Koncentrationslejren i Sachsenhausen, der ligger 35 kilometer nord for Berlin ved Oranienburg, blev bygget i sommerne 1936. Det var den første lejr efter Reichsführer SS Heinrich Himmler blev udnævnt til chef for Gestapo i 1936. Mere end 200.000 mennesker blev over tiden holdt fanget i Sachsenhausen mellem 1936 og 1945. Her af omkring 200 danske fanger. Derefter overtog russerne. Omkring 100.000 omkom.
I begyndelsen var lejren mest befolket af politiske modstandere af Nazi regimet - men efterhånden blev flere af nazisterne betegnet som racemæssigt eller biologiske inferiøre og spærret inde i Sachsenhausen. Ti tusinder af mennesker døde af sult, sygedomme, tvangsarbejde og mishandling - eller blev ofre for systematisk udryddelse gennemført af SS.
Besøg KZ lejren
Lejren kan besøges i dag. Der er ikke meget tilbage at se, men har man ikke før besøgt en KZ-lejr giver alene det, der står tilbage et skrækindjagende indtryk af omfanget af rædslerne og myrderierne. Man kan blandt andet besøge henrettelsespladsen og Barak 39. der viser hverdagslivet i lejren, køkkenet, kommandantens bolig mv. Lejren blev bygget i slutningen af 1930'erne og havde en særstatus, fordi den lå tæt på SS hovedkvarteret i Berlin.
Hver dag blev fangerne samlet til optælling og fællesbeskeder. Den såkaldte appel. En appel kunne vare i timevis uanset temperaturen udenfor - og alle skulle møde op uanset om man var syg eller undertiden død. Den særlige Sachenslejrhilsen bestod i at stå med bøjede knæ og fremstrakte arme i lang tid. Ved appellen kunne der også eksekveres afstraffelser af fangerne som fx piskning, skydning eller hængning.
Mobile dødskamre
Lejren blev blandt andet brugt til forsøg med mobile dødskamre, hvor fangerne blev gasset i lastrummet på lastbiler med udstødningsgassen. Metoden blev afprøvet på russiske krigsfanger. Desuden blev lejren brugt til afprøvning af sko til hæren. Fangerne blev i forskellige sko sendt afsted med fuld oppakning på en lukket bane med forskellige typer af belægninger. Fanger, der faldt om af udmattelse blev uden videre aflivet af vagterne.
Fangerne i lejren var også tvangsarbejdere - dels med produktion af tegl og dels i rustningsindustrien for blandt andet Heinkel, Siemens og AEG. I virkeligheden var KZ Sachsenhausen hjertet i et net af tvangsarbejdslejre rundt om Berlin.
Tvangsarbejderne var med på almindelige arbejdspladser og nogle sågar i almindelige hjem. Det er svært at tro, at ingen vidste, hvad der foregik.
I et hjørne af KZ-lejren samlede man dygtige gravører blandt fangerne. Planen var at fremstille falske, engelske pengesedler, som skulle underminere den engelske økonomi.
Man mener at op mod 100.000 mennesker mistede livet i Sachsenhausen. Mange russiske fanger døde ved gasning i mobile enheder eller et lille gaskammer - eller blot ved skydning, sult eller udmattelse. Desuden døde tusinder af fanger på dødsmarcher da lejren blev evakueret mod slutningen af april 1945, da russerne var på vej. 3.000 syge fanger, læger og sygeplejersker blev befriet af sovjetiske og polske soldater. Læs mere om dødsmarcherne og besøg mindesmærket i Below.
Danskere i Sachsenhausen
Der var desværre mange danskere, som endte i Sachsenhausen. En af dem var Poul Verner Nielsen, som har fortalt om sine oplevelser i bogen "Jeg var KZ-fange - En overlevende fra Sachsenhausen fortæller" (Bogan, 1978). Poul Verner Nielsen var uddannet smed og blev anholdt som 18-årig under de hektiske augustdage i 1943. Samme år blev han overført til Sachsenhausen. Han overlevede 17 måneder i lejren før han kom hjem. Ikke alle var så heldige. Hans fangenummer var 73.085. Poul Verner Nielsen rejste derfra med billeder på nethinden af folk der blev hængt, tæsket eller bidt ihjel af hunde. Se også artikel i Fyns Stiftstiedende.
Bogen er fra 1978. Er du heldig kan du finde et eksemplar på bibliotekket eller antikvarisk. Bogen er velskrevet, hurtigt at læse og tankevækkende.
De danske fanger fik jævnligt pakker sendt fra det danske røde kors med mad, tøj og andre fornødenheder - fx sæbe. Det betød langt bedre overlevelseschancer for danskere - og nordmænd - end fra andre nationaliteter. Desuden blev danskere ikke udsat for medicinske forsøg som fx hvorlangt man kan slæbe 30 kilo på ryggen i for små sko før man omkommer. Poul Vernes uddannelse som smed var med til at redde ham for han kunne bruges i værkstederne, hvor der var mere ordnede forhold end for de fanger, der blot blev sat til at grave huller i alt slags vejr. Også den gang var en erhvervsuddannelse en fordel.
En anden dansker var Martin Christian Hermansen fra Esbjerg, som kom til at sidde både i Sachsenhausen og Neuengamme. Du kan læse beretningen om ham i uddrag via google books: Dorthe Bennedbæk: "Om Martin Christian Hermansen - en almindelig dansk arbejder, der kom til at gøre en forskel". Eller købe den som Book on Demand via Saxo.
Russerne overtog lejren i 1945
Russerne overtog lejren efter tyskerne og brugte den til internering af tyske soldater fanger før de blev sendt til Rusland. Mange kom først hjem efter flere år. Mange slet ikke.
Lejren hed special lejr 1 - og af de 60.000 fanger, der passerede igennem døde 12.000 af mishandling og underernæring. Der var ikke den store forskel på at have nazister eller kommunister som fangevogtere. Lejren ophørte med at være fangelejr i 1950 og blev herefter brugt af det sovjetiske militær.
Lejren blev overtaget i 1961 af DDR styret og indrettet som nationalt mindesmærke, der skulle vise anti-facismens sejr over facismen. Lejren er idag nationalt mindesmærke og har åbent året rundt. Det er et decentralt mindesmærke, som blandt andet har en "aflægger" med mindemærket i Below.
Straße der Nationen 22
D-16515 Oranienburg
N.B. dele af museet er lukket om mandagen.
http://www.stiftung-bg.de/index.html
wikitravel: http://wikitravel.org/en/Sachsenhausen
Du kan også besøge KZ Ravensbrück.
Please wait...