Bunker

  • Berlin er fyldt med bunkere. Der er bunkere fra 2. verdenskrig og fra den kolde krig. Det er ikke alle, der er til at finde. Nogle er gravet ned. Hitlers er sprunget i luften. Berliner-Unterwelten viser rundt i andre. Men langt fra alle. Nogle bliver brugt til museer. Her er en lille oversigt, som bliver udbygget efterhånden. Listen nedenfor er med garanti ufuldstændig. Bunkerne er grå og skjuler sig lidt i landskabet. Mange er kæmpestore og umulige at komme af med.

  • GSSD Soviet T 80

    Foto: Public Domain. Sovjetiske T-80 tanks. 

    Efter at have befriet Tyskland fra det nazistiske diktatur erstattede de sovjetiske kommunister det med et kommunistisk diktatur i det østlige Tyskland – ja faktisk hele det østlige Europa. For en stor del af Europas lande sluttede virkningerne af 2. verdenskrigs udbrud i 1939, derfor først med murens fald i 1989. Indtil da var det Warzawapagten, styret fra Moskva, som stod over for NATO. Og som det ofte er dokumenteret var Warzawapagten ikke en forsvarsalliance, men en angrebsalliance, som var klar til med kort varsel at angribe NATO og Vesteuropa.

  • Hitlers bunker

    Hitler og hans kone Eva Braun tilbragte deres sidste uger i en bunker dybt under jorden midt i Berlin. Her gjorde de selvmord den 30 april 1945. Führerbunkeren lå hele 8,2 meter under jorden i haven på det gamle Rigskancelleri i Wilhelmsstrasse 77. Der er absolut intet at se i dag. Hele bunkersystemet er sprængt i luften og resterne ligger under en parkeringsplads. Du kan se parkeringspladsen. Foto; berlin-guide.dk

  • seelowslaget

    Forfatteren Ove C. Kronborg har en dyb viden om begivenhederne omkring Berlin i krigens sidste dage. Vil du på sporet af slaget om Berlin har Ove C. Kronborg skrevet dette turforslag til berlin-guides læsere, hvor du kommer på sporet af kampene omkring Seelower Höhen øst for Berlin i februar - april 1945. Det var her en million russere satte den afgørende offensiv ind mod Berlin og 55.000 soldater mistede livet. Du skal have bilen med og det tager mindst en dag at komme igennem og besøge kirkegårde, nedlagte stillinger, mindelunde, kæmpebunkere, giftgasfabrikker, ruiner. Det smukke Oderbruch-landskab står i skarp kontrast til de voldsomme begivenheder, der fandt sted her.

  • panzerwerkostwall

    De mange bunkere ligger stadig spredt ud i landskabet. Her er det panzerwerk 708. Fotograferet til wikipedia af Bunkier Urbex/CC BY-SA 3.0 pl/. 

    Langs den danske vestkyst ligger en stribe bunkere. Det er resterne efter det tyske fæstningsanlæg Vestvolden eller Atlantvolden, som under 2. verdenskrig blev etableret fra Norge til den spanske grænse som forsvar mod en allieret invasion. I øst ligger et mindre ambitiøst fæstningsanlæg "Ostwall", der i dag ligger i Polen. Har du mod på en større udflugt fra Berlin kan du besøge det. Forfatteren Ove C. Kronborg har foreslået denne udflugt til Ostwall i Polen.

  • BomberoverKreuzberg

    Bomberne falder over Kreuzberg under 2. verdenskrig.

    I Berlin begyndte og sluttede den europæiske del af den 2. Verdenskrig. Under hele krigen var Berlin udsat for bombeangreb og hele krigen endte i et kæmpeslag med russerne i gaderne om Berlin indtil tyskerne endeligt kapitulerede den 2. maj 1945. Læg mærke til hvor mange nyere bygninger og hvor få gamle bygninger der er i Berlin. Se op ad facaderne på de ældre bygninger, og ofte kan du stadig se skudhuller. Læs her historien om bombningerne og slaget om Berlin. Vil du i sporene efter den 2. verdenskrig skal du læse vores temaguide.

  • Den tyske søkrig blev styret fra Berlin fra 1943-45 af overkommandoen for den tyske krigsmarine [OKM]. Kommandocentralen lå ca 30 kilometer nord for Berlin i en skov. Bunkere, kaserne og master beskyttet af flak og maskingeværer. Lidt uklart om bunkerne blev sprængt af tyskerne selv eller af russerne. Men sprængt blev de og ruinerne ligger stadig ude i skoven.

  • flaktårne

    Flaktårnene i Berlin blev bygget under 2. verdenskrig på befaling af Hitler efter et angreb i august 1940 af britiske bombefly. Tårnene blev bygget parvis og i Berlin blev der bygget 3 i byens parker. Der er idag kun få rester at se. Tårnene blev brugt til luftforsvaret af Berlin, til beskyttelsesrum og nødlazaretter og til opbevaring af uerstattelige skatte.

  • fichtebunker

    Foto: Jörg Zägel/ Wikipedia / Attribution-ShareAlike 3.0 Unported

    Under 2. verdenskrig havde tyskerne særlige bunkere til kvinder og børn - en mutter-kind bunker. I Fichtestrasse 6 ligger der en "mutter-und kind" bunker, og rundvisningen laves af Regina Schwenke, som selv har var der som barn med sin mor.

  • I sommeren 1943 besluttede waffen-SS at det var nødvendigt med en efterretningsbunker, og de fandt en passende plads nær Bad Sarow i Rauener Berge sydøst for Berlin. Med vanlig SS dramatik blev bunkeren kaldt "Fuchsbau" - rævegraven. Bunkeren blev efter krigen overtaget af DDR styret. I dag er den åben for besøg.

  • Kienbaum. I en underjordisk bunker i Kienbaum, 40 kilometer sydøst for Berlin, skjulte DDR et tophemmeligt sportstræningscenter. Kun muren og atomkraftvåben var bedre bevogtet. Luftfotos viste intet andet end grøn skov. Men under jorden var virkeligheden en helt anden.

  • markuswolfwiki

    Foto: Schöps, Elke, Wiki Commons, Bundesarchiv, Bild 183-1989-1208-420 / Schöps, Elke / CC-BY-SA 3.0

    Gosen. I skovene øst for Berlin, i Gosen, ligger en gammel, tom fabrikshal mellem birketræerne. Fabrikken er et skalkeskjul opført af DDRs ministerium for statssikkerhed (Mfs) for under fabrikken er nedgangen til et atomsikkert bunkeranlæg, som DDR for at kunne beskytte sine spioner.

  • hanneberg

    Foto: Darioj Laganà (http://www.norte.it) / Wikimedia Commons / (CC BY-SA 3.0)

    På Berlins yderste vestligste kant ligger Fort Hahneberg. Fort Hahneberg er fra 1888 og er den yngste fæstning i Tyskland - hvis man fraregner 2. verdenskrigs bunkerbyggeri. Under den kolde krig lå fæstningen i ingenmandsland mellem Vestberlin og DDR og var ikke tilgængeligt. Det er det idag.

  • Besøg et DDR raketanlæg. Bunkeren Ladeburg nord for Berlin ved Bernau var base for den 41. raketbrigade "Hermann Duncker" i DDRs folkehær. Bunkeren åbnes for rundvisninger.

  • Midt i Berlin udstiller Christian Boros sin samling af moderne kunst i en gammel bunker fra anden verdenskrig. Bunkeren er et specielt sted. Lys og rammer er tilpasset værkerne, så de præsenterer sig bedst, men enkelte værker er også udformet specielt til deres plads i bunkeren. Bunkeren kan kun besøges efter aftale. Besøg bestilles via hjemmesiden - flere måneder i forvejen!

  • StoryofBerln

    Moderne, interaktivt museum fortæller 800 års Berlin historie. En af hovedattraktionerne i museet er en original atomsikret bunker i museets kælder.

  • Dybt under skovene nord for Berlin ligger Honeckers atomskjul. Atombunkeren blev bygget mellem 1978 til 1983, da den kolde krig kørte på de høje nagler. I tilfælde af angreb skulle det det nationale sikkerhedsråd søge dækning her for at lede de østtyske styrker. I dag er bunkeren forseglet og ikke tilgængelig.

  • STASI

    I Machern, 30 km øst for Leipzig, ligger Stasi kommandobunkeren for Bezirksverwaltung für Staatssicherheit Bvfs. Bunkeren var en stor hemmelighed i DDR tiden og er gemt i det rekreative område Lübschützer dam. I bunkeren var omkring 120 Stasi officerer ansat samt forbindelsesofficicerer til KGB. Hensigten var, at bunkeren skulle være et tilflugtssted for Stasi at trække sig tilbage til i en krisesituation.

  • berlinstorybunker

    Foto: Stig Yding. Berlin Story Bunker

    I skarp konkurrence med historiemuseet The Story of Berlin på Kurfürstendam er museet Berlin Story Bunker åbnet i en gigantisk bunker fra 2. verdenskrig bag Potsdamer Platz. Museet har 30 små udstillinger eller stoppesteder, så du kronologisk bliver ført gennem Berlins historie. Der er vægt på det visuelle og museet er for alle aldre. Det er et ægte geheim-tip.

  • teceremoni

    Foto: Reinhold Möller./ Wikipedia (CC BY-SA 4.0)

    Feuerle Collection er et privat kunstmuseum i Kreuzberg, der er dedikeret til Désiré Feuerle’s samling af moderne kunst, som sættes i spil med møbler fra det kejserlige Kina og skulpturer fra Sydøstasien. Museet er indrettet i en telekommunikationsbunker fra 2. Verdenskrig med metertykke beton mure, som den britiske arkitekt John Pawson har gennemført. I alt er der 6.350 kvadratmeter udstilling. Ingen adgang uden aftale.

  • Har du lyst til en strandtur, så er tysklands længste sandstrand på øen Usedom et godt rejsemål.  Øen ligger ved Østersøen i Tysklands absolut nordøstligste hjørne. 200 kilometer nord for Berlin - og 160 kilometer øst for Rostock. Badebyerne ligger på række på Usedom: Trassenheide, Zinnowitz, Zempin, Koserow, Loddin, Ückeritz, Bansin, Heringsdorf og Ahlbeck. Og så kan turen krydres med en lille tur over grænsen til Polen til Świnoujście.