Mindesmærke

  • naziiberlin

    Fra 1933 til 1945 blev næsten 3.000 mennesker henrettet i Plötzensee fængslet i Berlin. I dag kan cellerne og et lille dokumentationszentrum besøges.

  • stolpersteine

    Stolpersteine er et monument for holocaust, for nazisternes udryddelse af jøder, sigøjnere, politiske forfulgte, homoseksuelle, Jehovas vidner med videre i årene 1933 - 1945. Monumenterne fylder ikke meget mere end en brosten med navn på de borgere, der boede her, da de brutalt blev slæbt væk og myrdet. Kunstværket udføres af kunstneren Gunter Demnig.

  • de hvide kors

    Mange østtyskere omkom i forsøget på at flygte til vestberlin. Til minde om dem er der opsat hvide kors, som du finder lige bag ved rigsdagen ned mod floden på Reichstagsufer og på Scheidemannstrasse.

  • treptowpark

    Syd for centrum i Treptower park ligger det sovjetiske mindesmærke for 2. verdenskrig til minde om 7.000 af de 80.000 sovjetiske soldater, der faldt i slaget om Berlin i april-maj 1945. Der ligger også et sovjetisk krigsmindesmærke i Tiergarten og et i Pankow på Schönholzer Heide.

  • sovjet ehrenmal

    Rundt om i Berlin står flere mindesmærker for de sovjetiske styrker. I Tiergarten står et større mindesmærke over 2.500 soldater, der ligger begravet her i en massegrav. Husk, det er en stor kirkegård, når du besøger det.

  • Bismarck står i Tiergarten i Berlin som en kæmpestatue. Otto Eduard Leopold Fürst von Bismarck (1. april 1815 i Schönhausen - 30. juli 1898 i Friedrichsruh) var en greve og fra 1871 fyrst von Bismarck-Schönhausen, hertug af Lauenburg. Han blev ministerpræsident i 1862, i 1867 blev han kansler og han fortsatte til han blev afsat i 1890 af Kejser Wilhelm 3. I dag kan du møde jernkansleren i Tiergarten i form af en kæmpe bronzestatue.

  • Die Gedenkstätte Deutscher Widerstand er et mindested for den tyske modstandsbevægelse under den 2. verdenskrig. Desuden et center for politiske studier, uddannelse, dokumentation og forskning. Der er en større udstilling - men den er relativt teksttung, som man skal bevæbne sig med tålmodighed. Mindestedet ligger i Stauffenbergstrasse - og gaden er opkaldt efter Stauffenberg, som var leder af en af bombeaktionerne mod Hitler i 1944.