Antik

  • Berlin er et mekka for shoppere. Momsen er lavere og priserne såmænd også. Designertøj og second hand – du finder det hele i Berlin. Pak pungen og afsted. Husk kontanter - mange butikker tager ikke Visakort. Berlin har 16% arbejdsløse og pengene sidder ikke løst hos alle. Det får gang i genbrugsbutikker - og bare fordi det er billigt betyder det ikke - at det ikke er hipt. Og bare fordi det er slidt betyder det ikke, at det er billigt. Se dig for. Gå på opdagelse i byens genbrugsbutikker. Husk at prutte om prisen.

  • antikvariatFoto: Fra Marga Schollers buchstube. Stig Yding Sørensen.

    Kan du læse bøger på tysk kan i den grad betale sig at gå på bogjagt i Berlin.  Priserne er rimelige og udbudet af nye og brugte bøger er enormt. Du finder også et fremragende udvalg af engelske bøger - både faglitteratur og skønlitteratur. Nedenfor har vi en oversigt over de mere interessante eller større boghandlere i Berlin. Vær også opmærksom på museumsbutikkerne, der ofte har spændende og specielle sager på hylderne, som ellers kan være vanskeligt at finde.

  • antikbutikisuarezstrasse

    Nogle gange har butikker det med at samle sig og det er i den grad sket med Berlins antikbutikker. Suarezstrasse mellem Kantstrasse og Bismarckstrasse er et overflødighedshorn af antik. Ikke mindre end 33 butikker lige om hjørnet.

  • afstobningssamlingen

    Hovedet af Alexander, Hadrian og Trojan står på række. Græske guder og helte står fremme i afstøbningssamlingen i Berlin i Schloss Strasse 69 overfor slottet Charlottenburg.

  • gipsformereiberlin

    Foto: Gipsformerei. Sven Wolter/ Lizenz: Creative Commons BY-SA-3.0 de

    Berlin flyder over af klassiske skulpturer og på Gipsformerei kan du købe dig en gipsafstøbning med hjem. Drømmen om at have din egen statue af Michelangelo eller Auguste Rodin er ikke helt håbløs.