Entartet kunst

  • noldefoto

    Bundesarchiv, Bild 183-H02648 / CC BY-SA 3.0 DE

    Anmeldelse. Emil Nolde (1867-1956) er kendt som kunstneren, der af de tyske nazistister i 1941 fik forbud mod at male. Emil Nolde fortalte om det og en velvillig skare af tyske politikere, forfattere, kunstkritikere og Nolde-museet fortalte historien. Forfatteren Seigfried Lenz skrev bogen Tysktimeom maleren, der ville male, men ikke måtte for systemet. Det var bare ikke hele sandheden: Helten Emil Nolde brød sig i virkeligheden ikke om jøder og var medlem af nazistpartiet. Forfatteren Hans Christian Davidsen trevler hele historien op, bevis på bevis.

  • StrassekinderZille

    Anmeldelse. En gang imellem dukker bøger op fra glemslen - som er så gode, at man må undre sig over, at de ikke blev bemærket i deres samtid. Det gælder fx den fremragende amerikanske roman "Stoner" eller Hans Falladas roman "Alene i Berlin". Det er sket igen. Ernst Haffners bog "Blodbrødre" forsøgte Göebbels ellers at få brændt på bålet, da nazisterne ryddede boghylderne for bøger de ikke brød sig om. Og så alligvel popper bogen op til overfladen i 2013 - 80 år efter de sidste gløder.

  • hitlershesteforside

    Anmeldelse. Arthur Brand er hollandsk kunsthistoriker og en moderne udgave af Indiana Jones. Arthur Brand kom 70 år efter 2. verdenskrigs afslutning på sporet af Adolf Hitlers kunstskatte, som alle kunstkendere mente, for længst var gået til. Men som en anden Indiana Jones kastede Arthur Brand sig over at se om han kunne finde glemte værker. I et virvar af gamle nazistiske netværk, STASI og KGB, tysk politi, lyssky foretagender og gedulgte forklædninger går det over stok og sten. Og Arthur Brand fortæller levende, som en agentroman, og du er med på første parket. Egentlig en ganske utrolig historie – men det skulle være sikkert og vist. Den fulde titel: Hitlers Heste - Den utrolige sande historie om kunstdetektiven, der infiltrerede den nazistiske underverden.

  • Emilnoldesynderinde550

    Emil Nolde er en af det 20 århundredes kunstneriske legender. Før anden verdenskrig blev han medlem af nazi-partiet i Tyskland. Men nazisterne kunne ikke lide hans ekspressionistiske kunst. Emil Nolde flyttede fra Berlin og gik i eksil i Seebüll i marsklandet få kilometer syd for den danske grænse. Han fortsatte med at male og blev efter krigen set op til som en der havde modstået nazismen og han blev hyldet for sin kunst. I 2019 dokumenterede en stor Emil Nolde udstilling på Hamburger Bahnhof – Berlins museum for nutidskunst – at Emil Nolde til sin død var ubrudt tilhænger af det tredje rige og antisemit.

  • Kollwitzdenkmal

    Foto: Käthe Kolwitz på Kollwitz-plads af Joe Mabel, (CC BY-SA 4.0)

    På Kollwitz-platz står en skulptur af kunsteren Gustav Seitz, som forestiller kunsteren Käthe Kollwitz. Käthe var vidne til proletariats urimelige levevilkår, til 1. Verdenskrigs lidelser og sulten og armoden i Tyskland bagefter.

    Det fortalte hun om i sin kunst, og Gustav Seitz har skabt en stærk skulptur som minder os om Käthe Kollwitz og hendes stærke budskaber. Det er ikke for meget at kalde Käthe Kollwitz for Berlins samvittighed.

  • Anmeldelse. I midten af 1930’erne måtte mange tyske forfattere søge ud af Tyskland og levede et fra hånd og i munden eksilliv. Blandt andet i Ostende. I Kind aller Länder er det Kully, den 9-årige forfatterdatter, der fortæller om hendes liv med den 9 åriges perspektiv på at flytte fra sted til sted i Europa.

  • ottoDIX1

    Flandern. Det gigantiske maleri på 2x2,5 meter malede Otto Dix i 1934-1936. På det tidspunkt havde nazisterne fyret ham fra hans professorstilling ved kunstakademiet i Dresden. Maleriet viser en slagmark i Flandern, som lagde mark til tre hæslige slag i 1. Verdenskrig.

  • Grosz1

    Maleriet "Samfundsstøtterne" fra 1926 er et af de mest kendte af Georg Grosz. Maleriet er et satirisk udtryk over samfundsstøtterne: politikerne, embedsmændene, medierne – ud af hovedet på en nazist kommer apokalypsens heste, kommunisten har en lort i hjernen, medierne har pis-potter på hovedet, præsteskabet er fordrukkent, volden trives frit og der er ild i bygningen, men ingen ser den vej. Rå satire: De kalder sig samfundsstøtter – men de er de modsatte. Helt profetisk i 1926. Du finder maleriet på National galleriet i Berlin.