Rathenow - Stadt der Optik

Rathenow 

Foto: SylviaWetzel, Pixabay, CC

Rathenow er også kendt som optikkerbyen "Stadt der Optik" fordi Johann Heinrich August Duncker her opfandt en maskine til at slibe brilleglas. For optikere lige så vigtigt som dampmaskinen for lokomotivet.

Der er få ting man bør vide om Rathenow. Fx at svenskerne tabte et slag her i 1675 til den store kurfyrste, som har fået prægtigt mindesmærke og Otto von Bismarck begyndte sin politiske karriere her, da han blev valgt til Rigsdagen fra netop Rathenow. Til Otto Bismarcks ære har byen et 32 meter højt Bismarckstårn.

Stadt der Optik

Duncker fik kongeligt privilegium (Königlich privilegierte optische Industrie-Anstalt) til at producere briller. Duncker endte med at blive meget syg. Blandt andet blev han tunghør og opfandt og patenterede et hørerør. Men forretningen udviklede sig og i 1843 da Duncker døede blev der produceret 250.000 glas og 10.000 brillestel i fabrikken i Rathenau. Da fabrikken løb tør for plads blev selve slibemaskinen produktet og solgt over hele verden - men især i Rathenau.

Ved slutningen af 1900 tallet var der i "Stadt der Optik" 163 optiske virksomheder, som også producerede mikroskoper, kikkerter, fotoobjektiver og fotoapperater. Efter krigen i 1945 var de vigtigste virksomheder ødelagt. I 1920'erne blev der indledt et samarbejde med Carl Zeiss.

I 1948 overtog DDR Rathenower Optiske Værker, som blev til folkevirksomhed (Volksigener Betrieb), som havde knap 2.000 medarbejdere i DDR. Flere små virksomheder blev slået sammen til Produktionsgenossenschaften.

Du kan se historien på optik-industri-museet i Rathenow og i optikparken er der flotte stjernekikkerter (Fernrohr)

Ved murens fald var VEB ROW (VEB Rathenower Optische Werke‚ Hermann Duncker‘) DDRs brilleproducent nummer et, som en del af industrikombinatet VEB Carl Zeiss Jena og havde 4.420 medarbejdere. Mikroskopdelen blev videreført af Askania Mikroskop Technik og en del gik videre i firmaet Essilor. De fleste bygninger blev revet ned.