Alexanderplatz eller bare ”Alex” er et travlt knudepunkt i Berlin. 3 undergrundslinier, S-bahn og Strassenbahn, regionalbahn og internationale tog. En halv million mennesker bruger dagligt ”Alex” som omstigningssted. Det er mere end 10 gange så mange som Danmarks travleste station: Nørreport. Se film her. Alexanderplatz har skiftet ham og udseende flere gange gennem tiden og afspejlet samfund som kejserriget, industribyen, DDR hovedstaden og ny moderne by. Men Alex har altid været et travlt knudepunkt for Berlinerne.

Pladsen er tidligere markedsplads og blev i 1805 navngivet efter den russiske Zar Alexander den 1. og pladsen har lagt navn til Alfred Döblins roman ”Berlin Alexanderplatz”, der blev filmatiseret af Rainer Werner Fassbinder. I dag er det Berlins travleste område og overgår Kurfürstendam. Pladsen er den fjerde travleste i Europa. Pladsen er det område, som ligger mellem stationen og Alexanderstrasse, samt Grünerstrasse og Karl-Liebknecht-Strasse.

Området bag stationen, hvor rådhuset og TV-tårnet ligger hedder ikke Alexanderplatz. Det hedder faktisk slet ingenting. Før 2. verdenskrig var det tæt bebygget boligkvarter- og idag er her faktisk bare en tom plads med plæne, TV-tårn og et springvand.

Det gamle kvægmarked

Alexanderplatz har altid været et trafikkeret sted og har rødder helt tilbage til 1300 tallet. Oprindeligt var det et kvægmarked, der lå uden for Berlins bymur ved porten Georgstor. Pladsen var kendt som Ocsenmarkt eller Ochsenplatz. I det 17. århundrede blev det nemlig forbudt at holde kvæg inden for bymuren.

I 1701 fik skiftede Preussen status fra kurfürstendømme til kongedømme og den nykronede Frederik den 1. red igennem porten, som naturligvis skiftede navn til Königstor og så måtte pladsen hedde Königs Thor Platz.

Den sydlige del af markedet blev også brugt som ekserserplads for militæret. Pladsen hed "Königs Thor platz" fra 1740 til 1805.

Zar Alexander

Navnet Alexanderplads fulgte efter et besøg af den russiske Zar Alexander den 1. i Berlin, som den 25. oktober 1805 passerede pladsen. Der gik kun en uge så hed pladsen Alexanderplatz. Så tæt var forholdet mellem Rusland og Preussen, som stod sammen mod Napoleon. Så opkaldt efter okser, en konge og en zar.

I 1800-tallet var her stadig marked med fiskekoner, skærslippere og daglejere (som på berlinsk hedder "hjørneståer": Ecksteher). Det var et travlt sted med kaserner, bureaukrater, fængsel, prostituerede og småkriminielle plus store silke og uldhandlere.

Indtil 1827 blev den sydlige del af pladsen også brugt til militær eksersitz og er også omtalt som Paradeplatz.

I 1848 blev pladsen skueplads for både gadekampe og demonstrationer for demokrati. Læs mere om oprøret.

Alexanderplatz var et trafikknudepunkt også dengang og allerede i 1847 var der hvert kvarter forbindelse med hesttrukket omnibus til Potsdamer Platz. Berlin var vokset så meget, at Alexanderplatz nu lå centralt og ikke i Berlins periferi.

I 1882 var voldgraven kastet til, murerne omkring Berlin nedlagt og Alexanderplatz station kunne åbne. Man kan stadig se forløbet af den gamle bymur. Nu er det bare jernbanen langs Dircksensstrasse. Ernst August Dircksen (1830 - 1899) var en af de førende jernbaneplanlæggere i Berlin i slutningen af 1800 tallet. København anvendte samme model, da voldene forsvandt. Det er her S-togene kører.

Tog og hestetrukne sporvogne gjorde pladsen meget central og markedspladsen blev lukket ned i 1895, da der blev bygget en rigtig markedshal.

På et hjørne af pladsen stod en 7,5 meter høj statue: Berolina, som ikke overlevede krigen. Hun vejede 5 tons og man ved ikke helt, hvad der blev af hende. Formentlig blev hun støbt om til ammunition i slutningen af 2. verdenskrig. Når man ser billeder af Alexanderplatz fra slutningen af 1800-tallet minder den lidt om Kongens Nytorv. Sådan ser det langt fra ud i dag.

Total Manoli i 1920'erne

 Alexanderplatz's rolle som knudepunkt voksede og bygningerne blev højere omkring pladsen - fra 3-4 etager til 5 etager. Grand Hotel og Politipræsidiet blev bygget her. Store varehuse som Tietz, Wertheim og Hahn åbnede her først i 1900-tallet. Tietz fasade var 250 meter lang og verdens længste butiksfasade på den tid.

Pladsen fik i 1910 Berlins første elektriske lys-reklame. Det var for cigaretfirmaet Manoli. Bogstavernes neonrør lyste op og blinkede. Manoli blev symbol på "berliner tempoet", og i folkmunde blev udtrykket "total manoli" synonym for hæsblæsende tempo. Alexanderplatz blev symbol på det nye, det moderne, på beatet. Det gik total manoli. 

DDR

Pladsen og bygningerne omkring pladsen blev ødelagte i kampe og bombardementer i april 1945. De fleste bygninger blev fjernet som trümmer, krigsbrokker, efter krigen. I 1967-1970 blev pladsen genetableret som led i opbygningen af DDRs Hovedstad. Alexanderplatz blev nu et markant centrum for Østberlin og Østtyskland. På pladsen står også Verdensuret og Folkevenskabsbrønden i markant DDR design.

Ironisk nok blev nogen af de største folkelige demonstrationer mod DDR holdt netop på den socialistiske plads Alexanderplatz. Den 4. november 1989, få dage før Berlinmurens fald, demonstrerede mere end 1 million mennesker på pladsen. Demonstrationen blev transmiteret live i DDR TV. Slagordet var "Wir sind das Volk".

Die Wende

Efter årtusindskiftet har pladsen så igen skiftet ham - eller ihvertfald fået et markant facelift, så en ny Alexanderplatz er opstået med shopping centre, boliger, transportknudepunkt og boliger. Hans Christian Post har i bogen Alexanderplatz - mellem opbrud og erindring i dybden beskrevet både pladsens historie og arkitektur og analyseret processen i 1993, da der var udskrevet idekonkurrence om fremtidens Alexanderplatz. Den plads, vi i dag kan bevæge os på.

Der er stadig spor fra tidligre med DDRs verdens-ur og faceliftede DDR bygninger. Faktisk blev Berolinahaus og Alexanderhaus bygget i 1920'erne af Paul Berens. Springvandet er også DDR og hedder Brunnen der Völkerfreundschaft. Stormagasinet Galleria hed i DDR tiden "Centrum"-Warenhaus.

Det er planen, at Hotel Park Inn skal rives ned og erstattes af hele tre høj-huse. Men facaden er lige renoveret og hotellet er fint belagt, så det har nok lange udsigter med de tre høje huse. I DDR tiden hed hotellet "Hotel Stadt Berlin".
 
Det er næsten altid værd at lægge turen omkring Alexanderplatz på en tur til Berlin. Så skal der nok ske et eller andet.

Læs om Alex på Wikipedia og på byrådets hjemmeside om urban development.

Foto: Keld Yding Sørensen, berlin-guide.dk, 2008