STASIs regionshovedkvarter Runde Ecke i Leipzig (200 km SV)

I 40 år havde STASI regionshovedkvarter i bygningen "Runde Ecke" i Leipzig. I dag er bygningen museum og de besøgende kan komme rundt i de tidligere STASI-kontorer, hvor der er gjort noget ud af at bevare atmosfæren fra dengang. Linoleumsgulve, gulbrune tapeter, gitre for døre og vinduer. Ellers også er der bare ikke gjort noget for at fjerne det.

"Runde Ecke" står, hvor den første tyske borg stod for 1.000 år siden og den gamle bymur i Leipzig løb direkte forbi her. Fra 1911 - 1913 byggede forsikringsselskabet "Alten Leipziger Feuerversicherung" deres hovedkvarter her. Huset blev overtaget af GESTAPO i nazitiden og efter krigen i en kort periode blev det brug af amerikanerne. Derefter overtog den sovjetiske efterretningstjeneste NKVD huset.

STASI fik bygningen i 1950 og blev der til 1989. Der findes ikke mange bygninger i verden, som har huset så mange sikkerhedstjenester og spioner: GESTAPO, CIA?, NKVD og STASI. En hyggelig forsamling. Hvor meget nemmere, hvis de alle var blevet i huset og havde nøjedes med det.

Den 4. december 1989 besatte borgerne i Leipzig "Det runde hjørne" for at sikre sig STASI dokumenterne. Der var 10 reolkilometer med akter. Alle borgere har ret til at se de akter, der er skrevet om den. Arkivet kan besøges.

På udstillingen er der lytteudstyr, falske frimærker, nummerplader og pas, udstyr til åbning af post.

Udstillingen giver et indblik i livet i DDR, dens ideologiske rødder, den indre struktur i sikkerhedsministeriet og aktiviteter af officielle og uoficielle medarbejdere.

En del er afsat til aktiviteter i de enkelte afdelinger af STASI: fx M (efterfølgende kontrol), 26 (telefon) eller VIII (observation og undersøgelse). Du kan også se en tro gengivelse af en celle fra det tidligere Leipziger MFS fængsel. Særudstillingen viser historien om den fredlige revolution og om dødsstraf i DDR. I DDR var der dødsstraf fra 1960 og i Leipzig blev den håndhævet.

En tur gennem udstillingen "STASI- magt og banalitet" viser, hvordan SED opbyggede deres overvågningsstat og DDR-borgere systematisk blev berøvet deres grundlæggende rettigheder. Museet er et sted for advarsel, erindring og læring. Regelmæssigt inviterer museet til diskussioner, film aftener og andre begivenheder i det "runde hjørne".

Gedenkstätte Museum in der „Runden Ecke“
Dittrichring 24
D-04109 Leipzig

Telefon  0341/961 24 43
Fax  0341/961 24 99
E-Mail  Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Hjemmeside www.runde-ecke-leipzig.de


Vis stort kort