeg havde da intet Anbefalingsbrev bragt med, idet man sagde mig, og jeg selv troede det, at kjendte Nogen mig i Berlin, saa maatte det være Brodrene Grimm; jeg opsøgte deres Bopæl;

en Tjenestepige spurgte mig, hvem af de To jeg vilde tale med. »Den, som har skrevet meest!,« sagde jeg, idet jeg dengang var uvidende om, hvem af dem der havde været meest virksom ved Udgivelsen af Folke-Eventyrene. »Jacob er den Lærdeste!« sagde Pigen; »ja, saa før mig til ham!«

- Jeg kom ind i Stuen; og Jacob Grimm med det kloge, characteristiske Ansigt stod for mig.

»Jeg kommer til Dem uden Anbefalingsbrev, idet jeg haaber, at mit Navn er Dem ikke ganske fremmed!« »Hvem er De?« spurgte han. Jeg sagde det, og Jacob Grimm sagde halv forlegen: »Jeg veed ikke, at jeg har hørt Deres Navn. Hvad har De skrevet?«

Nu blev jeg forlegen, nævnede mine Eventyr. »Jeg kjender dem ikke« sagde han; »men siig mig et andet af Deres Skrifter, saa har jeg vist hørt det nævne!« Jeg nævnede »Improvisatoren,« og endnu et Par af mine Bøger, han rystede med Hovedet, jeg følte mig ganske ilde ved det. »Hvad maa De troe om mig!« begyndte jeg, »saaledes, som vildfremmed at komme ind til Dem, saaledes selv at regne op, hvad jeg har skrevet! - men De maa kjende mig! jeg veed en dansk Samling Eventyr af alle Nationer, udgivet af Molbech og dediceret Dem, i den staar i det mindste eet Eventyr af mig!«

Godmodig, men forlegen, som jeg selv var det, sagde han: »Ja, den Bog har jeg ikke læst! Men det glæder mig at kjende Dem; maa jeg føre Dem til min Broder Wilhelm!« »Nei, Tak!« sagde jeg og ønskede bare at komme bort, det var gaaet mig galt nok hos den ene Broder, saa jeg ikke havde Lyst at prøve det samme hos den anden;

jeg trykkede hans Haand og skyndte mig afsted;

nogle Uger efter i Kjøbenhavn, idet jeg der netop pakkede ind i min Koffert for at reise til Provindserne, traadte Jacob Grimm i Reiseklæder ind til mig, han var kommen til Kjøbenhavn, netop stegen i Land og paa Veien til Hotellet, da han kom forbi min Bopæl, var han strax gaaet op til mig, for: »nu kjendte han mig!« sagde han; hjerteligt trykkede han min Haand og saae mildt paa mig med sin) kloge Øine; Postkarlen, der skulde hente mit Tøi, traadte i de samme ind, jeg havde kun faa Minutter, og Sammentræffet Kjøbenhavn blev saaledes lige saa kort, som det i Berlin; men nu kjendte vi hinanden, nu vare vi gamle Bekjendte, der atter mødtes.

Jacob Grimm er een af de Personligheder, man maa elske og slutte sig til; ogsaa hans Broder lærte jeg nu at kjende og skatte.

En Aften hos Grevinde Bismark-Bohlen læste jeg eet al mine Eventyr; i Kredsen her lyttede Een især med synlig Deeltagelse, udtalte sig klogt og eiendommeligt, det var Wilhelm Grimm. »Jeg havde dog nok kjendt Dem, dersom De var kommen ind til mig, sidst De var her! « sagde han.

Senere samledes jeg næsten daglig med begge disse to begavede, elskværdige Brødre; de Kredse, i hvilke jeg kom, syntes ogsaa at være deres, og det var mig en Lyst og en Glæde, at de lyttede til mine Eventyr, at de med Deeltagelse fulgte mig, de, hvis Navne ville evigt staae, saalænge »tydske Folke-Eventyr« læses. - Det havde under mit forrige Ophold i Berlin forstemt mig, at Grimm slet ikke kjendte mig, og naar derfor den Tid Nogen stærkt udtalte, hvor kjendt og vel optagen jeg var i Berlin, rystede jeg med Hovedet og gav min Tvivl med de Ord:

»Grimm kjendte mig aldeles ikke!« - Nu var det opnaaet!