Guide til Berlins gallerier - køb din egen Chagall til stuen

chagall over town

Det vælter ud af alle dørsprækker i Berlin med kunst. Er du til billeder, skulpturer, mærkelige videoer, plakater, raderinger eller malerier - så er du kommet det rigtige sted. Det bedste er, at der er rigtig meget til salg og i alle prisklasser. Vil du smide 100.000 Euro kan du godt komme af med dem, men det kan også være, at du har et mere ydmygt budget. Der er for enhver pengepung og for enhver smag. Og så er det fedt at ose rundt på gallerierne.

Der er mange gallerier i Berlin. VisitBerlin hævder, at Berlin har mere end 440 gallerier, hvilket gør Berlin til Europas største galleriby.

Et godt sted at orientere sig er på Gallery Weekend. Gallery Weekend er en weekend, hvor gallerierne i Berlin holder åbent non-stop. Men hjemmesiden indeholder også en god oversigt over gallerierne. Som regel er det gratis eller meget billigt at besøge et galleri og nogle af dem er ganske store. Det bedste er, at hvis du har lyst og råd, så kan du få billederne med hjem.

De fleste gallerier ligger i Mitte og i Kreuzberg.

Et spændende galleri er fx Galerie Unten Berlin i Strassburgerstrasse 53, der er indrettet under jorden.  Andre gallerier er Galerie Guido W. Baudach i Oudenarder Straße 16-20, Bongout Gallery i Torstr. 110, Galerie Buergel Hedemannstr. 25, carlier | gebauer i Markgrafenstraße 67, Contemporary Fine Arts i Am Kupfergraben 10, Buchmann Galerie i Charlottenstrasse 2 og GALERIE Giedre Bartelt, Linienstr. 161, Arndt and Partner,  Zimmerstrasse 90-91. De fleste med moderne kunst.

Check også Strychnin Gallery Boxhagenerstrasse 36, Pigasus Gallery Torstrasse 62 med polsk poster design, Galerie fur Modefotographie Schroderstrasse 13 og Intoxicated Demons Gallery Naunynstrasse 46 D i Kreuzberg med hip streetart.

Galerie Nierendorf i Hardenbergstr. 19 sælger moderne kunst. Mangler du en ægte Marc Chagall, Klee, Leger, Nolde eller Kirchner til væggen kan du være heldig her. I Rudi-Dutschke-Straße 26 finder du flere gallerier samlet: Czarnowska, Michael Jansen, Crone, Artslant.

Eller spadser en tur gennem Auguststrasse og kvarteret omkring Linienstrasse og Brunnenstrasse i Mitte - her ligger gallerierne side om side. Er du i den nordlige del af byen kan du besøge Kolonie Wedding i Soldiner Straße 92.

I Friedrichstrasse 169/170 finder du galleri Mensing med masser af flotte, dekorative billeder. Det er originalkunst og priserne er høje, men de sælger noget de fleste kan være med til. Og så er det gratis at ose lidt derinde og få et wauw-moment.

I Kreuzberg har kunstnerinden Tutu sit eget fantastiske farveunivers med navistiske motiver fra Berlin og Kreuzberg især. Klare farver og glade smil. Her har du måske råd til at få et dejligt minde og personligt souvenir med hjem fra Berlin. Geheimtip at besøge Tutu i Middenwalder Stasse 16 - eller på nettet: www.tutus-welt.de

For den helt store tur skal du slå op på Berlin Gallery Guide på www.berlinlist.com

Vil du bare til Berlin for at opleve kunsten - så begynd i vores temaguide til kunsten i Berlin.