Feuerle Collection – tusindårskunst i en krigsbunker

teceremoni

Foto: Reinhold Möller./ Wikipedia (CC BY-SA 4.0)

Feuerle Collection er et privat kunstmuseum i Kreuzberg, der er dedikeret til Désiré Feuerle’s samling af moderne kunst, som sættes i spil med møbler fra det kejserlige Kina og skulpturer fra Sydøstasien. Museet er indrettet i en telekommunikationsbunker fra 2. Verdenskrig med metertykke beton mure, som den britiske arkitekt John Pawson har gennemført. I alt er der 6.350 kvadratmeter udstilling. Ingen adgang uden aftale.

I kunstner sprog hedder det, at museet opfordrer til en samtale mellem forskellige tidsperioder og kultur. Museet giver alternative perspektiver på gammel kunst. Det fører betragteren gennem en synestetisk oplevelse. (hva ba).

Den kinesiske kunst omfatter både lakmøbler og stenskulpturer og rækker fra Han Dynastiet til Quing Dynastiet – eller fra 200 år f.kr.f til det 18 århundrede. Desuden er der Kmer skulpturer fra det 7. til det 13 århundrede.

Samleren Désiré Feuerle havde et galleri i Kölln i 1990’erne, hvor han var pioneer i at sammenstille oldgammel asiatisk kunst med moderne kunst. I et interview fortæller Feuerle, at han altid har samlet. Som barn var det på nøgler. Nøgler fra bondegårde, slotte og klostre.

Derefter kastede Feuerle sig over tekander af sølv og kaffekander – kanderne var fra Shanghai til Rusland, fra Tiffany, Bauhaus og romerske kander. Undervejs kom lysten til at sætte modsætninger over for hinanden: ”When I showed (abstract sculptor) Richard Deacon with silver tea and coffee pots, he looked at it and said “now I understand”. A-ha. Læs hele interviewet her

Berlin-guide tænker, at det, at man har penge nok til at hengive sig til samlerier betyder ikke nødvendigvis at samlingerne bliver interessante - det er egentlig ikke sket i dette tilfælde, hvor selv pornhub nok har mere kunstneriske udtryk..

Kodo – i duftens vold

På museet kan du, efter aftale, opleve en røgelsesceremoni (Insence ceremony), som de kinesiske kejsere har praktiseret over 2.000 år. Ceremonien er et røgelsesritual, hvor relationerne mellem dufte, følelser, ånden og naturen udforskes. Hvis du også er til krystalsten og røgelsespinde har du sikkert hørt om ceremonien før. I Japan kaldes det Kodo. 

Kodo er ikke inkluderet i den normale entrebillet og er pænt dyrt. Det koster 1.000 Euro for en person – men kan splittes i 4, hvis I er fire deltagere. Det skal aftales på forhånd. Te-cermonier skal tages alvorligt.

Sådan besøger du museet

Ifølge museet selv er det ikke e sted for børn under 16 år – og de får slet ikke lov at komme ind. En del af kunstværkerne er opsigtsvækkende – fx det lille foto af en pige der holde sin vagina i spejlet.

Du skal have lavet en aftale på forhånd for at se samlingen. Du kan lave aftalen over internettet og købe dine billetter der. Vær der i god tid før aftalen. Lad være med at tage billeder og spise mad under vejs. Hold dyrene hjemme. Der er max 14 mennesker med på en rundvisning.

Er det interessant - tja... berlin-guide.dk var klart undervældet, nærmere mystificeret og synes nok ikke, der var meget for kronerne. Og det der var..tja. Og alligevel er det en meget anderledes måde at gå på museum på. Vil du bare gerne se noget kunst, så har de fleste gallerier mere at blyde på - se Feuerle som en totaloplevelse, eller drop det. 

Interessant nok er Feuerle ikke den eneste kunstsamler i Berlin, der udstiller i bunker fra 2. verdenskrig, og hvor det kræver aftale på forhånd at komme ind. En meget seværdig samling er Christian Boros samling i den gamle ”bananbunker” ikke langt fra Friedrichstrasse station. De ligger så tæt, at hvis du planlægger ordentligt kan du nå begge samlinger på en dag. Og skal du vælge - så er det Boros samlingen. .

The Feuerle Collection

Hallesches Ufer 70
Berlin - Kreuzbeg