Aviser og blade i Berlin

zeitungen

Berlin er den by i Tyskland, hvor der udkommer flest aviser. Muligvis fordi der stadig går en øst-vest skillelinie i læsevanerne. Her lidt inspiration til, hvilken avis eller magasin du skal følge med, når du er på besøg i Berlin.

Den største avis er Berliner Zeitung, som især læses i den østlige del af byen. Vestberlinernes foretrukne avis er Berliner Morgenpost, den minder meget om Berlingske Tiedende, og Der Tagespiegel. Det er alle lokale aviser. Die Welt udgives også i Berlin og det er en landsdækkende avis - de landsdækkende i øst hedder Tagezeitung, Neues Deutchland og Junge Welt. Desuden er der boulevardaviserne B.Z og Bild Berlin som læses i vest og Berliner Kurier, der læses i øst. Lige som andre steder i verden falder oplagstallene i Berlin også stødt.

Som turister vælger vi ofte Berliner Morgenpost, som har gode oversigter over, hvad der sker her og nu - og som regel også en top-liste over et eller andet i Berlin. Alt i alt en god avis for berlinnørder.

Ud over dagbladende er der iøvrigt en række politiske eller kulturelle ugeblade (der Freitag, Junge Freiheit, Jungle World, Blättchen, Ossietzky). Og, som i Danmark, annonceaviserne Berliner Abendblatt, die Berliner Lokalnachrichten, die Berliner Woche, die Gazette-Berlin, die Prenzlberger Ansigten.

Det er værd at være opmærksom på de ugeblade, som fortæller om, hvad der sker i Berlin. Både magazinet Tip og Zitty har gode over oversigter over teater, film, koncerter og begivenhederne. Magazin 030 Berlin er gratis. Det er Himbeer også - og det har især børn som målgruppe. Værd at holde øje med, for her finder du også info om events for børn. Bøsser og lesbiske har deres eget magasin: Siegeseule.

Hjemløse sælger "Hus forbi" - i Berlin heddet det Der Strassenfeger.

Se også Pressemuseet i Tempelhof.