Tiergarten

  • I Hansa Viertel finder du en ny bydel, hvor husene er tegnet af stjernearkitekter på stribe - herunder danskere som Arne Jacobsen og Kay Fisker. Området er UNESCO beskyttet. Hansa Viertel var oprindeligt betegnelsen for et velhaver kvarter beliggende mellem Spree og Tiergarten. De fleste huse blev her, som i den øvrige by, ødelagt under de allieredes luftangreb og efter krigen skortede det ikke på der idealistiske planer for genopbygningen af Berlin både i den vestlige og den østlige zone. Der skulle ikke bygges for tæt og der skulle være mange grønne områder.

  • Danmarks Ambassade

    Foto: Den skandinaviske ambassade er en meget grøn og meget rost bygning i kanten af Tiergarten.

    Ambassaderne i Berlin ligger primært i den sydlige ende af Tiergarten. Der knytter sig flot arkitektur og historier til nogen af ambassaderne. Læs om nogle af dem her - og naturligvis historien om den danske ambassade i Berlin, som har haft en omskiftelig tilværelse.

  • Foto: Keld Yding Sørensen, 2006

    Sejrssøjlen - Siegessäule er helt uundgåelig, hvis du er i Berlin med bil. Søjlen skyder i vejret midt i en den store 7 baners rundkørsel Grosser Stern midt i Tiergarten. Søjlen er fra 1864 til minde om sejren over Danmark i den dansk-prøjsiske krig. Vi mindes krigen mod tyskerne lidt anderledes, men her er vi på besøg hos sejrherren.
  • bellevue

    Schloss Bellevue er den tyske præsidents residens og dermed centrum for det officielle Tyskland.  Slottet er palceret ved floden Spree i den nordlige ende af Tiergarten tæt ved Siegessäule. Udsigten ud over Spree floden er smuk - derfor Bellevue.

  • monumentehomosex

    Mindesmærket er udført at danske Michael Elmgreen og norske Ingar Dragset. Mindesmærket var 16 år undervejs og kostede 600.000 euro (4,4 millioner kroner). Foto: Berlin-guide.

    Et mindesmærke over nazismens forbrydelser mod homoseksuelle er rejst i Tiergarten. Mindesmærket ligger i Tiergarten mellem Brandenburger Tor og Potsdamer Platz mellem træerne overfor mindesmærket for de seks mio dræbte jøder. Det ligner en betonkasse. Mindesmærket har et dansk islæt.

  • Bismarck står i Tiergarten i Berlin som en kæmpestatue. Otto Eduard Leopold Fürst von Bismarck (1. april 1815 i Schönhausen - 30. juli 1898 i Friedrichsruh) var en greve og fra 1871 fyrst von Bismarck-Schönhausen, hertug af Lauenburg. Han blev ministerpræsident i 1862, i 1867 blev han kansler og han fortsatte til han blev afsat i 1890 af Kejser Wilhelm 3. I dag kan du møde jernkansleren i Tiergarten i form af en kæmpe bronzestatue.

  • Tiergarten

    Foto: Stig Yding Sørensen, Tiergarten

    Tiergarten er, hvad Hyde Park er for Londen, Central park for New York og Tullerierne for Paris: Storbyens vigtigste åndehul. Tiergarten gennemkrydses af veje med den store aksevej Strasse 17.Juni som den centrale hovedakse gennem rundkørslen i midten rundt om Siegessäule. Rundkørslen omkring Siegesseule er nærmest helt uundgålig, hvis du besøger byen i bil. Der er gravet nord - syd tunneler under parken fra Wedding til Kreuzberg og Potsdamer Platz, så en del trafik ledes nu nedenom.

  • wildanimals

    Foto: Minka2507/ Pixabay Simplified License

    Berlin er en grøn by. Masser af parker, vand, frisk luft og et par store skove tæt op ad millionbyen - og så er byen fuld af interessante skraldespande og efterladenskaber. Mange dyr finder derfor Berlin og storbylivet næsten lige så attraktivt som de mennesker, der bor i Berlin.