Preussens kurfürster og konger

  • dobbeltbryllup

    Brandenburgs og Berlins historie er tæt sammenvævet. Og en gang i mellem er der enddag et glimt af dansk historie. Her er et kort overblik over de markgrever, kurfyrster, konger og kejsere, som har regeret Berlin fra 1150 til 1918.

    Fra Danmark er det værd at bemærke pigerne Sophie og Elisabeth, som var danske prinsesser, der blev "dronninger" i Berlin og mødre til i alt 3 regenter i Berlin.  Og de tre prinsesser fra Berlin: Agnes, Anna og Anne Cathrine, der blev dronninger i Danmark og mødre til i alt 4 danske konger (Erik Menved, Christoffer 2, Christian 3 og Frederik 3). Maleriet ovenfor er af Solomon Konick (ca. 1642) (Public Domain) og forestiller dobbelt bryllupet den 10. april 1502 i Stendal.

  • NapoleonsindtogCharlesMeynier

    Billede: Napoleons indtog i Berlin 1806.

    Preussen havde allerede i 1792 været i krig mod Frankrig og Napoleon, men det lykkes at slippe ud af krigene. Men Napoleon var sejrrig og i 1806 fandt preussens konge Frederik Wilhelm den III, at Napoleon fyldte for meget, så han gik i krig. Men det gik så galt som det næsten kunne: Frederik Wilhelm tabte slagene ved Jena og Auerstedt og Napoleon red i triumf i spidsen for sejrsparaden gennem Brandenburger Tor den 27. oktober 1806.

  • Berlins historie titter frem alle steder i byen. Et godt eksempel er den fredede bøhmiske landsby, der ligger i bydelen Neukölln. Her slog protestantiske flygtninge sig ned efter at være flygtet fra Bøhmen, som i dag er den del af det nordlige Tjekkiet. I dag kan du besøge den bøhmiske landsby og et minimuseum for den bøhmiske landsby. Den Bøhmiske landsby kendes også som "Richardskiez".

  • sanssouci

    Sanssouci slottet i Potsdam 25 kilometer syd-øst for Berlin er kongen af Prøjsen, Frederik den store, sommerpalads. Sanssouci kan betragtes som den tyske udgave af Versailles, selv om der langt til Versailles overdådighed. Sanssouci har en mere intim rococo stil og er meget mindre end det franske barokplads - men parken omkring slottet er skøn med mange små templer og et kinesisk tehus.

  • phlauen

    Foto: Extranoise at Flickr.

    Midt i floden Havel i den sydvestlige del af Berlin ligger Phaueninsel. Øen er et populært udflugtsmål for Berlinere. Man kommer over på øen med færgen fra Düppeler Forst.

  • Friedrichdergrosse

    Frederik den store (1712-1786) regerede det preussiske kongerige fra 1740 til 1786. Han er også kendt som ”Alte Fritz”, eller under øgenavnet ”Pommes Fritz” fordi han efter sigende var den, der fik preusserne til at spise kartofler. Som ung var han interesseret i filosofi og musik, men han blev kendt som en kriger konge, som vandt en bid af på det østrigske og polske kongerige. Han ligger begravet i Potsdam ved hans yndlings slot Sanssouci – ude på terrassen.. Det er også her du kan se det fine portræt af ham, som blev malet af den schweiziske portrætmaler Anton Graff i 1781.

  • sankthedwigkatedrale

    Sankt-Hedwigs-Kathedrale er en romersk-katolsk katedral beliggende på Bebelplatz. Kathedralen med den store karakteristiske kuppel ligger smukt skråt bag ved Staatsoper ved Bebelsplatz. Byggeriet blev besluttet af Frederik den Store. Katedralen blev blev indviet i 1773 og byggeriet var inspireret af Parthenon i Rom. Katedralen har navn efter skytsenglen for Schlesien og Brandenburg, Hedwig af Andechs.

  • Denstorekurfürste

    Preussen kom for alvor på Europakortet i 1700-tallet. En række af markante kurfyrster og konger af huset Hohenzollern lagde grunden for Preussen og det moderne Tyskland. De har alle øgenavne. Det hele begyndte med den store kurfürste i Brandenburg som lagde fundamentet.

  • IdaHedelandskab

    Maleriet er "Hedelandskab med en dagvogn" (1913) af Hans Schmidt.

    Anmeldelse. Ida Jessens forrygende bog ”Kaptajnen og Ann Barbara” udspiller sig på den jyske hede i midten af 1700-tallet. Når berlin-guide anmelder bogen, så er det fordi historien om kartoffeltyskerne indgår som en central del af fortællingen. Og fordi det er en skøn bog. 

  • Trediveårskrigen fra 1618-1648 var en krig om tro, magt og penge i første halvdel af 1600-tallet. I krigen deltog mange af Europas store magter, men det meste af krigen blev udkæmpet på tysk jord. Krigen kostede måske hver tredje tysker livet, og hvis tyskerne i dag skal pege på nationale katastrofer, så er trediveårskrigen lige i hælene på 2. Verdenskrig og nazismen. Christian IV’s iver for at være i krigen kostede også danskerne dyrt. Berlin og Preussen indtog ingen særlig rolle, men blev også plaget af krigen. Hovedrollerne lå hos den habsburgske kejser Ferdinand 1 (1503-1564) og general Albrecht von Wallenstein (1583-1634). Læs her berlin-guides crash-kursus i trediveårskrigen.

  • Frederik den Store i slaget ved Zorndorf Carl Röchling (1855-1920)

    Syvårskrigen blev udkæmpet fra 1756 til 1763 og omfattede den Preussiske syvårskrig, samt den franske og den indianske krig. På den ene side stod England, Hannover og Preussen og på den anden stod Frankrig, Østrig, Rusland, Sverige og Sachsen. Spanien og Portugal blev også involveret og krigen blev også ført i kolonierne. Churchill mente, at syvårskrigen derfor var den virkelige første verdenskrig – men det kunne man også mene om trediveårskrigen 145 år tidligere.

  • Zietenplatz er en lille plads midt i Berlin på Mohrenstrasse mellem Wilhelmstrasse og Mauerstrasse. Pladsen hedder Zieten plads efter den preussiske general Hans Joachim von Zieten. Pladsen er et preussisk udstillingsvindue med en lille parade af vigtige preussiske generaler fra syvårskrigen.

  • Langekerlangrif

    I 1675 grundlagde Kurprins Friedrich von Brandenburg et infanteriregiment af meget høje soldater. Kurprinsen blev senere til ”Soldaterkongen”, og hans regiment af meget høje soldater bestod indtil 1806, hvor Preussen tabte i krigen mod Napoleon. Maleriet Schlacht bei Hohenfriedberg, Angriff des preußischen Grenadier­garde­bataillons, 4. Juni 1745; Historiengemälde von Carl Röchling, 1913. Public Domain.

  • FrederikdenstoreshestConde

    Maleri af Condé, Alte Fritz's ynglingshest, ved det kinesiske The-hus i parken ved Sans Souci.

    Condé var Frederik den Stores hest. Hesten er nu død. Det skete allerede i 1804, men du kan stadig møde hestens skelet på det Veterinære Institut på Freies Universitet i Berlin.

  • kartoffelkongen

    König Friedrich der Große (1712-1786) inspiserer kartoffeldyrkerne. Maleriet er kendt i Tyskland og hedder: Der König überall. Kongen over det hele.

    Frederik den Store var den helt store preussiske konge, og maleren Robert Müller har her forestillet sig en situation, hvor kong Frederik den Store stiger ud af sit ophøjede køretøj for at inspicere kartoffeldyrkerne. En ydmyg bonde bøjer sig frem for at vise de nyopgravede kartofler frem.

  • Fredrikoglouise

    Billede: Det unge kongepar, Kong Friedrich-Wilhelm III. af Preußen og dronning Luise i 1798. 

    Frederik Wilhelm den III blev konge i 1797. Hans største success var nok at gifte sig med Louise af Mecklenburg-Strelitz, også kendt som Luise. Luise var superpopulær og opfattes som idealet for den tyske kvinde. Selv nazisterne kunne fremhæve hende som idealbilledet på den tyske moder og hun har fortsæt en høj stjerne i Berlin:Hun var smuk, og gavmild. Gav penge og omsorg til fattige børn. Men Louise var ikke bleg for at blande sig i politik.

  • 1688550

    Kortet viser Berlin i 1688 og er fra Johann Marius Friedrich Schmidt - Schmidt, J.M.F. (1835) (Deutsch) Historischer Atlas von Berlin in VI Grundrissen nach gleichem Maßstabe von 1415 bis 1800, Berlin: Simon Schropp & Kamp Scan des Originals durch Zentral- und Landesbibliothek Berlin. Du kan se en større version her (Public Domain).

  • kinginpreussia

    Preussen kom for alvor på Europakortet i 1700-tallet. En række af markante kurfyrster og konger af huset Hohenzollern lagde grunden for Preussen og det moderne Tyskland. De har alle øgenavne. Det hele begyndte med den store kurfürste i Brandenburg som lagde grunden, så tog Skæve Fritz over og dannede Kongeriget Preussen, Soldaterkongen grundlagde militæret og Alte Fritz rundede det hele af med erobringer og moderne, oplyst enevælde.