Unter den Linden - Kejserens gade i imperiets midte

Unter den Linden er Berlins storslåede boulevard med næsten to kilometer preussisk storhedstid fra Brandenburger Tor ned til slotsbroen lige før domkirken. Det er kejsernes vej og på din første rejse til Berlin skal Unter den Linden stå øverst på din huskeseddel.

Boulevarden er en af Europas mest imponerende boulevarder. 60 meter bred, træer i 2 rækker, 1.5 kilometer lang. Den blev anlagt med flere formål:

Den skulle være vejen ad hvilken de kongelige kunne færdes ud og ind af byen. I mange år var det højre spor derfor reserveret kongelige. I kejsertiden måtte biler for eksempel ikke benytte denne side.

Dernæst er boulevarden også et udtryk for Berlins udfordring af Paris i kampen om at blive Europas hovedstad nummer et. I løbet af 150 år blev mange store imponerende bygningsværker opført. De fleste med kulturelle formål. Museer, universitet, bibliotek osv.. Det var meningen, at en tur ned ad Unter Den Linden skulle lade besøgende mærke en grandiøs stat, en overvældende magt. Unter den Linden har imponatoreffekt.

Unter den Linden var statsboulevarden. I den ene ende boede Kejseren på sit slot, så kom Zeughaus med militæret, de store palæer til kongefamilien, hvor efter der var plads til opera og fremmede landes ambassader. For enden af Unter den Linden, lidt mod nord, ligger Rigsdagen.

Selvom bygningerne i dag ser gamle ud - så er de det ikke. Området blev bombet kraftigt under krigen og i det afsluttende slag om Berlin blev der udkæmpet større slag i boulevarden med kampvogne og kanoner. I 1945 lå næsten alt i ruiner. Idag er de mange bygninger er rekonstruerede. Typisk meget nøjagtigt  efter originaltegninger. Udvendigt fremstår bygningerne derfor troværdigt som historiske monumenter, men indvendigt har man i flere bygninger valgt at bygge mere moderne. – Mærkeligt nok er genopbygningen i store træk foretaget af det anti-imperialistiske Østtyskland, som ellers ikke var sen til at angribe de preussiske rødder som argument for egen eksistens.

Turist magneten

Unter den Linden er en turistmagnet og antallet af postkort og souvinirbutikker er ganske utroligt. Tro os, når du har set den første, så har du set dem alle. Men det er her du finder postkortet, kruset, vimplen, platten, skeen, spillekortet, t-shirten, kasketten, tørklædet, tasken, dukken med ordet Berlin. Der er modeller af Brandenburger Tor til kaminen, til nøgleringen, til brevbunken, ja - til ingen nytte. Guidebøger og kort i læssevis. Altid åbent.

Sæt 45 minutter af til at vandre ned af Unter den Linden, hvis du ikke skal ind nogen steder. Men der kan sagtens gå det meste af en dag her, hvis du vil have museerne med. Der er ikke mange spisesteder på Unter den Linden. Hotel Adlon, små cafeer ved Pariser Platz, Dressler i nr. 39 er undtagelser. Et staldtips er studenterkantinen på Humboldt Universitetet som har indgang på sidefløjen ud mod Neue Wache. Billigt, travlt, støjende, studenterliv.

En tur ned af Unter den Lindenunterdenlindenfestivaloflights

Foto: Stig Yding Sørensen. Unter den Linden. Aftenbillede fra festival of lights i oktober.
 
En tur ned af Unter den Linden begynder i den vestlige ende ved Pariser Platz - ved Brandenburger Tor. Da Brandenburger Tor faktisk var byporten var det jo herfra at nye gæster så byen. Derfor begynder vi her. På Pariser-Platz er der liv og plattenslagere og fotograferende journalister.
 
Hovedattraktionen her er naturligvis Brandenburger Tor. Man bliver aldrig helt færdig med at fotografere den port. Til venstre for Brandenburger Tor ligger USA's nye ambassade i Berlin. De havde faktisk købt grunden allerede i 1930'erne, men skulle af med nazister og kommunister før de kunne komme igang med byggeriet. Naboen til ambassaden er det tyske kunstakademi, hvor kan være en spændende udstilling. Meget flot aula.
 
Akademiet er nabo til Berlins fineste hotel, Hotel Adlon. Har du penge nok er det stedet at bo i Berlin. Meget imponerende. Hele to restauranter med Michelin-stjerner.

Lige overfor Adlon ligger et lille museum for John F. Kennedy. Ved siden af Frankrigs ambassade. Den store tyske kunster Liebermann boede her omkring århundredeskiftet i et hus, der nu er forsvundet.

Når du er færdig med snurreturen rundt på Parizer-Platz er det tid at vandre ned af Unter den Linden.

Den første tværgade du passerer er Wilhelmsstrasse. Wilhelmsstrasse var før krigen regeringsgaden med de fleste store ministerier. I dag er det mest demonstrativt mest beboelse. En lidt kedelig og undseelig gade. De første 20 meter er spærret af sikkerhedsforanstaltninger omkring den brittiske ambassade. Så der røg den hovedtrafik-åre i Berlin.

Madamme Tussaud ligger i nr. 74 lidt dyrt - men også sjovt.

Længere fremme, i nr. 63-65, ligger den sovjetiske ambassade. Her boede de russiske diplomater også før krigen, men siden er ambassaden udbygget og bygningerne ved siden af hører også til. Her bor ambassadens funktionnærer - og det er faktisk en lille by i byen. Men, desværre lukket for besøgende.

I nr. 40 er det nye historiale mini-museum rykket ind. Berlins historie levende fortalt - men ikke at forveksle med det historiske museum længere nede mod slotsbroen. Historiale kan varmt anbefales til et hurtigt besøg. Billigt og ovenikøbet med dansk teleguide.

På hjørnet af Friedrichstrasse ligger den eneste bygning – Haus der Schweiz – der blev bygget i Nazitiden. Det er iøvrigt et meget levende hjørne, hvor en af af det gamle Berlins vigtigste gader krydser Unter den Linden. Friederichsstrasse er en levende handelsgade. Helt oppe ved Unter den Linden ligger Autoforum med alt det nyeste fra VW fabrikkerne.

I nr. 13-15 ligger Deutche Banks museum med skiftende kunstudstillinger.

Lige ved Bebelsplatz ligger Staatsoper på Unter den Linden i nr. 5 - 7 er fra 1742. Staatsoper blev bygget i 1742 og er genopført efter de originale tegninger. Bagved Staastsoper ligger Sankt Hedwigs katedral med den flotte, grønne kuppel. Komische Oper ligger med ryggen ud mod Unter den Linden og har adresse i i parallelgaden Behrenstrase 55-57.

Rytterstatuen udfor Bebelplatz forestiller Kejser Frederik 2. (den store). Den blev bestilt af Kejser Frederik Vilhem 3. og har stået der siden 1851. Og dog, DDR brød sig ikke om statuen, så de flyttede den til slotsparken ved Sanssouci slottet i Potsdam i 1950. De fortrød i 1980 og flyttede den tilbage. Så en lille ridetur er det blevet til.

Staatsbibliothek zu Berlin i nr. 8 blev første gang grundlagt i 1661. Biblioteket har mere end 10 millioner værker

Humboldt Universität i nr. 6 ser imponerende set udefra og Berlins ældste og bedst kendte universitet. Det blev grundlagt i af Wilhelm von Humboldt i 1809. Hovedbygningen er fra 1766. Det hed dog Berliner Universität indtil 1949. 15.000 studerende. Masser af liv. Humboldt står som statue foran museet og tager venligt imod.

Neue Wache i nr. 4, tegnet som et fort af den tyske arkitekt Schinkel, står med sit tomme rum og minder om krigens elendighed.

Det historiske museum i nr. 2 er fra 1706. Det er meget spændende museum i en lidt besynderlig, lyserød farve. Gå ind - den permanente udstilling kan man se mange gange og der er næsten altid en særudstilling.

Slotsbroen runder turen af - og slipper dig over til herlighederne på Museumsøen og forbi byggeriet af det nye kongeslot. Broen er bygget af Schinkel 1822-24 og er flankeret med 8 marmorgrupper, der forestiller en krigers liv under athene's ledelse. Før du går over broen kan du til højre se hen på Schinkels plads, det nye bauakademie og skimte den flotte murstenskirke Friederichwerderche kirche.

Et lille digt at runde turen af med: 

„Ja, Freund, hier unter den Linden
kannst du dein Herz erbaun,
Hier kannst du beisammen finden
die allerschönsten Frau'n.
Sie blühn so hold und minnig
im farbigen Seidengewand;
Ein Dichter hat sie sinnig
wandelnde Blumen genannt.
Welch schöne Federhüte!
Welch schöne Türkenschals!
Welch schöne Wangenblüte!
Welch schöner Schwanenhals!“

Heinrich Heine, 1822

Unter den linden
Maleri af: Jakob, Lone, Anna og Stig