Spree

Spree (sorbisk Sprjewja) er en tysk flod, som løber gennem byerne Löbau, Bautzen, Spremberg, Cottbus, Lübbenau, Lübben, Erkner og Berlin. Den er en biflod til Havel, der danner en sø ved Grunewald. Navnet forklares som "den sprudlende". Under sit løb gennem Berlin har floden dannet en lav ø, Spreeinsel (Spree-øen), som i dag er hjemsted for Berliner Dom, samt en række af Berlins største museer, bygget på Spree-øens nordlige del, som betegnes Museumsinsel (= Museumsøen).[Kilde: Wikipedia]

  • badeschiffberlin

    Foto: Carlos ZGZ / Wikimedia/ (CC0 1.0)

    En svømmetur i floden Spree, der løber midt gennem Berlin vil normalt ikke være en behagelig oplevelse. Men Berlinerne lader sig ikke begrænse. I Treptow kan du få din lyst til en flodsvømmetur styret - både sommer og vinter. Stress af og få et bad på Badeschiff.

  • Sejltur på Spreefloden er populært

    Spree løber 47,1 kilometer gennem byen og Havel 27,1 kilometer. I det hele taget har Berlin 180 kilometer floder og kanaler og flere broer end Venedig. Berlin er en vandby, overraskende nok, for Berlin ligger 300 kilometer fra havet. Det er altid en god ide at tage på sejltur i Berlins floder. Snup en af turbådene og se byen lidt udefra.

  • Spreewald

    Spreewald syd for Berlin er et helt særligt mose og flodlandskab med et net vandløb, skov og småøer. Husene har stråtag og er af træ. Alt ånder idyl. Man får en særlig fornemmelse af at være i nærheden af Hobbitrup og at Gandalf dukke op bag et træ. Det er ikke bare tyskere der bor her. Det er Sorberne. De lokale kalder Spreewald for Europas landlige Venedig. Brug Spreewald til en dag eller to i naturen og sejl en tur med kanoerne. UNESCO har udpeget Spreewald som biosfærereservat. Det betyder, at her indrettes alt på naturens betingelser.