Napoleon

  • Grosbeeren1813

    Maleri: Carl Röchling - (Original text: aus dem Buch: "Die deutschen Befreiungskriege. Deutschlands Geschichte von 1806-1815" von Hermann Müller-Bohn, Band 2, Berlin 1907/08, S. 580/81.). Public Domain.

    Den 23. august 1813 bragede kanonerne syd for Berlin nær byen Grossbeeren. I slaget ved Grossbeeren mødte de preussiske styrker Napoleons franske styrker. Napoleon havde håbet at indtage Berlin igen, lige som i 1806. Men engene syd for Berlin, masser af regn og en syg fransk hærfører, Marshal Nicolas Oudinot, betød, at franskmændene tabte til koalitionen, som bestod af preussere, russere og svenskere.

  • Arkitekten Karl Friedrich Schinkel tegnede skitsen til Neue Wache i 1816 for Friedrich Wilhelm III. Neue Wache betragtes idag som en af de vigtigste stykker klassisistiske arkitektur i Tyskland. Det er en lille bygning med klare figurer og en streng dorisk søjlegang. Lille og alligevel så monumental, så den klarer sig ved siden af de store bygninger omkring den på Unter den Linden. Bygningen er et monument for sejren over Napoleon, og de faldne i krigen. Monumentet blev hjemsted for paladsgarden. 

  • NapoleonsindtogCharlesMeynier

    Billede: Napoleons indtog i Berlin 1806.

    Preussen havde allerede i 1792 været i krig mod Frankrig og Napoleon, men det lykkes at slippe ud af krigene. Men Napoleon var sejrrig og i 1806 fandt preussens konge Frederik Wilhelm den III, at Napoleon fyldte for meget, så han gik i krig. Men det gik så galt som det næsten kunne: Frederik Wilhelm tabte slagene ved Jena og Auerstedt og Napoleon red i triumf i spidsen for sejrsparaden gennem Brandenburger Tor den 27. oktober 1806.

  • Napoleon550

    Charles Meynier (1763-1832) har malet Kejser Napolen, som ridder ind i Berlin ad hoveddøren, Brandenburger Tor, i 1806 omkring kl. 15:00 på en solrig efterårsdag. Billedet er malet i 1809/10 på opdrag af Napoleon.

  • Fredrikoglouise

    Billede: Det unge kongepar, Kong Friedrich-Wilhelm III. af Preußen og dronning Luise i 1798. 

    Frederik Wilhelm den III blev konge i 1797. Hans største success var nok at gifte sig med Louise af Mecklenburg-Strelitz, også kendt som Luise. Luise var superpopulær og opfattes som idealet for den tyske kvinde. Selv nazisterne kunne fremhæve hende som idealbilledet på den tyske moder og hun har fortsæt en høj stjerne i Berlin:Hun var smuk, og gavmild. Gav penge og omsorg til fattige børn. Men Louise var ikke bleg for at blande sig i politik.