Foto: Bozener Straße i Bayrischer Viertel. Fotograf: Irakli, Gemeinfrei.

Bayerisches Viertel er et lille kvarter i Wilmersdorf. Kvarteret er afgrænset af Tauentzienstrasse i nord og Wexstrasse i syd, Bundesallee i vest og Martin-Luther-Strasse i øst. I midten ligger Bayerische Platz, der har leveret navnet til hele kvarteret. Man kunne også sige, at kvarteret ligger mellem KaDeWe og Rådhuset i Schöneberg.

Salomon Haberland bygger til det bedre borgerskab

Kvarteret blev grundlagt og bygget fra år 1900 til 1914 af den jødiske Kommerzienrat, købmand og tekstilfabrikant Salomon Haberland (1833-1914). Udover Bayerische Viertel stod han også for området omkring Viktoria-Luise-Platz, og et par kvarterer mere i Berlin: Reingauviertel i Wilmersdorf og Wagnerviertel i Friedenau.

Ved U-bahnhof Bayerischer Platz minder Café Haberland om hans navn. Fordi han var jøde omdøbte nazisterne alle veje i kvarteret. Det er meget fine boliger til bedsteborgere, der blev bygget i Bayrischer Viertel, og lidt står endnu.

Super attraktivt kvarter at bo i. Nærmest en slags Berlinsk Frederiksberg. Også værd at tænke på, at før år 1900 var her kun marker og kolonihaver og Wilmersdorf var en lille landsby uden for Berlin. Nu er alt vokset sammen og Bayerischer Viertel ligger centralt i Berlin. Byggestilen blev karakteriseret som ”sydtysk renaissancestil, ”alt-nürnberger”, med tårne, kviste, stuk og sprossevinduer.

Berømte beboere

Det var velhavende folk der flyttede ind. Kunstnere og intellektuelle. Blandt indbyggerne i kvarteret var Albert Einstein, Alfred Kerr, Arno Holz, Eduard Bernstein, Erich Fromm, Gottfried Benn, Emanuel Lasker, Kurt Pinthus, Rudolf Breitscheid, Erwin Piscator og Inge Deutschkron. Marcel Reich-Ranicki. I Münchenerstrasse blev der rejst en Synagoge med børnhave, skole og bibliotek. Den evangeliske kirke kom til tre år senere.

Kvarteret blev en succes og Haberland tjente gode penge. Der er nok dem, der i dag ville kalde ham spekulant. Og ja – hvorfor pokker skulle man ellers egenhændigt bygge et helt boligkvarter. Han havde jo råd til at hegne det hele ind og så bare lave en villa til sig selv.

Jagten på jøderne

I 1933 begynde jøderne at udvandre, så mange at det lokale Werner-Siemens gymnasium manglede elever og måtte lukke en del af aktiviteterne allerede i 1935. Resten tog nazisterne sig af. Ud af omkring 16.000 indbyggere blev omkring 6.000 deporteret til udryddelseslejre alene i 1943.

Bomberne i 2. verdenskrig den 1.-2. marts 1943 og 22-23 februar 1943 udslettede 75 procent af Salomon Haberlands bygninger. U-bahnstationen Bayerischer Platz blev ramt af en flyverbomber i februar 1945. Aufbau programmet i 1950’erne lukkede de mange bombehuller i bebyggelserne og det moderne har brudt stilen fra 1900-1914. Synagogen blev revet ned i 1956. Der står i dag et mindesmærke.

Den jødiske historie bliver mindet i kvarteret med skilte i lygtepælene. Hver med sin absurde lovregel – her et par hurtige eksempler, som man dårligt tror er rigtige – men det er de: Fx fra 1938, da alle jødiske mænd blev pålagt at tage fornavnet Israel og alle jødiske kvinder skulle tage fornavnet Sara. Det var cirka samtidigt at alle jødiske børn blev nægtet at komme i skole. Hele kvarteret er på det sæt et stort monument for Holocaust.

I den sydlige ende af kvarteret ligger Schöneberg Rådhus, hvor du kan se udstillingen Wir waren Nachbarn – Biographien jüdischer Zeitzeugen

Kvarteret er vældig godt egnet til at drysse omkring og nyde de flotte huse, hænge på cafeer, forsvinde i et antikvariat eller den gamle boghandel på Bayerischer Platz. Nyde vinen på en god restaurant. Her er det gode liv i centrum – med fortidens forbrydelser hængende over ørerne. Husk se op på skiltene med jødelovene – og på de meget fine huse.

Matadorpriserne i Berlin

I dag, selv med de reparerede og genopførte huse er kvarteret et af de mest eftertragtede at bo i for berlinerne. Viktoria-Luise-Platz tæller fx til en af Berlins dyreste adresser, hvor man i 2021 måtte forvente at slippe op til 6.000 euro pr. kvadratmeter – svarende til omkring 50.000 kroner. Det er ikke nogen stor firkant at få for de penge. Det svarer cirka til priserne på de attraktive adresser i København.

Men det kan blive vildere endnu i Berlin. Vil du bo på Kollwitzplatz eller Saugvigny Platz bliver du lettet for 6.500 Euro for en kvadratmeter – i Auguststrasse i Mitte skal der en tusse oven i. 7.500 Euro – næsten samme niveau på de bedste adresser i Kreuzberg. På Potsdamer platz og Kurfürstendam næsten 8.000 Euro. I Hansaviertel passerede priserne 8.200 Euro i Klopstockstrasse. Gendarmenmarkt nærmer sig 10.000 Euro.

Og skal det være på Pariser Platz ved Brandenburger Tor, så er priserne over 10.000 Euro pr. kvadratmeter. 75.000 kroner for en firkant med en meter på hvert led, hvor der faktisk kun er plads til komfuret eller et lokum – og de fleste har jo brug for begge dele, ellers giver det ikke mening, og man vil jo gerne have lidt bolig rundt om. Så til lommerne, folkens.

Kilde (2021) https://www.tip-berlin.de/stadtleben/wohnen-in-berlin-das-sind-die-teuersten-strassen-und-bezirke/