Yorckstrasse og de 45 jernbaner

Yorckstrasse

Foto: Broerne i Yorckstrasse set ovenfra af A.Savin (Wikimedia Commons · WikiPhotoSpace)

Måske har du oplevet at gå under de mange jernbanebroer i Yorckstrasse. Der var oprindeligt mere en 40 jernbanespor, der blev ledt over Yorckstrasse. Den første blev bygget i 1875 til Dresdenbanen. Det kan føles som en temmelig dyster affære at gå under de mange broer. Men uden broerne ville Kreuzberg være helt isoleret fra Schöneberg (og omvendt) da togtrafikken var på sit højeste.

Det tyske samfund ændrede sig kraftigt i slutningen af 1800-tallet, hvor Tyskland blev en samlet nation. Kul, stål, damp og tog var hovedmotorerne i den nye industrination. Den første tyske jernbane var seks kilometer i 1835 mellem Nürnberg og Fürth. Alle kunne se fidusen og så gik det stærkt.

Anhalter Bahnhof blev anlagt i 1841 med en bane til Jüterbog, der blev kaldt ”Anhalt linjen” fordi den gik til Anhalt. Banegården blev praktisk lagt i byens udkant. Den udkant voksede byen meget hurtigt forbi. 80 år senere i 1920 kunne Berlin kalde sig verdens tredje største by. Anhalter Bahnhof udviklede sig til en meget stor banegård sammen med godsbanen. Al togtrafikken skulle ind i Berlin fra syd mellem de dengang nye bydele Kreuzberg og Schöneberg. På Youtube finder du en fascinerende simulation af rundflyvning over jernbaneterrænet.

I takt med at jernbanetrafikken udviklede sig besluttede man at løfte jernbanen et niveau op, så byen bedre kunne hænge sammen. Det betød omlægning af trafikken, og derfor har Yorckstrasse sit karakteristiske knæk før broen på Kreuzbergsiden. De privat drevne jernbaner var ikke meget for brobyggeriet, mens byplanlæggerne ikke så anden udvej. Sporene og broerne blev lagt, hvor der i forvejen var en forhøjning i landskabet, som man kunne udnytte.

I 1930’erne var der mellem 3 og 4 minutter imellem en togafgang fra Anhalter Bahnhof, som håndterede 16 millioner passagerer om året. Lige så mange tog skulle ankomme. Hvilket har givet et stort damplokomotiv hen over broerne en gang i minuttet. Og så er togene til Anhalter Güterbahnhof – godsbanen - slet ikke regnet med. Godsbanen alene optog 36 spor.

Med den trafik ville det ikke være muligt at krydse de 45 spor, for der var konstant et tog på vej til eller fra. Man kan bare forestille sig en krydsende vej med 90 bomme, der skulle op og ned. Det ville være umuligt at passere.

Under 2. verdenskrig blev jernbanerne og de to stationer bombet kraftigt, og under den kolde krig lå Anhalter Bahnhof i den vestlige sektor. Der var ikke meget trafik mod sydøst ind i den kommunistiske del af Tyskland og Europa. Russerne flyttede trafikken til Ostbahnhof.

Resterne af banegården blev revet ned og fjernet omkring 1960 trods folkelige protester. Der blev stille omkring Anhalter.

I dag står kun hovedportalen står tilbage, og hvor godsbanen lå, ligger det tekniske museum. Spektrum Science Museum ligger i den gamle administrationsbygning. Der kører stadig tog over broerne op til Potsdamer Platz og videre, men trafikken er langt mindre i dag. I dag er der 45 spor tilbage fordelt på 33 broer over 500 meter, som spænder over Yorckstrasse 26,5 meter. De fleste er ikke i funktion, men der fire spor til S-banen, et til det tekniske museum og fire baner til regionaltog og intercitytog.

Når man går under broerne i dag, kan man, når man er kommet sig over den lidt skumle stemning under broerne, fortsat beundre fx støbejernssøjlerne, der holder broerne oppe. Smukt og klassisk udført. Nogle af søjlerne har fødderne indstøbt i beton, og er helt tilbage til 2. verdenskrig, hvor betonen skulle sikre at søjlerne ikke brød sammen og broerne med dem.

Det gamle rangerareal findes endnu og er kendt som ”gleisgelände” og der er stadig spor udlagt, hvis du bevæger dig ind mellem træerne. Men arealet er i slutningen af 2010’erne blev omlagt til rekreativt område og en del boliger. Fortsætter du over Landwehrkanal mod den gamle Anhalter Bahnhof er der mellem parkens træer også rester af spor og perroner.

Historien om jernbanen er interessant og dramatisk for nazisterne anvendte jo i høj grad jernbanen til transportere jøder til dødslejrene i Polen. Læs mere i Brochuren her fra museerne i Tempelhof-Schöneberg..