Spioner

Berlin er spionernes hovedstad. Så naturligvis er her også et spionmuseum.Museet tager ved spioneriet helt tilbage fra biblen og frem til nu...og i fremtiden med. Men i Berlin har spionerne i verdenskrigene og den kolde krig, som har størst interesse.

Anmeldelse. Den danske dekorationsmaler Georg Laursen var agent for både Lenin og Stalin. Georg havde gennem det meste af livet sin gang i nogle af de mest hemmelighedsfulde dele af sovjetsystemet og Komintern. Hans arbejde fik på den måde væsentlig betydning for mange menneskeskæbner og en bred vifte af verdenskommunismens skjulte aktiviteter. Julie Birkedal Riisbro & Niels Erik Rosenfeldt har skrevet bogen om Georg Laursen fra Århus.

Anmeldelse. STASI var statssikkerhedstjenesten i DDR, som GESTAPO i NAZI-Tyskland, SECURITATE i Rumænien, KGB i Rusland. Gedulgte organisationer som beskyttede magten mod folket gennem udspionering, chikane, vold, intimidering, fængsling. Danske Knud Wollenberger lod sig villigt værge som meddeler – stikker – til STASI i DDR og sladrede i næsten 20 år om sine venner og familie. Mikael Busch’s bog ”Knud og Vera” er en dokumentaristisk fortælling om Knud Wollenbergers liv.

Anmeldelse. Berlin er spionernes by. DDR udspionerede sin egen befolkning ganske intensivt, men havde også spioner i andre lande. Da arkiverne blev åbnet i DDR efter murens fald, dukkede navnet ”Lenz” op som spion for DDR i Danmark. Det blev en kæmpe historie i Danmark. Mikael Busch har samlet trådene og skrevet om ”LENZ – STASI agenten, der blev fanget af fortiden”.

Anmeldelse. Werner Grossmann var spion. Han gjorde en lang karriere fra 1952 i en af verdens mest berygtede efterretningstjenester HVA – Hauptverwaltung Aufklärung. I 1986 nåede han toppen, da han afløste den legendariske og gådefulde Markus Wolf – kendt fra Le Carré trillerne som ”Karla”. I 2005 blev hans selvbiografi udgivet på dansk.

I arkiverne i STASIs hovedkvarter er der gemt 111 kilometer papir, billeder og lyd optagelser, som ministeriet for statssikkerhed opbevarede. Der var ingen computere -men 18 millioner indeks kort holder styr arkivalierne. Der er mere end 1 million fotos og 90.000 videoer, film og lyd optagelser.

I næsten fyrre år - fra 1953 til 1990 - var Marienfelde flygtningelejren i Vestberlin det første og centrale kontaktpunkt for flygtninge og indvandrere fra det tidligere DDR. Her boede de mens der blev søgt en opholdstilladelse til friheden i Forbundsrepublikken. Et besøg værd.

Foto: Dragon77, Simplified Pixabay License

Det tyske efterretningsvæsen hedder Bundesnachrichtendienst og omtales også som BND. Sådan er efterretningsvæsner – vilde med forkortelser: CIA, PET, KGB, STASI. BND har siden 2019 samlet sine aktiviteter (så vidt vi ved) i en samlet efterretningscentral i Berlin. Et kæmpe kompleks midt i Berlin på Chaussestrasse omgivet af gitre, sluser, kameraer. Vi ved hvor adressen bor – men vi ved ikke meget mere. Det er trods alt den tyske stats hemmelige tjeneste.

Berlin endte i klemme mellem øst og vest, da 2. verdenskrig sluttede og den kolde krig begyndte. De fleste spionromaner med respekt for sig selv foregår i og omkring Berlin. Her blev lusket, smuglet, lyttet, observeret og propoganderet. Det er ikke mange år siden at muren faldt og den kolde krig heldigvis fordampede. Følg med i sporene på den kolde krig.

Anmeldelse. Du kender Agent 007, men har du hørt om Agent 3725 / aka TATE /aka Leonhard / aka Harry Williamson / aka Wulf Schmidt?. Wulf Schmidt var dobbelt agent under anden verdenskrig. Tyskerne var overbevist om, at de havde fået placeret en agent i England. Det havde de også, men den hemmelige agent var gået i britisk tjeneste og nu en del af englændernes Double Cross System. Agent 3725 var dansk statsborger.

Foto: Foto fra bogen af barbergrej. Skaftet kunne skrues af, så hemmelige film kunne gemmes der. Ernst Jensen blev oplært i våben, hemmelig skrift, fotografi - og virkelighedens spioner viser sig at være mere i nærheden af 007, end man måske skulle tro. 

Anmeldelse. Tidligere operativ chef for PET Frank Jensen er bogstaveligt talt født ind i en familie af spioner. Hans far, Ernst Jensen, var hemmelig dansk agent i Nazityskland for MI5 under 2. Verdenskrig – og siden en del af et hemmeligt spionnetværk i Danmark under den kolde krig. Frank Jensen fandt et hemmeligt rum i sin fars arbejdsværelse efter hans død, og nu har Frank Jensen skrevet sin fars historie. Spændende som en spion-roman – blot virkelige hændelser.

Foto: Scene fra "Frau in mond"

I Peenemünde på øen Usedom i Tysklands nordøstligste afkrog blev der bygget raketter under 2. verdenskrig. Nazisternes raketværksted nummer eins var high-tech våbenindustri på vej mod rumalderen. I betragtning af at det moderne mennesker har eksisteret i 7 millioner år, og at flyvning først var opdaget 40 år tidligere - så var aktiviteterne i Peenemünde det rene science fiction. Men faktisk begyndte rumalderen ikke i Peenemünde, men i Berlin i bydelen Reinichendorf.

Musikinstrumentmuseet ligger ved Kulturforum i Tiergartenstrasse og har mere end 3.500 instrumenter og de ældste instrumenter er fra 1600 tallet. Du kan fx se et "Mighty Wurlitzer" orgel til akkompagnement af stumfilm fra 1929. Orglet har 1228 piber og har stået i koncerthallen i Ferdinand Werner von Siemens's villa. Sådan en skulle man ha' sig. Se på hjemmesiden, hvornår orglet spiller.

De allieredes museum fortæller en helt særlig historie om Berlin - fuld af drama og næsten som i et eventyr vandt de gode kræfter til sidst. Sådan ser verden ud set fra de allieredes museum i Berlin. Oplev spioner, luftbro og kold krig på museet.

Foto: Schöps, Elke, Wiki Commons, Bundesarchiv, Bild 183-1989-1208-420 / Schöps, Elke / CC-BY-SA 3.0

Gosen. I skovene øst for Berlin, i Gosen, ligger en gammel, tom fabrikshal mellem birketræerne. Fabrikken er et skalkeskjul opført af DDRs ministerium for statssikkerhed (Mfs) for under fabrikken er nedgangen til et atomsikkert bunkeranlæg, som DDR for at kunne beskytte sine spioner.

Teufelsberg i skoven i det vestlige berlin var amerikansk spion-lytte station under den kolde krig. Teufelsberg har også været en militær institution under Nazi regimet. Efter 2. Verdenskrig blev området brugt som losseplads for udbombede bygninger (indtil 1972) - et gæt er, at her ligger mindst 400.000 bygninger eller 12 millioner kubikmeter byggebombeaffald.

Blå skæg og briller. Berlin er spionernes hovedstad par excellance. Ingen anden by i vores tid kan i den grad forbindes med spioner. Spioner opererer jo helst uset, så helt naturligt har de ikke sat sig mange spor. Men der er dog lidt at komme efter i Berlin. Velkommen til spionguiden. 

Foto; Erich Mielkes kontor. Stig Yding Sørensen, 2009.

Den 15 januar 1990 besatte demonstranter hovedkvarteret for Ministeriet for Statssikkerhed - også kendt som STASIs hovedkvarter i østbydelen Berlin-Lichtenberg. Berlins borgerkommite opløste STASI og gjorde Stasihovedkvarteret til et museum og et nationalt mindested. Fra den ene dag til den anden. Du kan besøge STASIs hovedkvarter i Berlin.

Overvågning, undertrykkelse, tortur. DDR staten gik langt i krigen mod befolkningen for at beskytte den socialistiske stat. Muren spærrede alle borgere inde. Sikkerhedstjenesten STASI bestod af 15 % af befolkningen, der udspionerede de andre 85 %. Berlin var hovedstaden for DDR - og hovedstad for STASI. I dag er muren væk. STASI er væk. STASI har aldrig været synlig. Det er den hemmelige tjenestes natur. Men sporene er der - og i Berlin kan du finde spor efter STASI og undertrykkelsesapperatet flere steder. Mød både forfølgerne og de forfulgte.

Anmeldelse. Bøgerne om agenten fra AXE, Nick Carter, har flere forfattere. Serien udkom fra 1964 til 1980 med mere end 250 sex og action mættede historier. Flere af historierne finder sted i Berlin. Du kan finde den på Mofibo, som har 257 Nick Carter agentromaner på hylden.

Foto: Udsnit af bogens forside. Fotoet er håndkoloreret af berlin-guide.dk, så farverne er opdigtet. Det er en mut Vera "Spurven" Schalburg, vi ser på fotoet.

Anmeldelse. Journalist og forfatter Kirstine Kloster Andersen har skrevet "Spurven". Historien er en lille, dramatisk historie om den danske spion Vera Schalburg. Vera "Spurven" Schalburg var muligvis spion for både Sovjetunionen samt Nazi-Tyskland og Storbrittanien under den 2. verdenskrig. Efter krigen har der kun på rygte og konspirationsniveau været viden om, hvad der hændte med Spurven efter 2. Verdenskrig: Var hun død?, levede hun inkognito i England?, havde hun en Cafe i Bruxelles? Var hun gift? Levede hendes børn? Kirstine Kloster Andersen har taget et deep dive i arkiver Danmark, Tyskland, Belgien og England.