Angrebet på Danmark 9. april 1940 - set fra Berlin

Foto: Jörg Zägel / Wikipedia / (CC BY-SA 3.0)

Bendlerblock på Reichpietschufer 74/76 i Berlin-Tiergarten, bygget 1911-1914 som Reichsmarineamt. I dag er det forsvarsministeriet. Fra dette kompleks blev angrebet på Danmark planlagt.

En ny bog, "ANGREBET - Den danske og den tyske fortælling om 9. april i Danmark" af Keld Yding Sørensen, trækker flere spor til Berlin. Det var i Berlin, at angrebet på Danmark blev besluttet og planlagt. Bogen beskriver minutiøst henover 528 sider de tyske motiver, planlægningsfasen, opmarchen og angrebet nærmest minut for minut. Hele tiden fra såvel dansk som tysk side. Allerede i starten af bogen befinder man sig hurtigt i Berlin, hvor læseren møder chefen for den tyske krigsmarine. En mand som gjorde, hvad han kunne for at overtale Hitler til et angreb mod nord.

Selv om bogen ikke er skrevet med specielt fokus på Berlin, så er det muligt at bruge bogen som afsæt for en rundtur. En rundtur i Berlin, hvor man søger tilbage i tiden for at fornemme historiens vingesus ved de steder, som var omdrejningspunkter for dem, som besluttede, planlagde og ledte det tyske angreb på Danmark.

Planlægning i Bendlerstrasse

Man kunne starte med at tage ud til Bendlerblock på Stauffenbergstrasse.

I 1940 hed gaden Bendlerstrasse, og her ligger den bygning, som var hovedadresse for OKW, Oberkommando der Wehrmacht - værnemagtens overkommando. Bygningen bar navnet Bendlerblock. Dette var det nazistiske Tysklands øverste militære kommando, når man undtager Hitler.

Herinde sad arbejdsgrupperne, som lavede forarbejdet til angrebet på Danmark. For læserne af bogen vil det give mening at høre, at det var i kontorerne her at Studie Nord blev født og at Arbeitsgemeinschaft Krancke arbejde.

I Danmark blev angrebet ledt af general Leonhard Kaupisch og hans stab "Höheres Kommando XXXI z.b.V." Denne stab havde adresse i Bendlerstrasse nummer 14. Det var her divisionskommandører m.v. gik ind ad døren for at få udleveret deres ordrer om opmarch til angreb på Danmark.

I samme bygning havde afdelinger af den militære efterretningstjeneste adresse. Efterretningstjenesten var nemlig også involveret i planlægningen, hvor den leverede et væld af detaljer og rapporter om dansk forsvar, infrastruktur, udpege af nøglepersoner m.v.

I bogen bliver dette arbejde beskrevet, og det går op for læseren, hvordan små ubetænksomme bemærkninger og detaljer er blevet noteret af tyske ører og sendt hjem til Berlin. Det var her i denne bygning informationerne blev samlet, behandlet og videregivet til de militære chefer.

Spionen Glein

Blandt de mere farverige personer som bogen følger er Glein. Glein var en tysk major, som anførte den styrke, der blev landsat på Langelinje og besatte Kastellet i København. Før han gjorde dette, modtog han ordre om selv at undersøge forholdene i København. Denne ordre modtog han her i Bendlerblock. Det var også her, at den tyske hær havde en afdeling, som udarbejdede forskelligt kortmateriale om fjender og potentielle fjender. Afdelingen leverede en del af det materiale, som blev udleveret fra nr. 13 til de tyske enheder.

I pakkerne var kort og propagandamateriale, som skulle bruges i Danmark. Det var pakket omhyggeligt ind, så det ikke blev set af nogen før 9. april. Se eksempel på Gleins rapport her.

Fra bogen:
Overalt vidste så få som muligt noget før sidste øjeblik. Propagandamateriale blev fordelt efter nøje udstukken ordre og system. OKW lod propagandamaterialet afhente fra deres adresse på Bendlerstrasse 13, Berlin, hvor man kunne henvende sig til Major Kratzer for at få sit færdigpakkede materiale udleveret. Det ville ikke have været heldigt for tyskerne, hvis et vindstød kom til at hive et par hundrede løse "Oprop" ned af ladet fra en tilfældig fragtbil. Materialet ville være yderst afslørende, hvis det flød rundt i Berlins gader. Derfor var sendingen pakket i papir, hvor et enkelt tal angav indholdet. Indholdet blev kaldt Muster 1 til 4. I pakkerne med et firetal lå "Oprop."

I Bendlerblock ligger i dag et museum for den tyske modstandsbevægelse. Det kan man eventuelt besøge, før man begiver sig hen til Reichpietschufer, som ligger for enden gaden ved Landwehrkanal. Denne gade hed indtil krigsafslutningen Tirpitzufer. Her havde OKW og Abwehr også kontorer på adressen Tirpitzufer nr. 76-78, og krigsmarines overkommando samt søkrigsledelsen havde adresse i 72-76.

Det var blandt andet her, at chefen for den tyske krigsmarine, Grossadmiral Erich Johann Albert Raeder, havde sin gang.

Raeder var afgørende for angrebet på Norge og Danmark, da det på mange måder var ham, som plantede ideen hos Hitler i efteråret og vinteren 1939. Reader så meget gerne baser for den tyske Krigsmarine i Norges fjorde, og desværre havde Tyskland brug for at træde på Danmark for, at kunne række så langt.

Venner og fjender på Tempelhof

Fra søkrigsledelsens hovedkvarter kan man tage til den nedlagte lufthavn Tempelhof. Tempelhof står stadig i stor udstrækning, som bygningen så ud under krigen. Tempelhof var dengang Berlins travle lufthavn, og herfra fløj man til Kastrup i København. I dag er Tempelhof lukket, men går man om til de tidligere startbaner, kan man stadig se ind på området med betonplader ude foran afgangs- og ankomsthallerne.

Det var her på denne kolde beton i Tempelhof, at en danske legationssekretær Frode Schön stod og skuttede sig i regn og slud nogle få dage før angrebet. Med i sin taske havde han en besked skrevet personligt fra den danske gesandt til den danske regering. Beskeden var en advarsel om, at nordiske diplomater i Berlin havde modtaget underretninger om, at et angreb mod Danmark var nært forestående. Den danske legationssekretær Schön har givet stået med tunge tanker, og overvejet om advarslen nu også kunne passe. Hvad Schön ikke vidste var, at der tæt på ham stod en mand, som ikke var i tvivl om svaret. Det var officeren Glein. Hvad skulle nemlig også til København denne sene eftermiddag, og han stod ligeledes og skuttede sig. Han var vej for at planlægge angrebet på Kastellet i centrum af København. Inden aftenen var omme, havde han været ude at snuse rundt på Langelinje, og dagen efter kortlagde han Kastellet for blandt andet at finde frem til, hvordan han kunne tilfangetage den danske hærs øverste generaler.

Når man står ude i Tempelhof og kigger ind på taxiområdets betonplader er det ikke svært at se denne våde og halvmørke scene for sig. Har man lyst til at se mere af Tempelhof, kan man gå ned til enden af startbanerne og leje segways og køre sig en tur. Går man, så er der seks kilometer rundt langs hegnet om den park, som lufthavnen i dag er omdannet til. Vil man gerne ind og se bygningen, kan man komme på rundvisning. Det er beskrevet under Tempelhof her på siden. Læs mere om Tempelhof her.

Schön var en del af det danske gesandtskab - ambassaden - i Berlin. Gesandtskabet var netop flyttet i en flot ny bygning i pompøs stil betalt af den nazistiske regering. Det gamle gesandtskab lå i vejen for de gigantiske byggeplaner Adolf Hitler og hans arkititekt Speer havde for Berlin. Den nye overlevede nogenlunde krigen og Danmark solgte den i 1970'erne. I dag er der indrettet et hotel "Das Stue". Du kan besøge bygningen i dag lige nord for Zoo på adressen Drakestrasse 1.

Truslen mod Danmark

Film om besættelsen af Danmark den 9. april 1940 set fra tysk perspektiv: vi kommer bare og passer på jer venner. I virkeligheden var besættelsen af Danmark primært et trinbrædt til besættelsen af Norge, infrastruktur til forsyninger fra Norge samt en sikring af det nordlige Tyskland.

Fra Tempelhof kan man tage til Berlin Zoo og gå op til Hardenbergerstrasse 29. Her lå i gamle dage en biograf ved navnet UFA Palast. Bygningen blev bombet og en ny er rejst på stedet. Det var her at en speciel indbudt kreds blev indbudt til premiere på filmen Feuertaufe i slutningen af 1939. Filmen handlede om Luftwaffes bombninger af moderne storbyer i Polen. Nede i salen sad det skandinaviske diplomati, og meningen var tydelig. Ingen skulle ikke være tvivl om, hvad modstandere af Hitlers Tyskland ville møde af trusler fra Luftwaffes bombemaskiner. Senere blev filmen også vist på Dagmarteateret i København, hvor indflydelsesrige danskere fik indbydelser til premieren. Tyskerne ville helst ikke have nogen skulle være i tvivl om hvad bombemaskinerne ville kunne udrette, når de skulle sendes ind over København d. 9. april om morgenen. En biograf blev dermed et af de første skridt i den psykologiske indsats, som blev præcist rettet mod danske beslutningstagere.

Fra UFA Palast adressen kan man køre til den gamle regeringskvarter fra nationalsocialismens tid. Der er ikke meget at se mere, men her er alligevel et par adresser, hvor man kan gå hen, stoppe op, og lade tankerne søge bagud i tiden.

Interiør fra Zum Schwarzen Ferkel. Her mødtes skandinaviske, tyske og polske kunstere fra 1880 og frem. Fx danske Holger Drachmann, August Strindberg, Knut Hamsum eller Edward Munch. Egentlig hed værtshuset "Gustav Türkes Weinhandlung und Probierstube", men Strindberg syntes at det sorte svin var mere passende. Så skiftede restauranten navn. Restauranten lå oprindeligt på hjørnet af Neue Wilhelmstrasse og Unter den Linden (der hvor det ungarske turistkontor ligger), men flyttede i 1905 omkring hjørnet til Doretheenstrasse 31 fordi Wilhelmstrasse skulle udvides.

Restauranten Zum Schwarzen Ferkel var et af de steder, hvor danskere i Berlin mødtes og spiste frokost. Restauranten var i det hele taget et sted, hvor skandinavere og ikke mindst kulturlivet mødtes. Herunder personale fra det danske gesandtskab.

Legationssekretær Schön, som overrakte den danske udenrigsminister Munch advarslen om det tyske angreb, havde netop siddet her i Dorotheenstrasse 31 på det sorte svin og nydt sin frokost, da han pludselig blev hvirvlet ind i begivenhederne og måtte haste til København. I dag er den gamle restaurant væk. Bomberne tog den, men gaden findes stadig og et nyt hus er rejst på stedet. I Dorotheenstrasse 3-5 har en ny restaurant taget navn efter den gamle Zum Schwarzen Ferkel.

Internering af pressen

Gå ad Wilhelmstrasse over Unter den Linden og mod syd til Mohrenstrasse 1-5. Her lå dengang det store Hotel Kaiserhof. 

Foto: Hotel Kaiserhof i 1928

Dengang hed adressen Wilhelmsplatz 3-5. Kaiserhoff var et stort eksklusivt hotel, som i dag er helt forsvundet, men det var her på denne adresse, at danske journalister i Berlin blev interneret i timerne under angrebet. Det var herfra denne adresse, at de blev kaldt til, da den tyske udenrigsminister gik på talerstolen og forkyndte Danmarks overgivelse for verdenspressen. Det skete i det tyske udenrigsministerium, som lå lige om hjørnet på Voss strasse. I Voss Strasse lå Hitlers Reichskanzlerei. Herfra blev det tyske rige regeret. Fra bogen:

På Hotel Kaiserhof i Berlin havde de norske og danske journalister nu siddet og vredet hænder i snart to timer. Uvisheden var uudholdelig, men kort før kl. 11.00 skete noget. Man kaldtes tilbage til en pressekonference i Udenrigsministeriet. Det var ikke blot nordiske journalister, som var mødt op. Det var hele den berlinske verdenspresse, som var trommet sammen. Her erklærede den tyske udenrigsminister Von Ribbentrop, at Tyskland havde overtaget beskyttelsen af Danmarks og Norges neutralitet. Det blev tilføjet, at territoriale rettigheder ikke ville blive antastet, og at denne situation kun ville vare, til krigen var endt. Kort tid efter fik de danske journalister lov til at gå, mens de norske stadig blev tilbageholdt. Mere eller mindre lammede og i chok gik journalisterne hjem. Radioen tændtes. Når der blev stillet ind på frekvensen for København, var der stille, men endelig blev tavsheden brudt og en proklamation læst op. En journalist bemærkede, "..rolig som altid. Som om intet var sket." Den tyske proklamation oplæstes, så kom regeringens opråb og man sluttede med kongens henstilling. Derefter blev der tavst. Der var ikke mange detaljer til utrygge danskere i udlandet, for slet ikke at tale om videbegærlige journalister. .......

...De fire telefonlinjer til København var afsat til OKW og en enkelt til gesandtskabet. Det var umuligt at få noget at vide ad denne vej. Hjemrejse var også umulig. Grænsen var spærret. Der var kun at vente. Ville man vide noget, måtte man åbenbart ty til de tyske kilder, hvilket givet har føltes ydmygende og forkert på denne dag. Den tyske radio spillede marchmusik, og ind i mellem var der meldinger med danske bynavne. Ude på gaden oplyste regeringens højttalervogne om dagens begivenheder. Herfra kom der en stadig strøm af detaljer fra den tyske værnemagts overkommando. Radiohuset i København var besat, kunne man forstå. Måske deraf tavsheden fra Danmark? På gaden larmede det videre i den tyske hovedstad. Overkommandoen berettede om fremgang, og efter hver melding spillede man melodien, "Denn wir fahren gegen England." Tyskland blev holdt grundigt orienteret og med entusiasme, men tyskeren på gaden havde måske vænnet sig til den slags begivenheder, for de udviste flegmatisk ro.

Hermed slutter rundturen i Berlin. Der kan måske udledes flere interessante adresser i byen fra denne bog, men her var dem, som lige sprang i øjnene.

For historisk interesserede, og særlig dem med militær interesse, kan det fortælles, at bogen efter planlægningsfasen fortsætter med at berette om selve angrebet, og følger det ind i Danmark ad de tyske angrebsruter, hvor fortællinger fra såvel dansk som tysk side flettes sammen til en stor fortælling om den 9. april.

Bogen "Angrebet – Den danske og den tyske fortælling om 9. april i Danmark" kan købes på www.saxo.dk på tryk og som E-bog, og der kan læses flere uddrag fra bogen på www.angrebet.dk.

Forfatteren er Keld Yding Sørensen, der udlægger historien på baggrund af omfattende undersøgelser af originale dokumenter fra krigens tid. En del af materialet har ikke tidligere været udgivet.

Keld Yding Sørensen har skrevet flere artikler på www.berlin-guide.dk

Det tyske Oprop

OPROP!

til Danmarks Soldater og Danmarks Folk!

Uten Grund og imot den tyske Regjerings og det tyske Folks oprigtige Ønske, om at leve i Fred og Venskab med det engelske og franske Folk, har Englands og Frankrigets Magthavere ifjor i September erklæret Tyskland Krigen.

Deres Hensigt var og blir, efter Mulighet, at treffe Afgjørelser paa Krigsskue­pladser som ligger mere afsides og derfor er mindre farlige for Frankriget og England, i det Haab, at det ikke vilde være mulig for Tyskland, at kunde optræde stærkt nok imot dem.

Af denne Grund har England blandt andet stadig krænket Danmarks og Norges Nøitralitæt og deres territoriale Farvand.

Det forsøkte stadig at gjøre Skandinavien til Krigsskueplads. Da en yderlig An­ledning ikke synes at være givet efter den russisk-finnske Fredsslutning, har man nu officielt erklæret og truet, ikke mere at taale den tyske Handelsflaates Seilads indenfor dansk Territorialfarvand ved Nordsjøen og i de norske Farvand. Man erklærte selv at vilde overta Politiopsigten der. Man har tilslut truffet alle Forberedelser for over­raskende at ta Besiddelse af alle nødvendige Støtepunkter ved Norges Kyst. Aarhun­dredes største Krigsdriver, den allerede i den første Verdenskrig til Ulykke for hele Menneskeheden arbeidende Churchill, uttalte det aapent, at han ikke var villig til at la sig holde tilbake af "legale Afgjørelser eller nøitrale Rettigheder som staar paa Papirlapper."

Han har forberedt Slaget mot den danske og den norske Kyst. For nogen Dager siden er han blit utnævnt til foransvarlig Chef for hele den britiske Krigsføring.

Den tyske Regjering har til nu overvaaket denne Mands Forholdsregler, men den kan ikke taale, at en ny Krigsskueplads nur blir skaffet efter de engelsk-franske Krigsdriveres Ønsker.

Den danske og den norske Regjering har siden Maaneder hat Beskjed om disse Forsøk.

Likeledes er deres Holdning ingen Hemmelighed for den tyske Regjering. De er hverken villige eller istand til at kunne yde en virksom Motstand mot det engelske Indbrudd.

Derfor har Tyskland besluttet at foregripe det engelske Angrep og med sine Magt­midler selv at overta Beskyttelsen av Danmarks og Norges Kongeriges Nøitralitæt og værne den saalænge Krigen varer.

Det er ikke den tyske Regjerings Hensigt at skaffe sig et Støttepunkt i Kampen mot England, den har udelukkende det Maal at forhindre at Skandinavien blir Slagmark for de engelske Krigsudvidelser.

Af denne Grund har stærke tyske Militærkræfter siden idag morges tat Besiddelse af de vigtigste militære Objekter i Danmark og Norge. Over disse Forholdsregler treffes der for Tiden Overenskomster mellem den tyske Riksregjering og den Kongelige Danske Regjering. Disse Overenskomster skal sikre at Kongeriget bestaar videre, at Hæren og Flaaten opretholdes, at det Danske Folks Frihet agtes og at dette Lands fremtidige Uafhængighed fuldt ut sikres.

Indtil disse Forhandlinger er afsluttet, maa der ventes at Hæren og Flaaten har Forstaaelse for dette, likeledes at Folket og alle kommunale Steder er fornuftige og har god Vilje, slik at de undlater enhver passiv eller aktiv Motstand. Den vilde være uten Nytte og bli brudt med alle Magtmidler. Alle militære og kommunale Steder anmodes derfor straks at opta Forbindelsen med de tyske Kommandører.

Folket opfordres til at fortsætte det daglige Arbeide og til at sørge for Rolighed og Orden!

For Landets Sikkerhed mot engelske Overgrep sørger fra nu af den tyske Hær og Flaate.

Den Tyske Kommandør

Kaupisch.