Bordel, 15. århundrede af Meist mit den Bandrollen. Se wikipedia.
Verdens ældste erhverv, prostitution, findes overalt og også i Tyskland og Berlin. I det 13 århundrede var det i nogle byer en offentlig opgave at sikre, at der var Frauenhauser til rådighed. Prostituerede blev set som et nødvendigt onde, som en del af at holde lov og orden og undgå værre ting som misbrug og voldtægter.
Kejser Sigismund (1368-1437) skrev til byen Konstanz og takkede for leveringen af 1.500 prostituerede til pavemødet i Konstanz. Om Bruxelles også leverer officielt udpegede prostituerede til internationale top-møder er næsten utænkeligt. Selvom møderne med garanti også tiltrækker prostitution er det i dag ikke en offentlig opgave - og man kan da slet ikke forstille sig Statsministeren skrive under på et takke-brev for tjenesten. Sådan skifter tiderne.
I det tyske kejserrige blev prostitution også tolereret, selvom det udfordrede moralen. Prostitution blev reguleret blandt andet ved at stille krav til kvinderens påklædning og opførsel både i og udenfor bordellerne. I år 1900 skulle der have været ikke mindre end 50.000 prostituerede kvinder i Berlin. Det ud af en befolkning på 1,8 millioner - heraf var måske 720.000 mænd. Det giver en prostitueret for hver 15. mand! Det lyder vel-forsynet.
Tegneren Heinrich Zille (1858-1929) er Berlins berømte bysbarn og der er referencer til Heinrich Zille alle vegne i Berlin. Han er især kendt for sine tegninger af Berlins arbejderbefolkning, og der blev ikke stukket noget under stolen. Han kunne også tegne erotiske tegninger, så man næsten bliver rød i hovedet. Se hans tegninger på Zille Museet midt i Berlin.
Nazisterne brød sig egentlig ikke om prostitution, så en del prostituerede endte i KZ-lejren Ravensbrück. Men på mystisk dobbeltmoralsk vis blev der også etablerede bordeller til soldaterne (Wehrmachtsbordelle) og bordeller til tvangsarbejderne og endda i koncentrationslejrerne.
Poul Verner Nielsen fortæller i "Jeg var KZ-fange" om bordellet i Sachsenhausen, som også var et godt sted at udveksle sladder. Poul Verner Nielsen: "Bordellet blev kaldt for "Puffen" og det kostede 1 mark for en tur på Puffen...Der gik altid et par dage fra vi var skrevet op, og til vi kunne komme til. Vi ventede altså i to dage og gik så efter appellen over til Puffen, der lå hlet oppe bag revieret. Der var kun åbent uden for arbejdstiden. - Enhver ting til sin tid...Vi måtte stå i kø for en lille tid...Da vi endelig kom ind, var den første jeg traf, min norske lægeven Thorleif Lie, der sammen med en anden norsk kollega og en SS-læge skulle undersøge om vir var vasket rene. Så tissemanden måtte op på bordet og kontrolleres, og fandtes den værdig, fik den en sjat desinfektionsvæske. Der var ti piger, der havde hvert sit lille værelse med en divan og en lille hylde med en lampe, ellers intet. Pigernes arbejdsrum lå på en lang gang, hvor flere SS-soldater rendte frem og tilbage. Da det blev min tur, skulle jeg ind på værelse nr. 10, og det selvfølgelig helt nede i den anden ende af gangen...SS-soldaterne gik fra dør til dør og kikkede ind af nogle glughuller ind i værelserne. Pigen på nr. 10 var tysk og egentlig ganske pæn. Men værelsets lidenhed og kighullet i døren, og sidst men ikke mindst undersøgelsen hos lægen havde forlængst frataget mig lysten. I stedet for satte jeg mig ned på divanen og gav mig til at snakke med pigen. Hun fortalte, at hun skulle være på Puffen i seks måneder. det var en straf, hun skulle afsonse, fordi hun havde gået som gadeluder i Berlin, udenom lægekontrollen, og det var forbudt. Det samme gjorde sig gældende for de andre pigers vedkommende. Envidere fortalte hun, at af den mark, vi betalte for besøget, fik hun 50 pfenning, som blev sparet op og udbetlat, når hun havde afsonet sine seks måneder."
Selv i Auschwitz var der bordeller - suppleret med kvinder fra Ravensbrück.Bordellerne skrev sig også ind i spionhistorien da Nazisterne i 1939-42 satte lytteudstyr i luksusbordellet Salon Kitty for at kunne udspionere berømte gæster.
I DDR var det strengt forbudt - undtagen for vestlige gæster, hvor der var bordeller, kvindelige taxichauffører og kvinder på gaden. Det gav hård valuta til landet og muligheder for STASI for at udspionere og samle kompromitterende materiale.
I Vesttyskland var det indtil år 2002 et lovkrav at prostituerede lod sig registrere og teste. Sauna-klubber omgik lovreglerne om bordeller og gigantiske bordeller opstod i Hamburg - seks etagers Eros Center - og i "Pascha" i Kölln. Operationer, der ikke er blevet mindre med tiden. Prostition finder også sted fra lejligheder og fra barer, der lejer værelser ud på timebasis.
Siden år 2002 er anonyme sundhedstest tilgængelige for alle - også illegale immigranter. I det hele taget har den liberaliseret lovgivning i kombination med økonomisk krise og immigranter fra øst skabt et særdeles livligt bordelmarked i Tyskland: Bordeller, FKK-saunakluber, massageklubber, gadeprostitution. Udstyret hertil findes på store årlige sex-messer. Prostitutionen kan være synlig i gadebilledet og i Berlin reklamerer det gigantiske bordel "Artemis" helt åbenlyst med bus-reklamer. Der betales skat og der er rettigheder. Dog ikke pligt til arbejdsprøvning og flex-job forløb. Kölln førte an med en kommunal sex-skat.
Et studie fra 2009 vurderede 400.000 prostituerede i Tyskland, hvoraf omkring 2/3 var fra central og østeuropa. Et tal som især steg efter EUs udvidelser med østeuropa. Det hedder arbejdskraftens fri bevægelighed i EU området.
Studier viser, at et sted mellem 10 og 30 procent af den mandlige befolkning har erfaringer med prostituerede. Men den slags studier er notorisk upålidelige.
Men nogen skal jo holde de 400.000 igang. Den tyske befolkning er på omkring 82 millioner - svarende til 41 millioner af hankøn, hvor af 80% udgør det mulige marked (højt sat). Det betyder 1 prostitueret for hver 82. mand. Hvis Tyskland i dag skulle på niveau med forsyningen af prostituerede i Berlin år 1900 ville det være nødvendigt med over 2 millioner prostituerede. Fra en prostituteret pr 15 mand til nu pr 82. mand antyder måske, at prostitutioner er på vej til at gå af mode - eller at en prostitueret i år 2000 havde 5 gange så travlt.
Udviklingen fra murens fald og frem til omkring 2010 er beskrevet i romanen Muret Inde af Clemens Meyer, anmeldt her på berlin-guide.dk
Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/Prostitution_in_Germany
Please wait...
