Kreuzkölln

  • KottbussertorFoto: Kottbusser Tor.

    Denne lille raske tur tager dig langs Landwehrkanal. Der er grønt og blåt næsten hele vejen og kan du lide at løbe, så er dette et ideelt sted.

  • Tyrkisk er det næste største sprog i Berlin efter tysk. Omkring 200.000 tyrkere eller flere bor i Berlin og de fleste bor i bydelene Mitte, Kreuzberg, Neukölln og Tempelhof. Det tyrkiske samfund sætter sit præg på byen. Hovedstrøget går fra Kottbusser Tor ad Kottbusser damm til Hermannsplatz. Besøg Tyrkiet i Berlin og det lille Istanbul.

  • Ankerklause

    Ankerklause er et lille værtshus på Kottbusserdam i Kreuzberg. Næsten altid livligt og kolde øl. Hvad mere kan man ønske sig. Et populært sted at trække hen. Hver dag er åbent indtil de lukker. Køkkenet kører til kl. 23:00.

  • landwehrkanal

    Paul-Lincke Ufer er en vej, der løber langs Landwehrkanalen i bydelen Kreuzberg. Vejen er opkaldt efter æresborgeren i Berlin, Carl Emil Paul Lincke og langs Paul Lincke Ufer er der hyggeligt om foråret og sommeren med flere udendøres Biergärtens og restauranter. Fra Kottbusserdam er stemningen ikke helt fri for at være lidt Amsterdamagtigt .

  • I Kreuzberg er Berlins Nørrebro– og bare en tur ned af Oranienstrasse giver timevis af underholdende shopping. Bergmannstrasse og området omkring Mehringdamm har masser af små butikker med mærkeligt tøj, møbler og mad.

  • neucool

    Neukölln er en bydel med 300.000 mennesker syd for Mitte og Kreuzberg i Berlin. Bydelen er opkaldt efter Cölln, som var den ene halvdel af den oprindelige tvillinge by Berlin. Kreuzkölln er et af Berlins hippeste områder.

  • Foto: Wrangelstrasse i 1980'erne. Fotograf: Roehrensee, Wrangelstraße in den 1980er Jahren (CC BY-SA 3.0) / Wikipedia

    Anmeldelse. Herr Lehmann er titlen på forfatteren Sven Regeners romandebut fra 2001. Romanen foregår i Kreuzberg i sommer og efteråret 1989 – månederne op til Die Wende – murens fald. Kreuzberg var Vestberlins baggård og der er masser af klassisk Kreuzbergerstemning at hente i ”Herr Lehmann”.

  • I gamle dage gik man til købmanden, som malede en pose kaffebønner, som man gik hjem og hældte i filteret på madam blå. Så var der kaffe. Kaffe skaber snak og samvær, men dengang i gamle dage var der ikke så meget snak om selve kaffen. Man fik en god kop kaffe. Færdig. Det har ændret sig. Kaffe er jo ikke bare kaffe. Nu skal man kunne tale med om bønner, ristninger, marker, selv have travet af støvede stier, have sin personlige favoritristning, kun smage hvilken barista, der har brygget og helst være ingeniør i kaffemaskiner. Der er tale om en regulær kaffefeber. Kaffefeberen har nået Berlin.