einsteinturmlille

Foto: Coenen / Wikimedia /(CC BY-SA 3.0)

Einsteinturm i Potsdam.

Wissenschaftspark Albert Einstein - vidensskabsparken i Potsdam blev anlagt i midten af det 19. århundrede, før der var nogen, der havde tænkt på Albert Einstein. I parken er der et stort observatorium og Albert Einsteins tårn samt videnskabelige institutter.

 

Det mest spetakulære i Albert Einstein Park er Albert Einstein tårnet - Einsteinturm. Tårnet skulle bruges af Albert Einstein til hans arbejde med relativitetsteorien, som han havde offentliggjort i 1911, og som han fik nobelprisen for i 1921.

Tårnet er i sig selv et stykke ekspressionistisk arkitektur i Bauhaus stil, som ligner en blanding mellem et hobitbo og et rumskib. Tårnet er designet af arkitekten Mendelsohn. Albert Einstein selv kom dog aldrig til at arbejde i den særprægede bygning. Albert Einstein var fra Schweiz, men han blev professor i fysik på Humboldt Universitet i 1914. Einstein var i USA, da Hitler kom til magten, og han flyttede aldrig tilbage til Berlin.

Klogt nok, for Einsteins bøger var blandt de bøger, som Joseph Goebles brændte. Einstein underviste i fysik på Princeton University i New Jersey, USA, indtil hans død i 1955.

Den anden spetakulære bygning er observatoriet. Observatoriet blev taget i brug i 1899 men blev ødelagt af et luftangreb i 1945. Zeiss Jena satte observatoriet istand igen i 1953. Det blev restaureret i 2006. Teleskopet er et dobbeltrefraktor teleskop med parallelaksemontering. Teleskopet er 12 meter langt og 80 cm i diameter, så det er en ordentlig stang.

I parken er det tyske GeoForskningscentrum, det astrofysiske instiut i Potsdam, Alfred-Wegener-Instituttet for Polar- og Havforskning, Potsdaminstituttet for klimaforskning og det meterologiske observatorium for den tyske vejrtjeneste.

Videnskabsparken Albert Einstein Park
Telegrafenberg 40
D-14473 Potsdam

52°22'44N 13°03'50E

Parken må ikke forveksles med www.wissenschaftspark-potsdam.de, hvor Max Planck Instituttet, Frauenhofer og Potsdam Universitet har til huse.