Spionguiden - blå skæg og briller i Berlin - Berlin-guide.dk - Danmarks Største Online Guide til Berlin

Blå skæg og briller. Berlin er spionernes hovedstad par excellance. Ingen anden by i vores tid kan i den grad forbindes med spioner. Spioner opererer jo helst uset, så helt naturligt har de ikke sat sig mange spor. Men der er dog lidt at komme efter i Berlin. Velkommen til spionguiden.

Glienicke-broen. Broen, der forbinder Berlin med Potsdam i byens sydvestligste hjørne, var overgangssted mellem øst og vest under den kolde krig. Broen var forbeholdt militært personel og diplomater. Broen er kendt som stedet, hvor de allierede udvekslede spioner med Sovjetunionen.

Første gang der blev udvekslet spioner var i 1962. Den amerikanske pilot Francis Gary Powers var blevet skudt ned over Sovjetunionen, da han udspionerede Sovjetunionen fra sit U2 fly. Amerikanerne fik Francis Gary tilbage ved at bytte med KGB-oberst Rudolf Abel, som de havde fanget og dømt for spionage i USA.

I April 1964 blev Greville Wynne og Konon Molody udvekslet. Greville var officier i det britiske efterretningsvæsen og var blevet arresteret i Budapest og dømt 8 år for spionage. Konon Molody, hvis vestlige navn var Gordon Arnold Lonsdale, var en klassisk sovjetisk spion, som havde kontakt til en række spioner i Amerika og Storbritannien. Desuden var Konon ansvarlig for andre sovjetiske spioner. Lonsdale / Molody var blevet arresteret i 1961 af Scotland Yard, der arbejde sammen med MI5 (brittisk efterretningsvæsen), CIA (USAs efterretningsvæsen) og RCMP - the Royal Canadian Mounted Police. Han blev dømt 25 års fængsel.

Den 12. juni 1985 blev 23 amerikanske spioner udvekslet med den polske agent Marian Zacharski og tre andre sovjetiske agenter. Zacharski havde haft held med skaffe materiale om radarsystemer og missilerne patriot, Phoenix og Hawk for F-15 jagerflyet og meget andet.

Den sidste udveksling fandt sted den 11. februar 1986, da den sovjetiske politiske fange Anatoly Sharansky og tre vestlige agenter blev udvekslet for den sovjetiske spion Karl Koecher og fire andre sovjet agenter. Karl Koecher var dobbeltagent, som arbejdede for CIA - mens han i virkeligheden var ansat af KGB. I DDR var advokaten Wolfgang Vogel kendt som manden, der kunne arrangere spion-udvekslingerne mellem øst og vest.

Skal du til Potsdam, så gør et stop på Glienicke-broen, der står der endnu med en lille mindeplade, og send en tanke til alle spionerne. Lige ved broen på Potsdamsiden ligger Villa Schönningen, som fortæller om broens spionhistorie.

Checkpoint Charlie

Checkpoint Charlie er et andet punkt i Berlin, der for mange emmer af spioner. Checkpoint Charlie ligger i Friedrichstrasse ved Kochstrasse U-bahn station. Særligt Cafe Adler, som ligger umiddelbart ved siden af Checkpointet - klinet op af muren. Spionhørmen kan stedet nok især takke litteraturen for (Le Carré: Spionen, der kom ind fra kulden). I dag er der en moderne cafe.

Et andet checkpoint er Checkpoint Bravo. Her er ikke så mange spioner, men et lille mindemuseum ved det gamle motorvejsovergangssted i den sydvestlige del af byen: Erinnerungs- und Begegnungsstätte Drewitz-Dreilinden, Albert-Einstein-Ring/ Stahnsdorfer Damm, 14532 Kleinmachnow (Gewerbepark Europarc).

CIA

Central Intelligence Agency - er USAs spionorganisation. CIA var naturligvis aktiv under den kolde krig i Berlin. Et af de mest spetakulære spionbedrifter - af dem vi kender til - var "Berlin Tunnel": Amerikanerne fandt på at grave en tunnel fra vest til øst i 1951 så de fik adgang til sovjetiske kommunikationskabler - telefonlinier. I 11 måneder i 1955-56 lykkes det CIA at tappe 50.000 ruller bånd med mere end 443.000 telefonsamtaler. Englænderne havde haft succes med tilsvarende operationer i Wien, der også var opdelt i zoner efter krigen. Russerne var ikke meget pænere i kanten. De tappede en telefonlinie i Potsdam, som den amerikanske hær i Berlin brugte.

Berlin Tunnel blev berømt, fordi Sovjetunionen brugte pressen, da de opdagede den.

Normalt ville Sovjetunionen ikke have sagt noget for ikke at tabe ansigt, men den næstkommanderende russer i Berlin kunne ikke komme i kontakt med Moskva og træf selv beslutningen om at offentliggøre tunnelen. Tunnelen var 454 meter lang og lå kun 68 cm under jordens overflade. Der skulle arbejdes stille.

Tunnelen kostede over 6,5 millioner dollars. I 1951 kunne man få to U-2 spionfly for samme pris. Historien om tunnelen - og et stykke på måske 20 meter af den er gravet op, så du kan se den "live" på Allierten Museum. I øvrigt viste det sig senere, at Sovjetunionen faktisk havde kendt til tunnelen i lang tid gennem en dobbeltspion hos det brittiske MI5. Så værdien af de mange samtaler har nok ikke været så høj endda. Men historien er vældig dramatisk.

En berømt CIA officer, Theodore G. "Ted" Shackley, der var involveret i mange den kolde krigs kriser, var ansat af CIA i Berlin i 1950'erne. På Teufelsberg i det vestlige Berlin havde det amerikanske NSA (National Security Agency) en af sine største lyttestationer. Den er forladt nu, og du kan være heldig i weekenderne at få en rundvisning.Fra de høje tårne er der en fremragende udsigt ud over Berlin.

Under den anden verdenskrig var en af CIAs mest effektive spioner en tysker ved navn Fritz Kolbe. Kolbe var født i Berlin og da han ikke ville være medlem af nazi partiet fik han job som lavere funktionær i 1939. Men han blev forfremmet i 1943 til diplomatisk kurer og rejste med hemmelige dokumenter til Bern i Schweiz.

Her solgte han fotooptagelser af dokumenterne til amerikanerne, som på den måde fik meget af vide om tyskernes gæt på hvor D-dag ville blive, hemmelige tegninger af V1 og V2 raketerne og det nye jetfly, Messerschmidt 252. Hans oplysninger betød at den tyske spion Elyesa Bazna - også kendt som den legendariske Cicero - blev afsløret. CIA har kaldt ham deres mest nyttige spion under 2. verdenskrig. Fritz Kolbe døde i 1971 og er begravet i Berlin på Luisenkirchhof III, Fürstenbrunner Weg 37-67 (Plads GU 302).

En anden spion var Rudolf Rössler, som boede i Schweiz under krigen og var i stand til at fremskaffe utrolige oplysninger og hans kilder er aldrig blevet identificeret men var kendt som "lucy ring". I nogle tilfælde var han i stand til at levere informationer til russerne i Moskva ligeså hurtigt som den tyske hærkommando kunne få befalingen ført frem til fronten.

KGB

Komitet Gosudarstvennoi Bezopasnosti - den sovjetiske spionorganisation blev ledet af Oberstløjtnant Sergei Kondrashev. Der er ikke mange spor i Berlin efter KGB, som har ryddet grundigt op, da de forlod Tyskland i 1994. KGB boede i Zwieseler Strasse i Karlshorst i den hemmelige "by" Karlowka.

De holdt til i den bygning, hvor den tyske hær havde sin spionskole før 2. verdenskrig.

STASI

- den tyske sikkerhedstjenneste - er nok en af de mest åbne organisationer. CIA, MI5 og KGB kunne i ro og mag pakke sammen trække sig ud af Berlin. STASIs bygninger blev derimod løbet over ende af folket, så arkiverne og kontorerne i dag er åbne for alle og enhver.

Et besøg i STASIs hovedkvarter - som i virkeligheden er et stort kompleks af bygninger - kan kun anbefales. I Normannenstrasse kan du besøge minister Erik Mielkes kontor.

Endnu mere interessant i denne sammenhæng er nok alt det spionudstyr der vises frem. Kameraer indbygget i jernbanesveller, knapper, kuglepenne, fuglekasser mv. Det er faktisk et kik ind i agent 007s værksted, hvor den ene mere utrolige spion-gadget efter den anden blev produceret. Virkeligheden har det jo med at overgå fiktionen.

Det var også her at spionchefen - Mielkes næstkommanderende - Markus Wolf arbejdede. Markus Wolf blev kendt som manden uden ansigt og lagde måske model til Le Carré's spionchef "Karla".

Markus Wolf (1923 - 2006) emigrerede sammen med sin kommunistiske familie allerede i 1933 fra Tyskland over Schweiz og Frankrig til Sovjetunionen. Efter krigen kom han tilbage til Tyskland under dæknavnet "Michael Storm". Han var kort tilknyttet Nürnberg processen mod kommunisterne. Men der var stort set ingen der lagde mærke til ham. I 1951 blev Markus Wolf stedfortrædende leder af Hauptabteilung III i efterretningstjenesten og hurtigt her efter blev han spionagechef og første stedfortræder for Erich Mielke.

Hvem spionchefen i DDR i virkeligheden var viste ingen før 1976, hvor Markus Wolf blev fanget på et foto af den svenske efterretningstjeneste, da han var på shoppingtur i Stockholm. Billedet nåede frem til Der Spiegel, hvorefter Markus Wolf ikke var så hemmelig mere. Han blev snuppet igen af et en anden fotograf ved hans broders begravelse.

Markus Wolf trådte tilbage i 1986 og optrådte senere i 1989 som taler for reformbevægelsen. Han opfordrede til at annerkende STASI medarbejderne, og det forslag betød en ende på hans korte politiker karriere. Wolf søgte asyl i Østig, men vendte tilbage til Tyskland. Her endte en retsag med at han fik 2 års fængsel. Wolf døde i 2006 og er begravet på socialisternes kirkegård Zentralfriedhof Friedrichsfelde.

I STASI hovedkvarteret kommer du helt tæt på spionudstyret, som næsten overgår de fantasifulde instrumenter, som udarbejdes til James Bond. Du kan se kameraer og optage udstyr indbygget i knapper, slips, kuglepenne, bildøre, brosten, olietønder. Man tror det er løgn. Det meste af STASIs energi gik til at spionere mod deres egen befolkning. Der var dog også STASI spioner i vesttyskland. Politiets efterretningstjeneste i Østtyskland var HVA: Hauptverwaltung Aufklärung.

Fx Günter Guillaume, som var forbundskansler Willy Brandts sekretær. Da det blev opdaget var kansleren nødt til at træde tilbage.

En anden spion, Götz Schlicht, kendt som Dr. Luther sad i årevis i modtagelseslejren Marienfelde i Berlin, hvor østtyske borgere blev modtaget, afhørt og sat på skinner til et liv i vesten. Helt ubemærket leverede han oplysninger til STASI om naboer, venner og kollegaer, som havde hjulpet de flygtende. Dr. Luther blev først opdaget efter murens fald og da blev det vurderet, at han var for gammel til retsforfølgelse. Han døde dog først i 2006. Han fik DDRs fortjenestmedalje og fortjenestemedaljen for folk og fædreland.

Den amerikanske soldat i US AIR force Jeffrey Carney var spion for STASI og han fik i DDR guldmedaljen "Waffenbrüderschaft" for sit hemmelige arbejde. Han var kendt som "The Kid". I 1980'erne kopierede han hemmelige dokumenter i Marienfelde lejren til STASI og senere flygtede han til DDR, hvor han arbejdede med aflytning og oversættelse. Ved murens fald blev han dømt 38 års fængsel, men i 2002 blev han løsladt.

Efter genforeningen er der gennemført undersøgelser af mere end 3.000 vesttyske borgere under spionmistanke. 2.500 sager er frafaldet og 143 blev dømt for spionage for Stasi i vest.

STASI spioner i Danmark

STASI havde også spioner i Danmark. Men det er uklart, hvor mange, selvom der er en del eksempler, som er kendt fra pressen og rapporter:

Jörg Meyer ("Rudolf Samiec")
Oberstløytnant Heinz Becker, STASI, HVA XII
Embedsmanden Karen Vinten
Embedsmanden Morten Jung-Olsen ("Lenz")
Kommunist Lilian Jung-Olsen ("Nelly")
STASI medarbejder Eckhardt Nickol?
Journalist Flemming Sørensen ("Flame")
Jan Aage Jeppesen ("Hamster" eller "Apollo")
Tolder Sten Rasmussen ("Stein")
John Olsen ("Neptun")
"Gast"
"Depot"
"Cæsar"
"Herbert"
Holm Haase
Walter Kähler
Ingrid Rademacher

Den østtyske Jörg Meyer, som under navnet Rudolf Samiec rekrutterede Karen Vinten, som spionerede mod Udenrigsministeriet. De blev afsløret som spioner i 1978. Karen Vinten fik 1½ års fængsel. Den danske venstrefløj tog det ikke så tungt og oprettede en venskabsforening for dem. Information udgav Jörgs digte fra fængslet.

Den danske kommunist, Morten Jung-Olsen, blev i midten af 1970erne rekrutteret af STASI som "Lenz" og hans mor, Lilian Jung-Olsen blev rekruteret som "Nelly". De blev opdaget så sent, at de ikke blev retsforfulgt og Morten Jung-Olsen kunne før sin pension krone sin karriere i EU-kommissionen med en kontorchef stilling - til trods for, at han i 1980'erne spionerede mod EU. Læs mere om "Lenz" i "Lenz - STASI ageneten, der blev fanget af fortiden".

Eckardt Nickol påstod, at han frem til Murens fald i 1989 var oberstløjtnant i DDRs Ministerium for Statssikkerhed og føringsofficer for DDR-agenter i Vesttyskland og Skandinavien. Han fortalte, at flere gange i Danmark med kontakt til spioner i Danmark. Han boede indtil sin død i Sønderjylland, men afviste at sætte navne på de danske spioner han kendte til.Han blev fundet død i 2008 i sit sommerhus.

Andre sager om DDR spioner i Danmark var mistanken mod journalist Flemming Sørensen med dæknavnet "flame" (Se fx bogen "Skyggemand: Flugthjælper i den kolde krigs Berlin" af Jesper Clemmesen), og spionen "Cæsar", der operede tæt på socialdemokraten Litten Hansen. En anden er Jan Aage Jeppesen, der som spion for DDR gik under navnet "Apollo" eller "Hamster".

I bogen "Ulve, får og vogtere" af Bent Jensen fortælles om den østtyske spion Holm Haase, som spionerede i Danmark og blev anholdt i 1968, og om ægteparret Walter Kähler og Ingrid Rademacher, som i 1970 tilstod, at de havde været i Danmark flere gange med penge til østtyske agenter.

Der har iflg Bent Jensen været flere i sager i Danmark med rekruteringer af forretningsolk ved industrimessen i Leipzig, unge danskere der deltog i Østersøugen - en DDR festival for unge eller søfolk. Sagerne går helt tilbage til 1950'erne. Men sagerne, hvoraf der ofte ikke er faldet dom, er endnu mørklagte. Vi skal mange år frem før vi har det samlede billede af DDRs og KGBs spionage mod Danmark.

Den videnskabelige medarbejder ved STASI arkiverne, Helmut Müller-Enberg anslår dog antallet af STASI agenter i Danmark til ca. 10, og de var formentlig ledet af den gennemgående efterretningsperson på DDR-ambassaden på Svanemøllevej på Østerbro gik under dæknavnet "Herbert". Det er ikke offentlig kendt, hvem Herbert var - og heller ikke hvem de 10 spioner var. Men FET har sandsynligvis navnet fra Rosenholz-listen, som de modtog fra CIA. Listen ovenfor har mere end 10 navne. Historikeren Thomas Wegener Friis gættede i 2005 på 70-80 danskere var aktive

Læs mere om STASI i STASI-guiden. Og læs mere fra FET om, hvordan spioner i Danmark opfører sig - eller PET-kommissionen om KGB's kontaktnet i Danmark

FET - Forsvarets efterretningstjeneste

De danske spioner må også have eksisteret i DDR. Ellers har FET vel ikke gjort sit arbejde ordentligt. En del af spionagen er naturligvis foregået gennem overvågning af flådebevægelser i Østersøen, og FET har modtaget oplysninger fra vestlige efterretningstjenester, fx CIA. Men havde FET selv spioner i DDR. En spion i dansk tjeneste var Jens Ellekær, der tog 12 ture over grænsen til Polen og DDR for Forsvarets Efterretningstjeneste. Han blev afsløret i Polen 19. april 1987 sammen med sin makker Niels Hemmingsen. De blev fængslet i Polen i 187 dage.

En anden der har meldt sig som dansk 007 er rallykører Hans Christian Nielsen, som spionerede for Danmark i mere end 20 år i hemmelig tjeneste.

Spionmuseet

Historien om spioner er samlet i et moderne, privat museum "Berlin Spy Museum" på Leipziger Platz. Her får du hele historien med fra bibelske tider til fremtidens spioner. Læs mere om spionmuseet her.

BND Bundesnachrichtsdienst

BND Bundesnachrichtsdienst er vesttysklands efterretningsvæsen - og siden 1993 - Tysklands efterretningsvæsen. Det blev opbygget efter krigen af en tysk efterretningsofficer, Reinhard Gehlen, og var kendt som Operation Gehlen.

Chefen for kontraspionasien, Heinz Falle, blev anholdt i 1961 for spionage mod Sovjetunionen og forrådte over 100 CIA-folk. Under den kolde krig er det estimeret at 90 procent af BNDs spioner i øst samtidig var dobbelt agenter for STASI. Det er estimeret, at der var op mod 10.000 agenter for BND i DDR. Alligevel havde de ry for at vide alt om forholdene i DDR. I 1999 fik BND en historie om biologiske våben i Irak, som ikke holdte vand. Men den skabte en krig. Læs BNDs egen hjemmeside.

Under anden verdenskrig havde tyskerne flere spionorganisationer. Abwehr var forsvarerets spiontjeneste under hærkommandoen OKW, SD var sikkerhedstjenesten for nazipartiet og endte med stort set at overtage Abwehr og det hemmelige politi var GESTAPO. Alle indsamlede informationer. Allerede før krigen havde Abwehr spioner i USA som fx Fritz Duquesne der var anglofobisk Boer ledede en større spionring, der blev afsløret af FBI i 1941 i USA.

BND flyttede i 2019 ind i sit nye hovedkvarter i Berlin på Chausseestraße 96. Et kæmpemæssigt anlæg, som du ikke lige får adgang til. Der gættes på, at der er 6.500 medarbejdere og bygningen er verdens største hovedkvarter for en efterretningstjeneste. Tyskerne bruger mindst en milliard Euro årligt på efterretningsvirksomhed. Men hvem ved, der er nok mere end det øjet ser - og der er også andre efterretningsvæsner i Tyskland som Bundesamt für Verfassungsschutz, or BfV, der kigger indad og det militære MAD Militärischer Abschirmdienst.

Litteratur

David E. Murphy, Sergei A. Kondrashev & George Bailey. Battleground Berlin: CIA vs KGB in the Cold War, Yale University Press, 1997. Bogen er redigeret af Markus Wolf, så det er spionchefer fra alle sider, der her fortæller historien i 1997.
On the Front Lines of the Cold War: Documents on the Intelligence War in Berlin, 1946 to 1961, Donald R. Steury (ed.), CIA History Staff, Center for the Study of Intelligence, 1999.
T.H.E. Hill, Voices Under Berlin: A Spy Novel of the Berlin Tunnel
Kellerhoff, Sven Felix og Bernd von Kostka: "Hauptstadt der spione - Geheimdienste in Berlin im kalten krieg, Berlin story verlag, 2009 - fremragende
David Stafford, Spies Beneath Berlin, The Overlook Press, 2003.
Clandestine Services History: The Berlin Tunnel Operation 1952-1956, CIA, 1967, Pub Date: 8/25/1967, Release Date: 2/15/2007, Classification: U