KZ Ravensbrück var en koncentrationslejr for kvinder i Nazityskland. Lejren blev oprettet i november 1938 efter ordre fra SS-lederen Heinrich Himmler, og den stod klar til åbning i maj 1939. I foråret 1941 blev der opført en mindre lejr for mænd ved siden af hovedlejren. Ravesbrück er også dansk historie.
Fra 1939 til 45 passerede over 130.000 kvinder gennem lejren, og af dem overlevede kun 40.000. De indsatte kom fra de dele af Europa, som var besat af tyskerne. Den største gruppe var polakker, hvoraf omkring 40.000 på et tidspunkt opholdt sig i lejren.
Også flere skandinaviske kvinder opholdt sig i lejren. I dag er der mindested og dokumenationscentrum ved lejren, og du kan læse beretningerne om nogle af de danske kvinder, som sad der. Anders Otte Stensager har skrevet en hel bog om "Kvinderne i Ravensbrück - danske skæbner i en tysk KZ-lejr", Peoples Press, 2011. Anders Otte Stensager fandt i sin research var 41 danske kvinder, som sad i Ravensbrück og 3 små danske drenge, som fulgtes med deres mødre. Nedenfor er nogle af øjenvidnerne.
Danske øjenvidner fra Ravensbrück
Ib Katznelson
Ib Katznelson var dansk jøde og kom med sin mor, Karen Katznelson, i Vestre Fængsel, Statsfængslet i Horserød samt koncentrationslejrene Ravensbrück og Theresienstadt. Herunder citeret den del af hans erindringer, som handler om Ravensbrück - fra om natten den 23. november 1943 med toget syd på:
"Ved tretiden om natten, da toget standsede ved en station i nærheden af Berlin, blev kupédørene revet op, og en tysker brølede, at kvinder og børn skulle stige ud. Alt skulle ske i et rasende tempo, vi fik fem minutter til i mørket at samle alle vore ejendele. Vi blev dirigeret hen til en fangevogn, og derefter gik det frem i mørket til koncentrationslejren Ravensbrück [...]. Vi blev ført gennem lejren til fænglset. Her blev vi sat i en celle med to halmmadrasser og wc, en vaskekumme, et klapbord og en lille taburet, som var sømmet fast til gulvet.
Klokken seks om morgenen blev der serveret "kaffe". Middagen bestod af kartofler med enten hvid-, rød- eller grønkål, roer eller kålrabi. Aftensmaden var i reglen én eller anden melsuppe med klumper, som fangerne kaldte for tapetklister.
Om søndagen var der appel. Alle fanger, syge såvel som raske, skulle stille op på pladsen. Vi i fængslet havde intet at gøre med dette, men vi prøvede at se noget af det gennem cellens vindue. Tusinder af kvinder og unge piger måtte stille sig op og stå i timevis i det grå regnvejr, vi så dem alle drage forbi, unge og gamle. Sidst kom de syge, som blev støttet og slæbt af sted af andre, og hvis de ikke længere kunne stå, sad eller lå de på jorden. Men til appel skulle de møde.[...]
En nat fik min mor besked på at pakke sammen, og blev ført tilbage til fængslet, hvor hun fandt mig på en bænk. Dødssyge og udhungrede blev vi så ført til nærmeste banegård, hvor en civil gestapomand skulle ledsage os på rejsen til Tjekkoslovakiet. Det var den 25. april 1944. På vejen til toget skulle vi over en pløret gårdsplads. Min mor, der var meget afkræftet, blev skubbet i ryggen, fordi det ikke gik hurtigt nok med at komme til toget. Jeg kunne heller ikke gå hurtigt, og ville op til hende, men hun måtte grædende afslå min bøn om "hilfe mutti", da hun ikke havde kræfter til at løfte mig op. [...]".
Læs hele Ib Katznelsons beretning her.
Ellen Nielsen i Ravensbrück
Ellen Nielsen var fra Dragør og blev arresteret for at smugle danske jøder til Sverige. Ellen Nielsen kom til Ravennsbrück og du kan læse hendes beretning her. Det er en hård historie. Om hendes første møde med lejren fortalte hun: "Jeg vilde ønske, jeg havde Ord, der virkelig kunde beskrive det Syn, der mødte os, da vi kom…Lige udenfor…laa der vældige Dynger af Skrald, som en Skare Fanger gik og sorterede, medens Aufseherinnerne kløede dem…En dansk Pige strøg forbi os: Velkommen til Helvede, sagde hun."
Ellen overlevede opholdet og hun døde 26. november 1967. Hun har nu fået nyt nummer i Ravensbrück. I Mahn-und Gedenkstätte Ravensbrück (lejrmuseet) står hun som nr. 5.110 af lejrens overlevende. En dansk helt.
Sunneva Sandø Pedersen
Sunneva var en ualmindelig dansk pige (født på Færøerne). I 1920'erne flyttede hun til Paris og starter sit eget gymnastik institut. Da tyskerne besatte Frankrig blev hun en del af modstandsbevægelsen og skjuler både britiske og franske agenter og jødiske familier. I foråret 1944 blev hun arresteret af Gestapo og sendt til Ravensbrück. Hun overlever på trods, vilje og held. Hun endte med at blive en af de højest dekorerede dansker under 2. verdenskrig. Hun har blandt andet modtaget den brittiske orden "Kings medal for Courage in the Cause of Freedom", Kong Chr. X's Frihedsmedalje, samt den franske ærelegions ridderkors.
Sunneva er beskrevet i Anders Otte Stensagers meget læseværdige bog "Sunneva - Dame af sjældent mod", Peoples Press, 2015. I øvrigt har Anders Otte Stensager skrevet en hel bog om Ravensbrück: "Kvindernes i Ravensbrück". 2011. Sunneva skrev selv bogen: "Og dog er det sandt... I Kvindefængsel og Koncentrationslejr", København, 1945. Skulle nogen komme med en gave til berlin-guide.dk, så kunne det være den.
Ragna Fischer
Sunnevas medfange var den danske journalist, Ragna Fischer. Ragna Fischer sad i lejren i næsten 2 år, og blev efter krigen af bl.a. Sunneva beskyldt for at være gået tyskernes ærinde og have spioneret for Gestapo. Det medførte en injuriesag, hvor Sunneva trak beskyldningen tilbage. Ragna Fischer, som blev amerikansk gift, har beskrevet sit ophold i Ravensbrück i bogen: Ragna Hamilton: "Det knuste mig aldrig", København, 1977
Astrid Blumensaadt
Astrid Blumensaadt var fra Odense og kommunist. Hun var aktiv i den danske modstandsbevægelse og blev fanget. Hun havnede i Ravensbrück i december 1943 og kom hjem sammen med de andre i de hvide busser. Astrid troede fortsat så meget på kommunismens lyksaligheder at hun flyttede til DDR og boede der i 20 år. Se sitet her.
Johanne Hansen
Johanne Hansen var født i Hedenlund i beskedne kår. Hjemmet var stærkt forankret i højskolebevægelsen omkring Vejstrup, ryslinge og Ollerup Højskoler. Morfaderne havde deltaget i krigen 1848 og farfaren i 1864. Johanne Hansen var med til at stifte Dansk Samling i 1936 og blev hurtigt en aktiv deltager i modstandsbevægelsen, da tyskerne besatte danmark. Hun skjulte sabotører på den husholdningsskole, hvor hun arbejdede. En af den var pastor Harald Sandbæk. Harald Sandbæk blev arresteret af Gestapo og udsat for tortur, men ved det engelske bombardement af universitetskollegiet i Aarhus slap han væk og kom til Sverige.
I 1944 blev Johanne arresteret af Gestapo og kom i Vestre Fængsel i København. Herfra blev hun sendt til Frøslevlejren og i december 1944 blev hun deporteret videre til KZ-Ravensbrück. Hun har blandt andet fortalt om SS-søster Gerda Schröder, som både hjalp Johanne og andre kvinder. Johanne holdt kontakten til Gerda Schröder efter krigen. Johanne var tre gange ved at blive sendt til gaskamrene, men slap hver gang. Johanne kom hjem med de hvide busser. Hun har skrevet om sit ophold i “Det tredje Standpunkt” Aarg. 9 (1946), (Heri: S. 222-231: Hansen, Johanne: I Ravensbrück)).
Efter krigen var hun forstander på vandrehjemmet i Vollerup og hun har løbende fortalt om sine oplevelser i Frøslev og Ravensbrück. Hun var folketingskandidat for Dansk Samling i 1945, 1947 og 1953,
Johanne Hansens åbne sind og de positive oplevelser af fællesskab mellem fangerne gjorde, at hun forvandt de psykiske følger af lejropholdet. Talrige lejrskoleelever, der var indkvarteret på vandrehjemmet i Vollerup, hørte Johanne Hansens fortælling om fangenskabet i Frøslev og Ravensbrück og så udstillingen om 1940-45 på Sønderborg Slot med hendes fangedragt og blikkrus fra Ravensbrück. Gennem sine fortællinger var Johanne med til at grundlægge en afsky for nazismen som ideologi, men uden at styrke den antityskhed, som var udbredt i efterkrigsårene. Kilde: Inge Adriansens portræt af Johanne Hansen i kvinfo
Nær himlens porte
De hvide busser kom i foråret 1945 for at hente skandinaviske kvinder - og syge..
I alt blev omkring 7.000 kvinder reddet fordi Folke Bernadotte havde forhandlet sig frem til, at de hvide busser måtte tage ikke blot skandinaviske, men alle syge fanger med. Lejren blev befriet 30. april af de sovjetiske styrker, og de fandt endnu omkring 3.500 syge kvinder og børn samt nogle hundrede mænd i lejren. Mange af dem var så afkræftede, at de døde i de kommende uger. Mange af de øvrige fanger var på dødsmarcher gennem forårskulden. De der ikke kunne følge med blev brutalt skudt ned. Læs mere om dødsmarcherne.
Fra befrielsen til 1994 fungerede lejren som kaserne for russiske soldater. Der blev indviet et mindesmærke for lejren i 1959, og ved 50-året for krigens afslutning i 1995, da de russiske soldater var rejst, blev området omkring lejrindgangen åbnet for offentligheden.
Sæt god tid af til dit besøg, så du når både Fürstenberg, Lejren og måske Himlensport. Der er indrettet dokumentationscentrum / museum i lejrens hovedbygning og der er filmforevisninger. Mange af beretningerne er øjenvidne-skildringer, så tag dig til at sidde ned og læse dem. Det er nok ikke den mest børnevenlige attraktion, med mindre I bare springer alle plancherne over og du fortæller. Det skal nok være børn fra 4-5 klasse. Det kræver en voksen at svare på spørgsmål. Det er stærke sager.
Lejren ligger idylisk ned til en lille sø, Schwedtsee, og på den anden side af lejren ligger den hyggelige lille by Fürstenberg. Man kan se hinanden over søen. Vanskeligt at tro på, at dette kendte ingen til. Få kilometer der fra ligger landsbyen Himmelpfort - "himlens port", hvor man kan sommerbade og gå en tur i klosterstrasse og spise is. Stærk kontrast til hæslighederne i Ravensbrück.
Mahn- und Gedenkstätte Ravensbrück
Straße der Nationen
D - 16798 Fürstenberg/ Havel
Kilde: Wikipedia, besøg i lejren
Er du rejst i tog fra Berlin til Fürstenberg tager det ca 25 minutter til fods - ellers tag en taxi.
I 2011 udgav Anders Otte Stensager bogen "Kvinderne i Ravensbrück - danske skæbner i en tysk kz-lejr" på forlaget Peoples Press.
Please wait...