
Berlin er et brændpunkt for ny arkitektur. Måske fordi der her har været mere plads end i så mange andre storbyer. Den blev udbygget i stor hast i i 1800 tallet, i 1920erne, efter krigen og igen efter genforeningen. De store moderne arkitekter har sat sig spor i Berlin - og historiske arkitekter som Albert Speer, der skulle lave Hitlers Germania eller Schinkel, der nærmest byggede det klassiske Berlin - de er her også. Der er mere arkitektur og mere at fortælle om, end Berlin-guide.dk kan rumme. Hold øjnene åbne og husk at se op.