Centrum for flugt, fordrivelse og forsoning

IMG 30751

Foto: Dokumentationszentrum set fra Stresemanstrasse. Berlin-guide.dk (C) - 2022

Dokumentationszentrum der Stiftung Flucht, Vertreibung, Versöhnung ønsker at belyse flugt, fordrivelse og forsoning i Tyskland. Flugten til vesten, folkefordrivelsen efter 1945 da østpreussen blev opslugt af Sovjetunionen og Polen. Det gav sår og ar der ikke kan ændres - men man kan forsone sig med tanken. Dokumentationszentrum er under opbygning i det tidligere Deutschlandhaus i Mauerstrasse 83/84. 

Fordrivelse sker hele tiden. I Kosovo. I Syrien. Fra Ukraine. I denne sammenhæng er primært fokus på de 14 millioner tyskere, der blev fordrevet fra deres hjem, fødeegn, huse, gårde, virksomheder efter 2. Verdenskrig som konsekvens af aggressionen og nederlaget. Det fylder meget i Tyskland, og der er næppe den tyske familie, som ikke har en bedsteforældre eller en onkel eller tante, som blev jaget fra hjem og ejendom. Man taler om genforeningen i 1990 af øst og vesttyskland - men glemmer den næsten tredjedel af det tyske areal mod øst, som nu er Polen eller Rusland. 

Modsat mange tyske dokumentationscentre, hvor der er masser af plakater at læse på, så er er her multimedie og mange interessante øjenvidner. Det er en udstilling, som i høj grad kan anbefales. Der er meget at se og forstå og begribe, så kom flere gange i mindre bidder. Adgang gratis. Faktisk et geheimtip, som mange overser.

Den permanente udstilling får fokus på årsager, forløb og følger af folkefordrivelse. Desuden vil der være skiftende udstillinger. Bygningen er fra 1928 i “Ny saglighedsstil”, som forende god smag og funktionalitet. Den er nyrenoveret efter krigens bomber.

Der kan være både udstillinger og events af interesse, så tjek hjemmesiden: https://sfvv.e-fork.net/

På et et tidspunkt bliver udstillingerne permanente i et nyt museum ved Anhalter Bahnhof, som ovenikøbet er tegnet af en dansk arkitekt - Dorte Mandrup. Læs mere her.