Berlins bedste Pizza

Berlin-guide tror aldrig vi finder en eneste turist der er rejst til Berlin for at spise pizza. Alligevel bliver der solgt pizza på hvert et gadehjørne - og har du børn med, så bliver det nemt til pizza. På sommerdage, hvor temperaturen sniger sig over 40 grader kan man alligevel føle sig hensat til Italien. Så selvom om det er langt ude får du her guiden til Berlins bedste pizza, for ellers løber du let ind i en stribe, underlødige tyrkiske varianter.

 

En ægte pizza laves i stenoven, har en skøn tomatsovs på, lidt fyld af høj kvalitet og så ost. Eller  - det svære med pizza er, at det er så vanskeligt at definere, hvor der er tale om en god pizza. I bund og grund er det jo tæt på at være italiensk biksemad, også alligevel ikke. Pizza skulle stamme fra Napoli i 1889 til ære for dronningen, Margherita, og Pizze Neopolitan er et beskyttet navn i EU. Der skal helst være en fed bøffelmozarella på, den skal være rund og bunden er lidt tyk - modsat de romerske pizzaer, der skal være ultratynde. 

Italiensk Pizza hitter

Margherita, Quatro Stagioni og Neopolitan er på de fleste menuer. Enhver har sine favoritter. Nogle skal have deep-pan, andre med enorme mængder af ost, andre med den tyndeste mulige bund, nogle med bernaisesovs på (her begynder det at skride), eller med gammeldavs millionbøf. Har du været i USA ved du, at der er pizza en helt anden kaliber. Dem tør vi slet ikke sammenligne med.

Så her vover vi et berlin-guide øje, og lytter til, hvad mange andre har sagt - og læseren vil måske alligevel bedst kunne lide noget helt andet:

  • Standard, Tempeliner Str. 7 10119 Berlin går op i deres pizza. Helt, helt klassisk pizza. Skal man have pizza origanalitana, så er det her. Her lader de dejen hæve i op til 30 timer, og bages ved stjernehøje temperaturer i napolitiansk kugleovn. Rigtig mange peger på Standard som Berlins bedste pizza. Nok bedst at bestille plads.
  • Papà Pane di Sorrento i Ackerstraße 23, Mitte. Her spiser Tom Cruise, Katie Holmes, Brad Pitt og Robert Redford deres pizza. Stedet har fået priser i både Italien og i Tyskland. Stenovn. Bestil heller bord for en sikkerhedsskyld (+49 30 28092701). Top notch.
  • Paulo Scutarro, Kurfürstendamm 51 får gode omtaler for både priser og pizza - eller tjek Pizza Nostra i Lychener Str. 2
  • TimeOut siger Masaniello på Hasenheide 20 (bag Hermansplatz).
  • Die Zwolf Apostel, Hohenzollerndamm 33. Her har vi fået hæderlige stenovns pizza.
  • Ude i Grünewald ligger Trattoria Toscana, Hubertusallee 48. Perfekt efter en strandtur.
  • Il Casolare og dets søster restauranter får gode anmeldelser for pizza og stemning alle steder. Særligt på moderrestauranten Il Casolare Trattoria ved Admiralsbrücke er stemningen tæt, ungdommelig og italiensk på en varm sommeraften. Det kan anbefales. First choice for atmosfære, selvom du må tåle lidt og helst tale italiensk. Du finder restauranterne her: Il Casolare Trattoria: Grimmstr. 30 (Kreuzberg)
  • Pizzeria I Due Forni: Schoenhauser Allee 12 (Prenzlauerberg)
  • Il Ritrovo-Cucina Casalinga: Gabriel-Max-Strasse 2 og i Wühlischstrasse 29 (Friedrichshain)
  • Monella i Weichselstrasse 17 i Neukölln.
  • Zola på Paul-Lincke-Ufer 39-40 i Kreuzberg bruger træfyret ovn.

Amerikansk pizza i Berlin? Næppe!

På nettet diskutere amerikanere flittigt, hvor i Europa de kan få en rigtig Pizza. Men har du en gang fået amerikansk pizza ved du, at sådan en stort set er uopdrivelig i Europa. Desværre, Sørgerligt, Mærkeligt, men du skal altså til USA for at få rigtig pizza. Så er Berlin helt forkert og Italien sådan set også. Enhver der modsiger dette har ikke spist amerikansk pizza. Kommer du på sporet af en, så kontakt endelig Berlin-guide.dk. Men det sker næppe.

På sitet toytowngermany skriver en bruger på spørgsmålet om amerikansk pizza i Berlin (læg selv accenten på): "They don't have American style pizza in Germany. If you have a Pizza Hut nearby, that is about as close that you will get. European pizza is not pizza at all. Don't listen to what anyone says, it just ain't pizza you and I know and love!". Det med Pizza Hut er vist ikke ment positivt. Du finder fx en på Potsdamer plads. Dominos, hvis det er din favorit, ligger blandt andet i Charlottenburg på Kaiserdam 14.

Et sidste par anbefalinger

  • Ron Telesky - Canadisk Pizza i Dieffenbachstrasse 62 (Kreuzberg) laver canadiske? pizzaer og hos Room 77 in Kreuzberg, Graefestraße 77 skulle de ligne amerikanske pizzaer. Men vær ikke for optimistisk.
  • Foccacia-brød - ethåndspizzaen - er også populær i Berlin - her fremhæves La Focacceria, Fehrbelliner Straße 24 (Mitte / Prenzlauerberg) og Dolse Pizza, Maassenstrasse 6 (Schöneberg)