Foto; Berlin-guide.dk (C) 2021.

Berlin er fuld af små kroge og oaser, hvor folk gror fast og lever hele deres liv. Lige som Københavnere kan skelne mellem at bo i Nordvest, Ydre Nørrebro og Indre Nørrebro - eller Christianshavnerne, som ikke er helt som dem fra Bryggen. Berlin er ikke anderledes. Berlinerne bor i deres kvarter, deres Kiez, hvor de har deres lokale købmand, stambordet på værtshuset, skolekammeraterne. Der, hvor de hører hjemme.

Myten om smeltediglen

Selvom vi bor i storbyer er det meget menneskeligt at holde kontakterne til hinanden og at søge sammen med dem der ligner os. Det ligner en storby, men Berlin er i virkeligheden et kludetæppe af landsbyer, bare uden marker imellem. Storbyen som smeltedigel er langt hen ad vejen en myte. Mangfoldighed er ikke interessant at bo i.

Berlinerne rykker sammen med dem, de ligner i forhold til politiske synspunkter, livstil, indkomstmuligheder. For den besøgende er der mangfoldighed og meget at opleve, hvis man vel og mærke går på tværs af Berlins kvarter. Hvis man ikke er opmærksom eller kender de usynlige grænser mellem kvartererne kan mylderet ses som mangfoldighed. Men det er det ikke. For den, der bor i Berlin, er hjemme bedst. Det kan være inden for ganske få gader.

Nabolaget er for os

Find her små introduktioner til lokalsamfund i Berlin, meiner kiez. Ordet kiez er det samme som et kælenavn for "mit kvarter". Ordet bruges i Nordtyskland. I Kölln taler man om Veedel (viertel - kvarter), i Wien om Grätzl. I USA hedder det "My hood" eller "Block", i Paris "Quartier". Her møder du berlinerne. Hvis vi var på landet ville det næsten svare til hjemstavn eller heimat - selvom det dog også er nationalt bundet. De fleste ganske åbne og imødekommende. 

Mange kvarterer i Berlin har undergået byfornyelse og renovering i en grad, så den sociale profil for beboerne er helt forandret. Velhavende kommer til og sætter i stand og det presser huslejerne op - mens de fattigste må flytte til Berlns yderdistrikter - til fx landskabet af Plattenbau i 10 etager i Marzahn.

Processen kaldes "Gentrificering", og diskuteres meget i Berlin. Alligevel er det meget få, der ønsker sig armoden og slummen og alkoholen og lugten af surkål og skimmelsvamp og støj fra den lokale kneipe og voldsparate anarkister tilbage i opgangen, når det kommer til stykket. Men derfor kan man jo godt savne "den originale berliner" i gadebilledet. Om ikke andet, så som lokalkolorit. 

Unter den Linden, Alexanderplatz og Kurfürstendam. Berlin har masser af gader og veje, som har historie eller en helt særlig atmosfære med sig. Gå på dagelse med Berlin-guide.dk