Carité - Berlins berømte sygehus

charitesygehus

Charité – Universitätsmedizin Berlin er universitetshospital  i Berlin. Hospitalet er tilknyttet de medicinske fakulteter ved Humboldt-Universität zu Berlin og Freie Universität Berlin. Det er Europas største universitetshospital. Historien går helt tilbage til 1710. Nogle ranglister placerer Charité som Europas bedste sygehus. Det er en af Berlins største arbejdspladser. Og så er det kendt fra serien ”Charité” på Netflix.

Historien. Det var Preussens første konge, Frederik 1, som i 1710 beordrede hospitalet bygget nord for Berlins bymur. Anledningen var en epidemi af byldepest, som havde affolket store del af Østpreussen. Hans søn, Frederik Vilhem 1. gav hospitalet dets navn i 1727: Charité, som betyder ”Barmhjertighed” på fransk. Det var tænkt som et hospital til de gamle fattige, et sted med arbejde til tiggere og et barselssted for ugifte kvinder.

 

I 1713 blev der etableret et anatomisk teater, og en egentlig lægeuddannelse knyttet til militæret. Her var det vigtigste kirurgi for hærens læger. I 1895 hed uddannelsen ”Kaiser Wilhelm Akademie für das militärärztliche Bildungswesen"“ / Kejser Wilhelms akademi for det miltærlægelige uddannelsesvæsen.

I 1810 blev lægeuddannelsen knyttet til Humboldt Universitetet som universitetshospital, og erstattede en uddannelse, der mest havde fundet sted spredt rundt i Berlin i private hjem. Universitets klinikker lå samme sted som det militære uddannelse og sygehuset, og hele området blev derfor kendt som Charité. Det var dog administrativt adskilte institutioner, og først i DDR i 1951 blev de samlet som en enhed.

De bygninger, som præger Charité i dag er de røde murstensbygninger, som blev opført omkring forrige århundrede skifte. Bomberne i 2. verdenskrig ødelagde en stor del, som i dag er genopført og nye bygninger er kommet til. De gamle er restaureret og fredet siden genforeningen.

Under Berlins deling lå Charité i Østberlin, mens man i vest opførte Campus Benjamin Franklin i bydelen Steglitz i 1968, og også Virchow-Krankenhaus blev til universitetshospital. I 2003 fusionerede man universitetshospitalerne til en organisatorisk enhed med tre fysiske placeringer:  Charité – Universitätsmedizin Berlin. Men det er stadig Charité i det tidligere Østberlin tankerne falder på, når Charité nævnes. Sammenlægningerne gør Charité til Europas største universitetshospital og historien går 300 år tilbage.

Der er 18.700 ansatte, 8.000 studerende og 3.500 sengepladser. Til sammenligning har Rigshospitalet i København 12.000 ansatte og 1.244 normerede sengepladser.

TV-serien Charité følger livet på hospitalet både i slutningen af 1880erne og under 2. verdenskrig og kan klart anbefales. 

Medicinske helte fra Charité

Hospitalets bon mot er:  „Forschen, Lehren, Heilen, Helfen“, og Charité var især før 2. verdenskrig helt fremme i som sværvægter i medicinsk forskning, og højdepunktet var nok i kejserriget. Nogle af medicin-historiens helt store profiler har arbejdet på Charité, Navnelisten er lang:

ChariteVirchowarbejdsværelse

Foto: Rudolf Virchow i hans arbejdsværelse i 1895. Fra Wikipedia. Ingen kendte rettighedshaver.

 

Rudolf Virchow (1821-1902). Virchow er grundlægger af socialmedicinen, men måske mest kendt for arbejdet med celleteorien, hvor han fandt frem til at alle celler stammer fra andre celler. Virchow var, til trods for sine mange vigtige bidrag til medicinen, en modstander af teorien om at bakterier kunne sprede sygdom.

Virchows kritik af Ignaz Semmelweis' argumenter for brugen af sæbe og hygiejne bevirkede, at det tog længere tid inden antiseptikken blev taget i anvendelse. Han var heller ikke for imponeret over Charles Darwins teorier. Han arbejdet seriøst med raceteorier og konkluderede, at der ikke fandtes rene racer i Tyskland. Ham havde nazisterne ikke i pæn erindring. I film er der ofte vist et modsætningsforhold mellem Virchow og Robert Koch. Men det er film og var ikke virkeligheden.

Virchow var til gengæld oppositionspolitiker om en hals og arbejdede for hospitaler, kloakering og rene slagterier som politikker i ”Partiet for de frisindede”. Han var medlem både af det preussiske parlament og Rigsdagen. Han brød sig ikke meget om ministerpræsidenten, som i det meste af hans tid var Bismarck. I 1865 skældte han så meget ud på Bismarck, at Bismarck udfordrede ham til duel. Sådan kunne man nemlig ordne uoverensstemmelser den gang. Virchow trak sig dog. Han kæmpede for mindretals rettigheder og mod antisemitisme.

Virchow er begravet på Alten St.-Matthäus-Kirchhof Berlin og går du rundt i Charité vil du støde på både en buste og et større mindesmærke over Rudolf Virchow.

Hermann von Helmholtz (1821 - 1895) var  tysk læge og fysiker. Han viede sit liv til videnskaben, og hans forskning strakte sig fra områder som solsystemets oprindelse til energibesparelse og elektromagnetisme og han har ydet bidrag til viden om optikakustikthermodynamik og hydrodynamik. Otto von Bismarck omtalte ham som „Reichskanzler der Physik“. Det var den gang man kunne vide næsten alt. Han står i dag som statue foran Humboldt Universitetet. Han er begravet i Friedhof Wannsee.

Robert Koch (1843-1910) fik Nobelprisen for metode til bekæmpelse af tuberkulose, og han fandt også bakterierne, som giver miltbrand og kolera. Han tæller sammen med Louis Pasteur som grundlægger af den moderne bakteriologi og mikrobiologi. Det var ikke småting. På Robert Kochs tid døde hver syvende tysker af tuberkulose.

Ikke alle i lægevidenskaben var overbevist om bakteriers betydning. Professor for medicinsk kemi, Max von Pettenkofer, i München mente, at kolera skyldtes fugt i jorden. For at bevise sin teori bad han Koch om en portion kolerabakterier, som han slugte. Han overlevede med slem diare, mens en af hans assistenter døde.

Kolera tog i øvrigt livet af næsten 9.000 mennesker i Hamburg i 1892 i en epidemi, som opstod da kloakvand trængte ind i drikkevandssystemet. Robert Koch, som i 1892 var preussisk sundhedsminister, beordrede at drikkevand skulle koges, at befolkningen blev opdelt for at begrænse smitten – og at skolerne lukkede og Hamburg blev isoleret. Der står et lille mindesmærke på Hauptfriedhof Ohlsdorf i Hamburg.  

Robert Koch ville gerne tjene en skilling på sine opdagelser, så han lancerede lægemidlet Tuberkulin. Der var ikke nogen lægemiddelstyrelse på det tidspunkt eller patenter at kikke i, så offentligheden havde kun den store læges ord for virkningen. Og offentligheden var naturligvis enthusiastisk og Robert Koch inkasserede medaljer og ordner. Der var dog flere der døde af behandlingen, og Tuberkulin viste sig at være en dårlig ide. Robert Koch blev dog ikke jaget som svindler, men tog sig en tiltrængt orlov.

Der er flere mindeplader for Robert Koch i Berlin: Dorotheenstraße 96, Kurfürstendamm 52, Luisenstraße 57,  Nordufer 20 samt en stor statue ved indgangen til Charité.

Paul Ehrlich (1854-1915) fik Nobelprisen for sit arbejde med immunitet. Ehrlichs bidrag til videnskaben består bl.a. i at have deltaget i undersøgelsen af difteri-serum, og udviklingen af Salvarsan, der har givet mulighed for behandling af syfilis. Ehrlich var jøde, så nazisterne var ikke meget for at omtale ham. Der hænger en mindeplade for ham i Bergstraße 96, Steglitz.  

Emil Adolf von Behring (1854- 1917) var en tysk læge og bakteriolog. Han arbejdede som professor ved universitetet i Marburg og opdagede hvordan kroppen opbygger modgifte imod bakterietoksiner. Hans opdagelser blev grundlaget for immunologien og de i dag så vigtige behandlinger med vaccine og serum.

Behring blev i 1901 som den første person tildelt Nobelprisen i medicin. Han udviklede sammen med Poul Ehrlich midler mod stivkrampe og blev derfor kendt som børnenes redder – og senere under 1. verdenskrig som ”soldaternes redder”.

Desuden har en lang række medicinske grundlæggere af medicinske specialområder arbejdet på Charité som

Derudover har mindst 8 yderligere nobelpristagere indledt deres videnskabelige karriere på Charité, fx  Werner Forßmann (Hjertemedicin) og Albrecht Kossel (Cellelære). Læs mere om Nobelprisheltene i Berlin her.

Hvad skal du se…

Charité er et universitetshospital og ikke en turistattraktion, selvom det er interessant med en gåtur mellem bygningerne. Det er også muligt at finde guidede ture, hvor man går i dybden med Charites historie. 

Berliner Medizinhistorische Museum ligger ved Charité og er berømt / berygtet for sin fantastiske præparatsamling. Præparater er legemsdele i sprit, fx misdannede fostre, sammenvoksede hoveder og andre seværdigheder. Det er helt klart værd at besøge det medicinhistoriske museum, men ikke nogen børneoplevelse. Det er stærke sager. Læs mere om museet her.