Mossehaus - Mendelsohns expressionisme og dynamik

Arkitekten Erich Mendelsohn (21 marts 1887 – 15 September 1953) blev i 1920er hyret til at strømline en række ældre bygningerne. En af dem var hovedkvarteret for Berlins avis mand nr. 1 Rudolf Mosse. Mendelsohn's bygninger med klare linier og kurver giver bygningerne et aerodynamisk udtryk. Det interessante ved Mendelsons bygninger er, at han har bygget videre på eksistrende bygninger. Mossehaus var blevet beskadiget under gadekampe efter første verdenskrig og Mendelsohn blev bedt om at renovere og modernisere bygningen. Det gjorde han på sin egen måde og han blev kendt for sin expressive arkitektur.

Den originale Mosse bygning husede trykkeri og kontorer for Rudolf Mosse - herunder Berliner Tageblatt. Den oprindelige bygning beklædt med sandsten var bygget af Cremer og Wolffenstein. Fasaden blev ødelagt under gadekampe i 1919. I renoveringen brugte Mendelsohn blandt andet aluminium og han var meget eksperimentel. Så meget, at en af pladerne på den ny bygning drattede af og slog 14 mennesker ihjel.

Det moderne udtryk i bygningen blev forstærket af den klassiske Wilhelmine stil nedenunder. Bygningen står meget tæt på der, hvor Berlin muren gik, så under den kolde krig blev bygningen forladt. På trods af højden druknede den lidt mellem de høje huse i Øst og Axel Springers AG bygninger i vest. Bygningen blev renoveret i 1990'erne.

Mendelshon var jøde og var tvunget til at emigrere til England i 1993. Han døde i 1953 i USA.

Mendelsohn har renoveret eller bygget andre bygninger rundt om i Berlin, som er et besøg værd:

  • Metal Worker’s Union Building, Alte Jakobstrasse 148-155, Berlin-Kreuzberg
  • Universum (Biograf), Kurfurstendamm 153, Berlin-Wilmersdorf
  • Doppelvilla, Karolingerplatz 5-5a, Berlin-Westend
  • Haus Sternefeld, Heerstrasse 109, Berlin-Westend
  • Haus Mendelsohn, Am Rupenhorn 6, Beriln-Pichelsberg
  • Einsteinturm, Albert-Einstein-Strasse, Potsdam

Læs fx artiklen om Erich Mendelsohn på wikipedia http://en.wikipedia.org/wiki/Erich_Mendelsohn

 Mossehaus

Schutzenstrasse 18-25
Berlin-Mitte