Daniel Kehlmann: Du skulle være gået

Foto: StockSnap / Simplified Pixabay License.

Anmeldelse. Den tyske forfatter Daniel Kehlmann har skrevet fantastiske bøger som ”Opmålingen af verden” og ”Tyll”. Den lille roman ”Du skulle være gået” viser Kehlmann sig i en eksperimenterede genre med et pust af gys og uhygge.

 

En manuskript forfatter flytter med sin kone og lille datter op i bjergene for at få ro til at skrive et filmmanuskript. Det skal være fortsættelsen af den seneste succes, så der er et vist forventningspres fra producenterne. I bjergene er der natur, frisk luft, ro. Perfekte omgivelser. Vi følger ham gennem hans dagbogsnotater.

Alt er godt. Men så.

Hvad er det med hytten? Hvad er det med konen? Med atmosfæren? Med den snoede vej? Hvorfor kan han ikke se sig selv i spejlet længere?

Fortællingen giver mindelser om David Lynch eller filmen The Shining – det tomme i hotel i bjergene, hvor det går helt galt. Er fortælleren ved at blive skør? Eller er det virkeligt. Daniel Kehlmanns bog er ikke dramatisk eller voldsom. Og alligevel er der uro og måske ved købmanden i landsbyen mere end han fortæller…

Bogen føles mere som en stiløvelse end en egentlig historie. En stiløvelse i at vise, hvor meget der kan ske i vores forestilling, hvis vi er alene med vores tanker. Og bogens overraskende slutning…den er måske op til dig, hvis ikke du lader det være op til andre…

Hvis du er åben for et lille, hurtigt læst og legelystent litterært eksperiment vil du blive begejstret over romanen. Det måske lidt meget at kalde den lille bog en roman. Den kunne ligesåvel være en lidt lang novelle eller del af en litterær leg. Leder du efter litterære vitaminer er der mere at hente andre steder i forfatterskabet.

”Du skulle være gået” får 2 ud en håndfuld berlinerbamsebjørne. Der skal være noget for stemningen og kuldegyset – og lidt for at gå planken ud.

Daniel Kehlmann er født i 1975 i München. På dansk er udkommet ”Opmålingen af verden”, ”Jeg og Kaminsky”, ”Berømmelse – en roman i ni fortællinger”, ”F”, ”Du skulle være gået” og nu ”Tyll”.


kehlmanngåetDaniel Kehlmann
Du skulle være gået
Lindhardt & Ringhof
92 sider + det du selv lægger til