Medicinsk teknologi og bionics - maskiner som kroppen

Otto Bock HealthCare GmbH er en virksomhed, der udvikler medicinske teknologier som fx microprocessor styrede ben-proteser og arm proteser, der er i kontakt med nervebanernes elektriske signaler. De er stolte af deres teknologi og i deres vidensskabscenter midt i Berlin mellem Brandenburger Tor og Potsdamer Platz har de lavet et avanceret besøgscenter.

Det er gratis at besøge udstillingerne, som fortæller om bionics - dvs avancerede teknologier, der efterligner biologiske strukturer og efterligner naturlige funktioner. Der er tre etager med udstillinger. Det er stærkt fascinerende at se de teknologier, der kan laves til folk, som er afhængige af dem. Eller se udstillingen om biomekanik.

Selve bygningen er spetakulær og tegnet af Gnädinger arkitekterne fra Berlin. Ideen er, at facaden er opbygget som strukturen i muskelfibre og store vinduer åbner ind til bygningens indre. Er du særligt interesseret i medicinsk teknologi og udvikling er det Medicin-historiske museum i Berlin måske noget for dig.

Das Science Center MedizinTechnik

Ebertstraße 15a
10117 Berlin, Deutschland
030 3982060

Gratis adgang. Tjek åbningstider på hjemmesiden.


Vis stort kort