
Brandenburgs og Berlins historie er tæt sammenvævet. Og en gang i mellem er der enddag et glimt af dansk historie. Her er et kort overblik over de markgrever, kurfyrster, konger og kejsere, som har regeret Berlin fra 1150 til 1918.
Fra Danmark er det værd at bemærke pigerne Sophie og Elisabeth, som var danske prinsesser, der blev "dronninger" i Berlin og mødre til i alt 3 regenter i Berlin. Og de tre prinsesser fra Berlin: Agnes, Anna og Anne Cathrine, der blev dronninger i Danmark og mødre til i alt 4 danske konger (Erik Menved, Christoffer 2, Christian 3 og Frederik 3). Maleriet ovenfor er af Solomon Konick (ca. 1642) (Public Domain) og forestiller dobbelt bryllupet den 10. april 1502 i Stendal.