The Brain of Berlin ved Freies Universitet

TheBraininDahlem

Foto af Rino Porrovecchio, 2008. (CC BY-SA 2.0)

"The Brain of Berlin" er en særlig bygning i Berlin Dahlem, som rummer det filologiske bibliotek ved Freie Universitet i Dahlem. Biblioteket er tegnet af ingen ringere end den britiske arkitekt Sir. Norman Foster. Hjernen stod færdig i 2005.

"The Brain of Berlin" ligner et stort æg, der er lagt på siden og inden i bygningen snor gallerierne sig, så man med lidt god vilje godt kan komme til at tænke på hjernevindinger. Lys og luft er styret af klimaanlæg, så der er et godt klima for læserne og brugerne af biblioteket. ”ægge-konstruktionen” af stål, glas og aluminium er ganske speciel – og indenunder gemmer sig en ekstra skal – en hinde – af glasfiber.

Filologi – hvad er det nu det er? – sprogvidenskab med vægt på at forstå sproget i kontekst af historie, kultur og litteratur til forskel fra lingvistik, som er en mere sprogteknisk videnskab. I Danmark har vi fx Norrøn filologi (nordiske sprog) eller germansk filologi. I biblioteket står der 800.000 bøger om emnet inde i Norman Foster’s hjerne.

Norman Foster er i Berlin især kendt for hans genopbygning af Reichstag, hvor hans store kuppel er meget beundret.

Freie Universitet er en af det vigtige universiteter i Berlin og der er 35.000 studerende. Universitetet åbnede i 1973 og var Vestberlins svar på, at Humboldt Universitetet endte i Østberlin. Begge universiteter eksisterer den dag i dag i Berlin.

"The Brain of Berlin"
Habelschwerdter Allee 45
Berlin-Dahlem