Nicolaikirche – museum og hjertet af Berlin

Foto: Dennis Apel, (CC BY-SA 2.5)

Nicolaikirke i Nikolaj kvarteret (Nikoleiviertel) er den ældste kirke i Berlin. Kirken er fra 1230, og er i dag en del af Berlins bymuseer. Berlin er første gang omtalt i 1237, så Nikolaikirche er Berlins historie fra starten.

Museumskirke

Kirken fungerede som kirke i 700 år indtil 1938. Siden 1987 har kirken været museum og koncerthus. I dag er her en fast udstilling om Berlins grundlæggelse og byens historie gennem 800 år. Den ser gammel ud, men stod først færdig for anden gang i 1987,

Det er bestemt værd at besøge kirken, og du kan blandt andet se ”die Beyersche Gruft”, som er et rum i kirken, der daterer sig næsten tilbage til grundlæggelsen af kirken. Der er naturligvis også en udstilling om præsten Paul Gerhardt. Til hjælp for besøget kan man downloade en app, så man kan lytte til, når man går rundt.

Nicolaikirche er centrum for Berlin og ligger på Nikolaikirchplatz.

I 1537 var Nicolaikirche scenen, da ”Rat von Berlin und Cölln” besluttede at forlade pavekirken og katolicismen og i stedet blive lutheranere. I 1807 var kirken ramme for den første samling af byrådet – Stadtverordnetensammlung – og i 1991 konstituerede det første, frie byråd efter krigen sig her.

Bomber og genopbygning

I 1944 blev kirken ramt af bomber og ruinen faldt yderligere sammen i 1949. Ruinen stod i mange år og trods tilbud fra blandt andet Skandinavien om en medfinansiering af genopbygningen skete der ingen ting. DDR havde andet at bruge pengene til. Det ændrede sig, da Berlin skulle fejre sin 750 års fødselsdag i 1987 Så blev ikke bare kirken genopbygget, men hele kvarteret omkring kirken.

Det var her Berlins vugge stod. Kirken blev genopbygget 1980 – 1983 efter gamle tegninger, og restaureret endnu en gang før 2010. I 1982 kom de 50 tons tunge tårne på igen. 84 meter til toppen. Tårnene blev hejst op og skruet fast på et betonfundament. Så lidt ny bygge teknik indgår der.

Prædikestolen i den ”nye” kirke er fra Franciskaner-klosterkirken, som aldrig er blevet genopbygget. Ved ombygningerne blev der lavet arkæologiske undersøgelser, hvor der var spor efter tidligere kirker, så måske er Berlin 50 år ældre end hidtil antaget – men så var det jo bare 800 års jubilæet de fejrede, der i 1987.

Julemanden står bag Nicolaikirche

Nicolaikirche er helt typisk kirkebyggeri fra 1200 tallet. Kirken har fået navn efter den katolske helgen Nikolaus von Myra, som så mange andre kirker i købstæder. Sankt Nikolaus var biskop i Myra i Lilleasien, hvilket vil sige det sydligste Tyrkiet. Han er blandt andet skytshelgen for skippere, fiskere, bagere, apotekere og jurister. Og har givet mange populære drengenavne: Nikolaj, Niels, Claus og Klaus.

Men det de fleste forbinder med Sankt Nicolaus er julemanden. I Nederlandende er festdagen for Sankt Nicolaus lige så populær som juleaften. Det hedder Sinterklaas – og da Hollænderne drog til Amerika og slog sig ned blev sinterklaas til Santa Claus. Nok om julemanden – tilbage til Berlin.

Evergreens fra salmedigteren Paul Gerhardt og Johann Crüger

I 1657 til 1667 var salmedigteren Paul Gerhardt præst i Nicolaikirke og komponisten Johann Crüger var korleder. Næstefter selveste Martin Luther regnes Paul Gerhardt som en af Tysklands væsentligste salmedigtere.

Crüger & Gerhardt kan måske næsten betragtes som den tids Lennon & McCartney? Hvem ved, hvad de to havde fundet på med elektrisk guitar til rådighed? Der kom et kreativt samarbejde ud af de to i Nikolaikirche, og deres salmer har fx fundet vej til den danske salmebog (2003 udgaven):

Af Johann Crügers melodier kender du måske Nu takker alle Gud og Hjerte, løft din glædes vinger.

Paul Gerhardt (12. marts 1607 – 27. maj 1676.) voksede op med pest og trediveårskrig. Det var erfaringer som gjorde indtryk og hans salme skulle være til trøst og opmuntring for mennesker, der har mistet alt håb. Selv mistede Gerhardt fire af fem børn.

I Berlin blev han som præst (diakon) indblandet i en kirkelig strid, så han blev afsat af kurfyrst Friedrich Wilhelm von Brandenburg (Der Grosse Kurfürst). Kurfürsten forlangte, at det var kurfürstens forordninger og tro, som skulle adlydes frem for de lutherske bekendelsesskrifter.

En strid, der minder meget om de stærke jyder på egnen omkring Hedensted, der gik i fængsel for deres ret til at følge Martin Luthers katekismus frem for den danske konges forordninger.

Paul Gerhardt endte sine dage som præst i Lübben i Spreewald – og uden for hans kirke (Paul-Gerhardt-Kirche) står der i dag en statue af ham. I Nicolai kirke hænger en mindetavle om både Paul Gerhardt og Johann Crüger.

Nazisternes ynglings martyr Horst Wessel

Wilhelm Ludwig Georg Wessel var præst her fra 1913 til 1922 og boede med sin familie i Judenstrasse. Judensstrasse findes ikke mere, men forløb fra Rotes Rathaus til Das Alte Stadthaus.

Familien havde sønnerne Werner og Horst – og Horst Wessel blev en af nationalsocialisternes helt store helte. Horst Wessel døde den 23. februar 1930 i Berlin.

Horst var ”sturmführer i SA, som var NSDAP’s kamporganisation – brunskjorter, som selvbestaltet holdt orden og tævede jøder og kommunister.

I 1930 blev han slået ihjel af kommunister, og nazistpropagandaen gjorde Horst Wessel til martyr. Faktisk opkaldte de hele bydelen Friedrichshain efter Horst Wessel, så den i nazitiden hed Horst-Wessel-stadt fra 1933 til 1936 og fra 1936 til1945 Verwaltungsbezirk Horst-Wessel.

Efter krigen skiftede bydelen navn til Friedrichshain efter Volkspark Friedrichshain, der blev anlagt i forbindelse med fejringen af 100 året for Friedrich der Grosses tronbestigelse. Det er altså en gammel prøjserkonge (Friedrich der grosse) og en ikke en kommunist (Friedrich Engels), som bydelen har taget navn efter. I dag hedder bydelen Bezirk Friedrichshain-Kreuzberg.

Kommunisterne havde på deres side kommunisten Ernst Thälmann, som blev slået ihjel af nazisterne i 1944. Martyren Thälmann førte an for stalinisterne i Tyskland i 1920’erne.

Både Werner og Horst Wessel er begravet sammen med deres far på St.-Nikolai-Friedhof i Berlin.