Oranienburg - i skyggen af KZ lejren

oranienburg1

Foto: Schloss Charlottenburg, 2013. Wikipedia foto af Avda / (CC BY-SA 3.0)/ Wikipedia. Beskåret af berlin-guide. 

Oranienburg er en lille by nord for Berlin. Havde det ikke været for perioden 1933-45 ville byen være kendt som en idyllisk flække nord for Berlin. Men i byens udkant lå KZ-lejren Sachsenhausen - og det ændrede alt for Oranienburg.

En fyrstelig fortid

Der bor 45.000 mennesker i Oranienburg. Oranienburg har rødder tilbage i tiden - helt tilbage til 1216 og midt i byen ligger det fine Schloss Oranienburg, som har afløst andre slotte. I 1650 skænkede den store kurfyrste i Brandenburg, Friedrich Wilhelm, sin kone Fru Louise Henriette von Oranien slottet i Bötzow, som samtidig skiftede navn til Oranienburg. Men det var Louises søster, Henriette Catharina von Oranien, der i 1683 lod det nuværende slot bygge. Med hjælp fra hollandske fagfolk og flygtninge fra Frankrig (Hueguenotter), Salzburgere og Jøder blev byen omkring slottet bygget i Hollandsk Stil.

Oranienburg udviklede sig stille og roligt. Fik en jernbane station i 1877 på linien Berlin-Stralsund. I 1883 grundlagde 18 vegetariske berlinere en lille vegetarisk bebyggelse: „Vegetarische Obstbaukolonie Eden GmbH". Eden. Der var ambitioner. I 1912 lavede firmaet Heintze & Blanckertz stålfjedre og det blev de ved med indtil 1989. 7000 medarbejdere. I 1989 købte famillien Krupp firmaet og lukkede det og solgte produktionen til Kina.

oranienburg2

Foto: Samlet til appel i KZ-Sachsenhausen, 1933. Bundesarchiv.

En frygtelig fortid

Byens sorte plet kom allerede i 1933, da SA begyndte at internere modstandere af NAZI regimet i byens gamle bryggeri, og lavede Tysklands første KZ-lejr. Fra KZ-lejren blev der hentet slavearbejdere til mange arbejdspladser i omegnen - herunder også til flyproduktionen i Heinkel Werkerne. I KZ Sachsenhausen mistede 100.000 mennesker livet før lejren blev befriet af den røde hær i 1945. Men lejren fortsatte nu med nye bosser.

I august 1945 havde russerne lavet speciallager 7 i Sachsenhausen. Ud af de 60.000 fanger omkom skønsmæssigt 12.000 i hænderne på russerne inden den blev lukket i 1950. Oranienburg fungerer idag mest som stille forstad til Berlin, og modsat andre østtyske byer har byen ikke mistet indbyggere. Ved genforeningen i 1991 var der knap 29.000 indbyggere - og i 2018 var tallet næsten 45.000 indbyggere.

Seværdigheder

Den vigtigste grund til at køre til Oranienburg er at besøge KZ lejren Sachsenhausen og speciallager 7. For mange et af de væsentligste mindesteder at besøge, når man er i Berlin. Men man kan også besøge:

  • Schloss Oranienburg med yndig park, et lille museum og et Orangerie.
  • Lidt uden for Oranienburg, i Germendorf, kan man besøg urtidsdyreparken Germendorf med legepladser, dyr - og ikke mindst urtidsdyr som mamutter og dinoer...i modelform. Men måske nok alligevel til at interessere ungerne. I
  • Liebenwalde ligger endnu en dyrepark: Haustierpark und Wildpferdgehege - med husdyr, der er tæt på at uddød. . Her kan du opleve Przewalski-hesten en næsten uddød vildhest fra Centralasien. De findes ikke mere i det fri.

Kommer du til Oranienburg med båd er der en lile attraktiv havn nær slottet - her kan man også sætte sit Mobilehome, hvis man rejser i sådan et.

Kilde:

Http://www.oranienburg-erleben.de