IMAGO - Verdens største kamera, Walk-in kamera i Kreuzberg

I Aufbau Haus am Moritzplatz, Prinzenstraße 85 står gigantkameraet Imago 1:1. Her kan du få dig et gigantisk selvportræt.

På Mouritzplatz lå i gamle dage den verdensberømte klaverfabrik Firma Bechstein. Nu er der bygget nyt hus hvor klaverfabrikken lå før krigen. En af de nye beboere er gigantkamerat Imago 1:1. Kameraet blev bygget i 1970'erne af fysikeren Werner Kraus og kunsteren Erhard Hößle i München. Kamerat måler 7x4x3 kvadratmeter. Knap slæbbart.

Kameraet blev egentlig bygget til Mercedes, men endte i stedet i kælderen under kunstmuseet Neues Pinakoteke i Munchen. Fremragende museum, hvis du kommer forbi. Da det havde stået der i næsten 35 år uden at blive brugt eller være stillet op overtog kunstnerens datter rettighederne og fik det stillet op i Kreuzberg ved Mouritzplatz. Nu kan alle og enhver blive fotograferet her.

Fotografering foregår ved at man stiller sig ind i selve kameraet og billedet bliver taget direkte på fotopapiret, der måler 60 x 200 centimeter. Det tager lidt tid at blive klar til at blive fotograferet og man trykker selv på udløseren. Der er snævert i kameraet, men faktisk plads til op til fire personer, hvis man står lidt tæt. Man skal jo kunne være på 60 x 200 cm. Det tager 10 minutter og så er det unikt. Der findes ingen negativer. Det er ikke helt billigt - men få et unikt foto af dig selv med hjem som et særligt souvenir.

Et lille geheimtip, som de fleste overser.

Kunstraum IMAGO 1:1 i Aufbau Haus am Moritzplatz, Prinzenstraße 85, 10969 Berlin, Telefon 030 52 13 26 17. www.imago1to1.com