Fürstenwalde – på vej til Polen

Foto berlin-guide.dk: På en septemberdag bag domkriken. Lige netop idyllisk.

Byen Fürstenwalde ligger lige som Berlin ved floden Spree. 55 kilometer øst for Berlin, halvvejs til Polen. Her bor 32.000 mennesker på kanten til et naturskønt område, der hedder Rauner Berge. Byens vartegn er domkirken St. Marien.

Som turistby fornærmer man vist ingen ved at sige, at Fürstenwalde hurtigt er overset. Et par ældre bygninger smyger sig op ad domkirken St. Marien – men bycentrum er præget af hårdhændet betonrenovering DDR style, som nok er praktisk, men helt mangler ånd. De huse der stod tilbage efter 2. verdenskrig forsvandt i renoveringerne og tilbage altså en kvadratisk og praktisk og lidt trist by. Om end med rødder til 1272. I det nordvestlige hjørne står et gammelt tårn fra det 15. århundrede og en lille rest af den originale bymur. Mellem domkirken og rådhuset ligger et shoppingcenter med skumle toiletter i parkeringskælderen. De fleste lærer nok at tisse af inden de tager hjemmefra for det er ikke særlig kundevenligt. Turistkontoret tilråder en vandretur langs Spree.

Kulturen er samlet i kulturfabrikken bag domkirken. Med sammenknebne øjne og en telelinse er det muligt at få et idyllisk billede af det gamle Fürstenwalde. Se foto ovenfor. Bag domkirken, på Domplatz 7, ligger også det lokale museum, som præsenterer området gennem 10.000 år – blandt andet med ”Bennholdschen Geschiebesammlung”. Samlingen omfatter sten, som gletschere har revet med sig og er en af Europas mest omfattende samlinger. Så med den rette interesse er det ikke noget helt ligegyldigt sted.

I rådhuset få hundrede meter derfra gemmer sig også et bryggerimuseum. Henover året gemmer sig en række lokale fester – som fx middelalder-markedet i oktober, eller Fürstenwalder Stadtfest i slutningen af maj.

Har du børn med, så er Heimat Tiergarten med områdets dyr måske en attraktion. Vil de hellere have en svømmetur, så er svømmehallen Schwimm- und Wasserparadies "schwapp".

Der er enkelte mindesteder som det sovjetiske på Ottomar-Geschke platz, eller om den ødelagte synagoge i Frankfurter Straße 96.

Byen har været militærlejr for både Napoleons tropper, kejsertidens lanseregimenter (1. Brandenburgische Ulanenregiment var der i over 100 år). Hitler erklærede Fürstenwalde for en ”Fæstning” i slutningen af 2. verdenskrig, hvorefter byen blev bombet sønder og sammen. 80 procent af bygningerne i centrum forsvandt.

Efter krigen blev byen tilholdssted for de sovjetiske styrker. Gruppe der Sowjetischen Streitkräfte in Deutschland var stationeret i Fürstenwalde indtil de drog hjem igen i 1994. NVA – den østtyske nationale folkearme holdt til lige syd for Fürstenwalde i det store bunkeranlæg ”Fuchsbau”. Fuchsbau kan besøges.

NKVD Mordene i Ketschendorf

I den sydlige del af Fürstenwalde indtog de sovjetiske besættelsstyrker i Alten Petersdorfer Straße en lejr, som nazisterne havde brugt som ”Aussenlager” for KZ Sachsenhausen. KZ lejrerne var ofte blot lejrcentraler for et helt system af decentrale lejre, hvorfra fangerne arbejdede (eller trællede). Russerne overtog lejren efter nazisterne og indrettede Speziallager Ketschendorf som Speziallager Nr. 5.

Som en del af staliniseringen af det østtyske samfund internerede russernes sikkerhedstjeneste NKVD 18.000 civile her uden videre rettergang. Deriblandt var modstandere mod sovjetregimet og tidligere nazister. Russeren var meget opmærksomme på varulvene, som skulle være børnepartisaner fra det tidligere hitler-jugend. Derfor var der også interneret 1200 børn mellem 12 og 18 år. Lejren blev opløst igen 17. Februar 1947, men det var ikke alle, som overlevede de umenneskelige forhold i lejren.

Det er anslået at 4.600 døde af fx underernæring og tuberkulose. Ligene gemte NKVD væk i massegrave mellem lejren og Autobahn 12. Præsten i Fürstenwalde, Ernst Teichmann, fik gennemført at de mange lig blev begravet i Waldfriedhof Halbe. Det så ikke godt ud, at Sovjetunionen havde ladet så mange mennesker dø, så STASI sørgede i al hemmelighed for at ligene blev flyttet og begravet bagerst på kirkegården i Halbe.

Der ligger de i dag, hvor de i DDR tiden var markeret som ”ukendte”. Det krævede 30 lastbiler at flytte ligene. I dag er der i Halbe et mindested med sten, der har navnene på 4.620 personer. 4.620 personer, der blot var forsvundet fra 1947 til 1991.