Ostwall - Det tyske fæstningsanlæg mod øst (190 km Ø)

panzerwerkostwall

De mange bunkere ligger stadig spredt ud i landskabet. Her er det panzerwerk 708. Fotograferet til wikipedia af Bunkier Urbex/CC BY-SA 3.0 pl/. 

Langs den danske vestkyst ligger en stribe bunkere. Det er resterne efter det tyske fæstningsanlæg Vestvolden eller Atlantvolden, som under 2. verdenskrig blev etableret fra Norge til den spanske grænse som forsvar mod en allieret invasion. I øst ligger et mindre ambitiøst fæstningsanlæg "Ostwall", der i dag ligger i Polen. Har du mod på en større udflugt fra Berlin kan du besøge det. Forfatteren Ove C. Kronborg har foreslået denne udflugt til Ostwall i Polen.

Tysk propaganda film - i polske klæder

Fæstningslinjen Oder-Warthe-Buen (tysk: Festungsfront Oder-Warthe-Bogen eller Ostwall) ligger i dag i Polen ca. 65 km øst for Oder. Fæstningslinjen blev planlagt tilbage i 1928.

Fæstningen skulle forsvare Berlin mod et angreb fra det i 1918 genopståede Polen. Egentlig betragtede tyskerne franskmændende som hovedfjenden, men man måtte være forberedt på at skulle kæmpe på to fronter. Derfor blev fæstningsanlægget anlagt.

Fæstningslinjen består af en ca. 90 km lang nord-syd gående række betonbunkere, hvoraf de største var forsynet med panserkupler. Foran disse forter var der veludbyggede kampvognsspærringer i form af pansergrave og ”dragetænder”. Der var også anlagt vandgrave til beskyttelse af nogle kampstillinger, og flere broer i området kunne trækkes tilbage fra overførslen over vandløb, som middelalderborgenes vindebroer. Sluser i vandløb sørgede for, at store områder kunne oversvømmes.

Teknisk kunne fæstningslinjen sammenlignes med den franske Maginotlinje, men den blev aldrig bygget færdig. Det nordligste forsvarsværk i Oder-Warthe-Buen var Panzerwerk 897, der lå direkte i diget til Warthe floden. Det sydligste var U587, der var en maskingevær- og panserværnskanonstilling øst for Nietkowice ved Oder floden.

I alt var der ca. 100 beton- og panserstillinger i fæstningslinjen, der fuldt udbygget af tyskerne blev betragtet som uindtagelig under forudsætning af, at den havde det nødvendige specialuddannede mandskab. Jorden gemmer på næsten 30 kilometer forbindelsestunneler, som stikker næsten 40 meter ned under jorden.

Von Belows erindringer

Oberst Nicolaus von Below (se foto), der var Hitlers Luftwaffe-adjudant, fortæller i sine erindringer:

Nicolas von Below Bundesarchiv B 145 Bild F051625 0295 Verleihung des EK an Hanna Reitsch durch Hitler croppedI maj 1938 havde Hitler besigtiget befæstningsanlæggene til beskyttelse af østgrænsen mellem Oder og Warthe. […] Hitler besigtigede det hele nøje og interesseret. Hans tavshed under denne rundgang var trykkende. Anlæggene var forældede. De overjordiske bunkerkupler var kun bevæbnet med maskingeværer. Med dem kunne ingen kampvogn standses. […] I senere samtaler med Hitler var hans skuffelse tydelig.

Kort efter afbrød Hitler anlæggelsen for fordel for anlæggelse af en vestvold, der var rettet mod Frankrig. Størstedelen af kanonerne og en del tekniske installationer blev flyttet dertil, og nogle af tunnellerne blev taget i anvendelse til bygning af flyvemaskinemotorer på grund af de vestallieredes stærke bombeangreb.

I 1944 bestod Oder-Warthe-Buen kun af 83 bunkere med panserkupler, hvoraf 27 havde underjordisk forbindelse gennem et system af tunneller og kunne forsvares til alle sider. Desuden var der blevet anlagt et antal mindre betonbunkere. 

I løbet af året var en vis genbevæbning af fæstningslinien med bl.a. panserværnskanoner begyndt, og der blev anlagt ca. 200 ringstillinger, hvorfra tunge maskingeværer kunne skyde 360o rundt. Foran stillingerne var der yderligere blevet anlagt pigtrådsspærringer. På grund af mangel på råstoffer var der ikke mulighed for at gøre mere for at forbedre fæstningslinjen.

Kampene i 1945

Der var oprindelig planlagt, at der skulle anvendes fem specielt uddannede divisioner til at besætte fortstillingerne i fæstningslinjen Oder-Warthe-Buen. Nu, hvor der i høj grad var brug for særligt uddannede enheder til at holde stillingen, fandtes disse enheder ikke, og der var ikke andre tyske styrker til rådighed.

Hitlers indstilling var, at i øst var det panzerkrig og ikke bunkere, der var behov for. Derfor var anlægget blevet udsultet.

Himmel og jord sat i bevægelse for at skaffe styrker, der kunne forsvare fæstningslinjen, der var den sidste forhindring før Oder. Den tyske overkommando brugte nu alle til rådighed stående midler til at opstille enheder, der skulle sættes ind i forsvaret af denne linje.

Sammenskrab af soldater fra sprængte enheder, rekonvalescenter, Folkestormen, Hitlerjugend m.fl. blev kastet ind i nydannede enheder, hvis kampværdi i bedste fald var tvivlsom. Der var tale om divisioner, der ikke var divisioner, regimenter, der ikke var regimenter, bataljoner, der i bedste fald var lidt større end et kompagni. De bestod af mænd, der kunne tælle som soldater, men som for manges vedkommende ikke var eller havde været soldater.

De steder, hvor fæstningsanlæget kom i kamp tog det russerne tre dage at passere i januar / februar 1945. Russernes første angreb fandt sted den 28. januar 1945.Nogle steder var der hårde kampe.

Den røde hær ignorerede nogle af forskansningerne og kørte simpelthen uden om. Her blev Folkestormen opfordret til at give op i april og maj. Ikke alle lyttede og nogle af forsvarsværkerne blev ødelagt før de blev rømmet.  Ostwall fik ikke nogen stor militærbetydning og mange stillinger blev slet ikke forsvaret fordi de utrænede tyske soldater simpelthen flygtede.

Ruteforslag


Det er muligt at besøge fæstningsanlægget i dag og bunkerne, hvis du har mod på en udflugt til Polen fra Berlin.

Fra Berlin til er der mellem 183 og 193 km til fæstningslinjens centralafsnit afhængigt af, hvilken rute der vælges.

Den hurtigste rute er at benytte motorvejen fra Berliner Ring ad A12 via Frankfurt Oder og A2/E30 til Torzym, ad rute 138 gennem byen, sving til venstre ad rute 92 og følg den 19,8 km, drej til venstre mod Bucze og følg ad rute 1239F til udkanten af Lubrza, drej til venstre ad Swiebodzinska vejen gennem Staropole til Boryszyn. Drej til højre mod Wyoska og følg vejen til Pniewo.

Parker lige inden for bygrænsen foran P-pladsen på højre side af vejen ved ”Museum Miedzyrzecki Fortified Region”. GPS: 52º 22' 17,15" N, 15º 30' 24,34" E.

Besøg først museet. I sommertiden tilbydes guidede ture i de underjordiske gange mellem fæstningerne. Det anbefales at tage varmt tøj og solide sko på. Temperaturen i gangene ligger på 8 – 10o. Medbring en god lommelygte pr. person.

Museet er åben hele året. Tjek åbningstider mm. på museets hjemmeside

MUSEUM DES BEFESTIGUNGEN UND FLEDERMAUSEN
PNIEWO 1
66-300 MIĘDZYRZECZ
Polen

Ved museet og lige uden for landsbyen ligger Werkgruppe Scharnhorst, der var i kamp med de angribende sovjetiske panserstyrker. Fæstningens panserkupler bærer tydelige præg af voldsom beskydning med panserbrydende projektiler, men kun få trængte helt igennem. Google maps tilbyder en virtuel rundtur i bunkeren.

Advarsel: Det kan være LIVSFARLIGT at gå ind i fæstningslinjens bunkere og gange på egen hånd så PAS PÅ! Mange faciliteter er i dårlig stand. Næsten alle metalgenstande er blevet fjernet og resten ruster langsomt op. Overalt er der åbne mandehuller og afløbssystemer, som den besøgende kan falde i, og de kan være mange meter dybe. Nøjes med at besigtige anlæggene udefra.

Der er iøvrigt mange flagremus i bunkeranlægene.

Flere andre steder i det gamle fæstningsområde er der skilte med bogstaverne MRU (Podziemia Międzyrzeckiego Rejonu Umocnionego), der viser hen til forskellige anlæg, hvor frivillige polske grupper forsøger at restaurere et anlæg. Også her er der mulighed for at få en guidet rundvisning mod et gebyr. WikiVoyage har et godt overblik over fæstningsanlæggenes placeringer i landskabet.

Interaktive kort, hvor du kan klikke ind på de enkelte objekter:


Ovenstående er skrevet af Ove C. Kronborg og redigeret af berlin-guide's webredaktør, Stig Yding Sørensen.

Begivenhederne og kampene i 1945 er nærmere beskrevet i bogen:

"Da krigen kom tilbage – 100 dage foran Berlin 1945" af Ove C. Kronborg og indeholder præcise beskrivelser af krigshandlingerne i hele området også på de herover anførte steder.

dakrigenkomtilbageDa krigen kom tilbage – 100 dage foran Berlin 1945
Ove C. Kronborg
529 sider
2015

Mellem Oder floden og Berlin led Hitlers SS-, Værnemagts- og Folkestormstropper et knusende nederlag til den Røde Hær i nogle af de værste kampe i Tyskland under 2. verdenskrig. Nederlaget førte direkte frem mod delingen af Tyskland i to stater - det kommunistiske DDR og den demokratiske forbundsrepublik Vesttyskland.

Bogen er den dokumentariske beretning om begivenhederne foran Berlins porte gennem krigens sidste 100 dage

Køb den her

Ove C. Kronborg (f. 1944) er pensioneret politiinspektør og leder af ordenspolitiet i Sønderborg med en livslang interesse for historie. Har på Cousera studeret historie ved Virginia University og Princeton University, USA, Universitet Leiden, Holland, og Københavns Universitet. Han har også skrevet bogen "Et hjørne af en hærs sammenbrud" (2013) om det tyske sammenbrud i Prøjsen i 1945.

 Hvis du virkelig vil nørde igennem på tysker punkeranlæg, så kunne et par tyske bogtips  være:

  • André Vogel und Uwe Klar: "Bollwerk oder Papiertiger? Die Kampfhandlungen an der Festungsfront Oder-Warthe-Bogen 1945", 84 Seiten, Gedenkstätte Museum Seelower Höhen 2010
  • Robert M. Jurga: "Befestigungsanlagen und Bunker im Dritten Reich", 224 Seiten, Königswinter: Lempertz 2013 

Det store kort oversystemet finder du her under. Kortet er lavet af Blackfish, fundet på Wikipedia. Licens CC BY-SA 3.0

554px MRU schemat podziemi